"Vi følger selvfølgelig henstillingen. Det er ikke min opfattelse, at det vil ændre praksis. Det er derimod fint at ændre loven, så der bliver hjemmel for praksis", siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) - her fotograferet på DLF's kongres i dag.

Ellen Trane: Lovændring om vikarer vil ikke få praktisk betydning

Det skal være lovligt for skoler at bruge ikke-læreruddannede vikarer. Det vil undervisningsministeren sikre på Ombudsmandens henstilling. Det vil ikke gøre en praktisk forskel, mener hun, mens DLF’s formand advarer om, at det kan få alvorlige konsekvenser.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ombudsmanden har forståelse for, at skoler kan have svært ved at finde læreruddannede vikarer, men han finder det problematisk, at kravene i folkeskoleloven til undervisernes uddannelse ikke bliver fulgt, når skoler for eksempel hyrer vikarer, som kun har en studentereksamen. Derfor bør man enten følge loven eller lave den om, mener Jørgen Steen Sørensen. Han har derfor henstillet til Undervisningsministeriet at tage initiativ til en lovændring, så det bliver lovligt at bruge de ikke-læreruddannede vikarer.

Ombudsmand: Ikke-læreruddannede vikarer skal lovliggøres

Den opfordring har undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) tænkt sig at følge.

"Vi følger selvfølgelig henstillingen. Det er ikke min opfattelse, at det vil ændre praksis. Det er derimod fint at ændre loven, så der bliver hjemmel for praksis", siger hun.

Eleverne skal møde veluddannede lærere

Anders Bondo Christensen, formand for DLF, mener derimod, at det vil være en dårlig ide at løsne op for lovens krav om, at lærere skal have en læreruddannelse.

"Politikerne skal tænke sig rigtig godt om, for det er afgørende, at eleverne møder dygtige, veluddannede lærere. Det akutte behov for en vikar er ikke det store problem, for her kan eleverne få timerne på et andet tidspunkt. Udfordringen er, at skolerne ansætter ikke-læreruddannede i længere perioder, for man kan ikke pludselig erstatte et skoleår for en gruppe elever. Der er også faste stillinger, som er besat af lærere uden læreruddannelse", siger Anders Bondo Christensen.

I stedet for at justere loven til må politikerne tage ansvar for, at skolerne opfylder loven, mener han.

"Folketinget har besluttet, at lærere skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Derfor giver det ikke mening at beslutte noget andet", siger formanden.

Ændringen er ikke politisk båret

Undervisningsministeren er ikke bange for, at en justering af loven vil få skolerne til at ansætte flere ikke-læreruddannede end i dag.

"Det har jeg ingen forventninger om. Formålet med Ombudsmandens henstilling er, at man får hjemmel i lovteksten til at bruge ikke-uddannede vikarer. Der er ikke tale om et politisk initiativ i hverken den ene eller anden retning", siger Ellen Trane Nørby.

Det pågår et selvstændigt arbejde med at sikre fuld kompetencedækning i 2020 med initiativer lokalt i kommunerne, tilføjer hun.

"Der er fokus på at løfte kompetenceniveauet i skolerne, men nogle gange er der brug for at kunne tilkalde en vikar, og det behov bliver hverken større eller mindre af en ændring af loven. Det er ikke en indholdsmæssig ændring, men et spørgsmål om at acceptere, at ikke-læreruddannede kan undervise under visse omstændigheder".

Aftalen om kommunernes økonomi tager udgangspunkt i, at lærerne har en læreruddannelse, og både forligskredsen og Folketinget vil sikre, at en ændring af loven ikke handler om at bane vej til folkeskolen for ikke-læreruddannede, forsikrer ministeren.

"Jeg ved ikke, om Anders Bondo Christensen forventer, at vi skal lade være med at følge Ombudsmandens henstilling, men jeg er hverken mere eller mindre bekymret for lærersituationen, end jeg var i går", siger Ellen Trane Nørby.

Risikoen er en gennemgang af vikarer

Politikerne bør hellere gøre det attraktivt at være lærer, mener Anders Bondo Christensen.

"Vi har længe gjort opmærksom på, at vi ville komme til at mangle lærere. Vi har små årgange på læreruddannelsen og en ualmindelig stor afgang fra lærerfaget, så vi skal gøre det attraktivt at tage en læreruddannelse. Lærere uden en læreruddannelse vil opleve, at de ikke kan løfte opgaven, og så får vi en gennemgang af vikarer", siger DLF's formand.

Det afgørende er, at man som lærer har mulighed for at give eleverne en god undervisning, og at man har indflydelse på skolens udvikling, understreger han.

"Jeg har netop hørt Michael Ziegler fra KL sige på vores kongres, at regeringens krav til kommunerne om omprioritering ikke kan undgå at føre til besparelser. Vi kan ikke blive ved at give de ældste elever 35 timer om ugen, hvis der ikke er penge til den nødvendige lærerkapacitet. Der er brug for, at politikerne tager ansvar, så det bliver attraktivt at være lærer. Det er der, vi skal sætte ind", siger Anders Bondo Christensen.

Ziegler: Folkeskolen bliver ramt af besparelser

Klagesag fra forældre i Rødovre

Ombudsmanden er gået ind i sagen på baggrund af en klage fra et forældrepar i Rødovre. Forældrene var utilfredse med, at deres søn skulle undervises i matematik og natur/teknik af en barselsvikar, som var begyndt på læreruddannelsen kort forinden og således ikke var færdiguddannet.