Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Maiken Roldsgaard, der er ved at afslutte sidste semester på læreruddannelsen, står foran tavlen og ser ud over 8.klasses-eleverne på Østerbyskolen i Vejen. Det er fredag morgen, og der er samfundsfag på programmet. Hun har valgt at bruge dobbelttimen på at undervise i sociologi. Det er et af de stofområder, hun føler sig mest sikker i. Hun har læst sig frem til, at skolen ligger i et område med lavere socioøkonomiske kår, men derudover kender hun ikke klassen og kan ikke et eneste af elevernes navne, så den undervisning, hun har forberedt er lettilgængeligt på et mellemniveau.
Hun præsenterer sig og starter undervisningen om subkulturer, identitet og meget mere. Der går ikke mere end fem minutter, inden nervøsiteten er fordampet. De fleste af eleverne giver respons, når hun stiller spørgsmål, og hun har hurtigt spottet de elever, der ikke skal presses for meget.
Hun har gjort meget ud af at vise metodemangfoldighed, så der er både klassediskussioner, snak med sidemanden-opgaver og en 'kender du typen'-leg.
Bagest i klassen sidder to lærere fra skolens overbygningsteam og følger opmærksomt med. Maiken Roldsgaard er nemlig kandidat til en stilling, der er slået op på skolen, og som en del af ansættelsesprocessen skal hun vise, hvad hun kan i et klasseværelse.
Alternative ansættelsesprocedurer
Ansættelsesproceduren på Østerbyskolen i Vejen er udviklet af proceskonsulent Karin Pedersen, der ejer firmaet KAPE Proces & Rekruttering. Bag sig har hun mange års erfaring som lærer og siden skoleleder, og efter en konsulentansættelse i et privat firma fik hun til opgave at stå for ansættelsen af nye lærere på Østerbyskolen.
På baggrund af interview med både ledelse og medarbejdere om skolens forventninger og værdier skriver hun stillingsopslag, læser alle jobansøgninger igennem og kalder derefter otte til ti af aspiranterne til første samtale i ansættelsesprocessen. Samtalerne tager 60-90 minutter og handler blandt andet om relationskompetencer, klasserumsledelse og faglighed.
Derefter tager hun en snak med de referencepersoner, ansøgerne har angivet. Senere bliver ansøgerne, særligt de nyuddannede, tilbudt at undervise to lektioner på den skole, hvor de søger job, inden hun udvælger dem, der skal til den endelige jobsamtale med ledelsen og skolens ansættelsesudvalg, hvor Karin Pedersen også sidder med. Når aspiranterne har undervist på skolen, bliver eleverne også spurgt til, hvad de synes om undervisningen, og en del af ansættelsessamtalen kommer til at handle om evaluering af og refleksion over timerne.
Alt i alt en lang proces, der minder mere om erhvervslivets måde at rekruttere på end den typiske skoleleder-metode med mange ansøgninger og 30 minutters jobsamtaler.
Forsamtale med fokus på personlighed
Da Maiken Roldsgaard var til forsamtale hos Karin Pedersen, talte de blandt andet om hendes styrker og udfordringer.
"Samtalen kan ikke sammenlignes med en almindelig jobsamtale. Det var meget anderledes og mere en samtale om, hvem jeg er som person. Udfra et kort valgte jeg for eksempel humor som en af mine styrker, og så bad hun mig sætte ord på det og forklare, hvordan jeg bruger humor sammen med elever og kolleger", siger hun
Efter at have været til samtale med skolens ledelse blev Maiken Roldsgaard ansat og skal begynde på skolen efter sommerferien. Hun synes, ansættelsesprocessen var en succes, og hun er glad for, at skolen allerede kender en del til hende, inden hun har første arbejdsdag.
"Jeg synes absolut, det er den bedste måde at ansætte nogen på. De har haft mulighed for at se, hvem jeg er. I et klasseværelse får man mulighed for vise, hvad man reelt kan."
Relevante afslag
Lærer og cand.pæd Anne Oksen Lyhne søgte et mellemlederjob på en skole gennem Karin Pedersens firma. Hun fik ikke jobbet, men alligevel synes hun, at processen var en god oplevelse.
"Det var en rigtig god oplevelse at være til samtale. Jeg blev mere klar på, hvad jeg kunne byde ind med, og jeg havde en følelse af, at hun så hvem jeg var"
Derfor var afslaget heller ikke noget, hun gik nedbrudt væk fra:
"I sidste end var skolen bedre klædt på til at vælge mig fra af de rigtige grunde, fordi der var gjort et stort forarbejde. Det afslag, jeg fik, var relevant og havde ikke noget med følefornemmelser at gøre, så jeg synes, processen var utrolig ordentlig fra begge sider."
Anne Oksen Lyhne er efterfølgende blevet ansat hos Karin Pedersen, hvor hun er arbejder med ansættelsesprocesser og pædagogiske workshops.
"Det er en drøm for en skoleleder"
Allan Lauenblad er skoleleder på Østerbyskolen, og han har været med til at ansætte seks lærere på denne måde. Han er meget begejstret for metoden:
"Det er en drøm for en skoleleder. Vi har fået ansat nogle rigtig gode folk på denne måde, og selvom det koster omkring 25.000 kroner, skal man altså ikke lave særlig mange fejlansættelser, inden det er tjent hjem".
En af fordelene ved at lade Karin Pedersen gøre en stor del af arbejdet er, at det sparer skoleledelsen meget tid.
"Vi har valgt at gøre det på denne måde, for vi gjorde det ikke godt nok tidligere. De klassiske samtaler var ikke befordrende for nogen. Ansøgerne var nervøse, og der sad en kødrand af folk til samtalerne, så det er vi færdige med. Vi fik også et par fejlansættelser. De kandidater, vi bliver præsenteret for af Karin, er nøje udvalgt, og jeg ved på forhånd meget mere om dem. Og så sparer vi en masse tid på ikke at skulle læse uinteressante ansøgninger igennem. På dette tidspunkt plejer vi jo at ligge vandret", siger Allan Lauenblad.