"Det er jo hat og briller med alle de fejl, der er i test og prøver. Og tænk på, hvad det koster. Man skulle meget hellere bruge kræfterne på at udvikle den pædagogiske del af undervisningen", siger den læreruddannede Annette Vilhelmsen, som folkeskolen.dk fanger i toget på vej hjem mod Fyn for at føre valgkamp.

"Vi er en del et af folkeskoleforlig og deri indgår nationale test, men vi har aldrig været fortalere for test, og derfor er det vigtigt for os, at der ikke kommer flere, og at de ikke fylder mere. En skole må aldrig alene måles på sine testresultater".

Dilemma med kommunalt selvstyre Den tidligere SF-formand mener, at det vigtigste for folkeskolen nu er at få tilliden tilbage. Både i forhold til lærerne og i forhold til, at kommunerne faktisk kan løfte opgaven med den kommunale folkeskole.

"Det er hele tiden et dilemma at stå bag det kommunale selvstyre og samtidig have meget vigtige velfærdsopgaver, som kommunerne skal løfte. Intentionen med reformen var jo at løfte kvaliteten og have en fælles folkeskole, men måden, det foregik på, slider stadig på skolen her i det første år efter reformen. I nogle kommuner går det rigtig godt, men i andre kommuner har man valgt at bruge et eventuelt minimalt overskud til at sænke skatterne. Jeg så gerne, at KL tog opgaven på sig, både økonomisk og ledelsesmæssigt", siger Annette Vilhelmsen.

folkeskolen.dk/kandidatprove 

Lærerarbejdet er ikke industriarbejde Hun bakker op om, at skolebestyrelserne i Odense har valgt at nægte at godkende skolebudgetterne.

"Det er en markant markering. Jeg kunne godt tænke mig, at skolebestyrelserne får en mere indflydelsesrig rolle. Det er et ledelsesmæssigt ansvar at sige, at sådan her kan vi ikke drive folkeskole. Men der må jo også være et demokratisk problem i en sådan kommune", mener hun.

Hun vil ikke forholde sig til, om lærerne burde have et loft over, hvor meget de skal undervise, for det hører under aftalesystemet:

"Men der er nogle kommuner, som i den grad strammer skruen og ikke har forståelse for, at lærernes vilkår er anderledes end en industriarbejder", siger hun.

"I Finansministeriet tager man en produktionstænkning og lægger ned over lærerne. Men det er helt anderledes at være lærer - ligesom hvis man for eksempel arbejder med innovation. Det kan ikke lægges ind i faste kasser.  Der er jo både tiden, hvor man er ansigt-til-ansigt med eleverne, og så er der forældresamarbejdet og alle de øvrige opgaver. Det er jo en gammel snak helt tilbage til dengang, hvor lærerne blev lønarbejdere. Jeg mener jo stadig, at det at være lærer er et kald og ikke en produktion", siger tilføjer tidligere SF-formand.

Det lyder dyrt? "Det er ikke sikkert, at det er dyrt. Jeg har selv som lærer arbejdet på den måde, at jeg har fået en gruppe elever og nogle fag og den opgave, at det skal gå op.  Det er også dyrt at have mange lærere, som er sygemeldte og lærere, som ikke være i folkeskolen - for slet ikke at tale om elever, som ikke trives", siger Annette Vilhelmsen på den første dag i valgkampen.