SÅDAN BLIVER DU OG DIN SKOLEMÅLT
Det er disse punkter, implementeringsienheden skal mål på, årfor år:
1) Er flere elever blevet gode til at regne og læse i løbetaf året
2) Er andelen af de allerdygtigste i læsning og regningvokset
3) Er andelen af elever med dårlige resultater i læsning ogregning blevet mindre
4) Trives eleverne
5) Får flere af eleverne undervisning af en lærer medundervisningskompetencer i faget
6) Hvor mange undervisningstimer får eleverne i gennemsnit omugen
7) Hvad er andelen af elever i 9. klasse, der får 2 ellerderover i dansk og matematik i afgangskarakterer
8) Er der flere elever, der pr. 1. marts er i gang med enungdomsuddannelse efter afsluttet 9. eller 10. klasse, end åretfår
9) Hvor mange af deres arbejdstimer bruger lærerne igennemsnit på undervisning
10) Hvad er omfanget af lærernes fravær
11) Hvad er omfanget af elevernes fravær
Det fremgår af dokumenter fra Undervisningsministeriet, somFolkeskolen har fået aktindsigt i. Dokumentet med de 11punkter har overskriften: "Indikatorer på fremdrift ifolkeskolereformen, som Undervisningsministeriet følger".
Med disse indikatorer vil regeringen tjekke, om folkeskoleloven oglov 409 om lærernes arbejdstid virker efter hensigten, nemlig:Bliver eleverne fagligt dygtigere, spiller deres sociale baggrunden stadig mindre rolle i forhold til deres faglige læring, ogtrives de i skolen - dvs. de overordnede mål i skolereformen.
Kilde: Undervisningsministeriet
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Regeringen har nedsat en tværgående koordinations- og styregruppe, der skal holde øje med, om der sker fremskridt i folkeskolen på 11 målepunkter (se boksen til venstre).
"For at sikre at reformerne på undervisningsområdet, herunder folkeskolereformen, den kommende EUD-reform samt de nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet får effekt i praksis og reelt bidrager til opfyldelse af regeringens og Folketingets mål, er der nedsat en tværministeriel styregruppe", står der således i en opgavebeskrivelse fra Finansministeriet, som folkeskolen.dk har fået aktindsigt i. Og videre:
"At reformerne og de nye arbejdstidsregler bliver en succes og får effekt i praksis forudsætter, at de implementeres fuldt ud og sammenhængende hele vejen fra de ansvarlige ministerier til kommuner, skoler, selvejende institutioner, ledere, lærere og helt ud til den enkelte elev - og at der efterfølgende løbende og systematisk følges op på indfrielsen af reformernes målsætninger".
Styregruppe med topembedsmænd
Styregruppen består af topembedsmænd fra KL, Finansministeriet, Indenrigs- og økonomiministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Undervisningsministeriet.
Undervisningsministeriets departementschef sidder for bordenden. Som sekretariat for styregruppen oprettede regeringen februar 2014 et nyt kontor i Undervisningsministeriet, kaldet Implementeringskontoret.
Der "etableres en implementeringsenhed i Undervisningsministeriet, som skal understøtte styregruppens arbejde og i det daglige sikre fremdrift i implementeringsarbejdet og indfrielse af målsætninger. Implementeringsenheden etableres som en selvstændig enhed, der refererer direkte til Undervisningsministeriets departementschef", står der i opgavebeskrivelsen.
Styregruppens opgave beskrives sådan her: "Styregruppen får dermed ansvaret for at sikre fremdrift i implementeringsindsatsen samt opfyldelse af de politisk fastsatte mål".
Og: "Styregruppen forbereder ministrenes løbende afrapportering til regeringens Økonomiudvalg".
Corydon overvåger skolen
Finansminister Bjarne Corydon, der sidder ved bordenden i regerings Økonomiudvalg, følger med andre ord med i, om landets skoleelever bliver bedre til at skrive og regne, målt på de nationale test. Sker der ikke fremskridt ude på skolerne i de 11 punkter, som kontoret måler på, skal Undervisningsministeriet gribe ind: Implementeringskontoret skal "have kapacitet og kompetencer til at yde løbende sparring og problemløsning på kritiske områder, hvor der konstateres utilstrækkelig fremdrift, eller hvor de forudsatte leverancer viser sig utilstrækkelige til at sikre målopfyldelse. Implementeringsenheden kan i visse tilfælde indgå mere aktivt i projektledelsen og/eller bidrage med projektdeltagere", står der i opgavebeskrivelsen fra Finansministeriet.
Styregruppen skal gribe ind
Og: Implementeringskontoret skal "følge systematisk op på tværs af arbejdsstrømme og sikre, at fremdrift i leverancer og målopfyldelse følger det forudsatte. Enheden skal således løbende følge op på alle arbejdsgrupper på implementeringsplaner, analyser og fremdrift og sikre, at der er transparens om fremdrift og udfordringer over for styregruppen og regeringens økonomiudvalg, så de kan lede processen effektivt".
Hvis indikatorerne ikke viser fremdrift, vil Undervisningsministeriet og koordinations- og styregruppen forholde sig til, hvad man kan gøre fremadrettet for at understøtte den lokale indsats med reformimplementeringen, oplyser Undervisningsministeriet.
Implementeringskontoret er en nydannelse
Implementeringskontoret i Undervisningsministeriet er det første af sin slags i på Christiansborg. Ideen stammer ifølge forfatterne til bl.a. "Håndbog for Statsministre" Susanne Hegelund og Peter Mose fra Tony Blair, som få dage efter at han havde genvundet regeringsmagten i 2001, fik oprettet et kontor i statsapparatet, kaldet Delivery Unit.
Delivery Unit skulle sørge for, at den offentlige sektor leverede varen, uanset hvad fagforeninger og lokale myndigheder måtte mene.
Lederen af enheden, Michael Barber, har senere skrevet en bog om kontorets metoder og erfaringer, "Instruction to Deliver". Finansminister Bjarne Corydon talte begejstret om bogen, allerede da han var chef for Socialdemokraternes sekretariat, fortæller Susanne Hegelund og Peter Mose.
Finansministeriet oprettede implementeringskontoret
Initiativet til oprettelsen af et implementeringskontor i Undervisningsministeriet er da også udgået fra Finansministeriet.
Finansministeriet søgte således om konsulentbistand til projektet januar 2014: "Udbuddet vedrører Understøttelse af tværgående reformimplementering", lød overskriften i udbudsmaterialet.
Den tværgående reformimplementering er folkeskolereformen og lov 409 samt erhvervsuddannelsesreformen.
Tilbud fra de konsulentfirmaer, der var interesseret, skulle indleveres til Anders Bager Jensen, der er chef for 4. kontor i Finansministeriet, som varetager ministeriets opgaver på uddannelses-, forsknings- og kulturområderne.
En forlænget arm i Undervisningsministeriet
Finansministeriet vil have "en forlænget arm, der er 100 procent dedikeret til at forfølge de ønskede effekter og forkorte den usikkerhedsperiode mest muligt, som folkeskolen står over for", fastslog Susanne Hegelund og Peter Mose på Altinget.dk i februar 2014, da projektet var blevet kendt på Christiansborg.
"Nok har Finansministeriet undladt at ydmyge lærernes ressortministerium ved at sætte det under direkte administration. Men efter britisk forbillede installeres nu en overvågningsenhed, som skal sørge for, at undervisningssektoren ikke løber om hjørner med skolereformen og folkeskolelærernes nye arbejdstidsaftale", tilføjede Susanne Hegelund og Peter Mose.
Det verdensomspændende, amerikanske konsulentfirma McKinsey, der også har kontor i København, fik opgaven, og bistod fra februar 2014 til og med juni 2014 Undervisningsministeriet med etableringen af Implementeringskontoret.
Den 1. april 2015 blev Implementeringskontoret slået sammen med Undervisningsministeriets Analysekontor og omdøbt til Kontor for Analyse og Implementering. Implementeringskontoret er dermed blevet en permanent enhed i ministeriet. Omkring 13 medarbejdere arbejder i det nye kontor.
Ministeriet gearer sig til implementeringsopgaven
Corydon vil have styr på folkeskolen
Bjarne Corydon kar aldrig lagt skjul på, at han og Finansministeriet vil have hånd i hanke med folkeskolen og folkeskolereformen.
"Danmarkshistorien er fyldt med flotte reformer, der aldrig er blevet til virkelighed. Utroligt mange gange har man vedtaget ting og så tænkt, nu har vi løst samfundets problemer. Ti år senere må man så konstatere, at det, der skete i virkeligheden, intet havde at gøre med intentionerne. Det er ikke, fordi der var onde mennesker, der saboterede dem, simpel sammenligning viser, at det sker i alle lande til alle tider. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan for, at det ikke bliver sådan med skolereformen", har finansministeren tidligere sagt til Hanne Birgitte Jørgensen og Thorkild Thejsen i et interview på folkeskolen.dk i forbindelse med bogen 'Lærernes kampe' (se link til højre).
"Vi prøver at være med i implementeringen af en række reformer, for Finansministeriet er jo ikke bare et økonomisk ministerium, vi er et resultatministerium", fastslår Bjarne Corydon i interviewet.
"Ikke mindst som socialdemokrat mener jeg, at det er vigtigt. For ét er, at der er styr på den offentlige økonomi, noget andet er jo, at der er styr på den offentlige velfærd. Den rolle skal vi spille som resultatministerium, og det har jeg det meget godt med. Derfor følger vi implementeringen af folkeskolereformen. Hvis du spørger til, hvad mit ideelle samfundsbillede er, så er Finansministeriet et resultatministerium, som uden at det ender på forsiden af Politiken, sørger for at drive den offentlige sektor fremad og sørger for, at de mange reformer faktisk også bliver til noget i virkeligheden", tilføjer Bjarne Corydon.
"Traditionelt har Finansministeriets rolle været, at sørge for, at kassen stemmer, men folk her fra huset skal ikke deltage i møder for at sikre, at der ikke bliver brugt en 25 øre for meget. I dag er Finansministeriet et fællesskabsministerium. Vi varetager hensyn, som ellers ikke har nogen repræsentanter. Vi varetager almene, tværgående hensyn. Min vision er at prøve at udvide den fællesskabsinteresse, vi varetager til også at handle om det, vi får for pengene", siger Bjarne Corydon.
Virker folkeskoleloven
Undervisningsministeriet skal offentligøre en redegørelse for udviklingen i folkeskolen en gang om året. Og senest i 2019 skal undervisningsministeren give Folketinget en redegørelse "om lovens virkning og eventuelle behov for ændringer", fremgår det af uvm.dk