På seks ud af ti skoler oplever skolelederne, at den understøttende undervisning, der blev indført med reformen, ikke er motiverende for eleverne. For lektiehjælp og faglig fordybelse tilkendegiver 66 procent af skolelederne, at eleverne ikke motiveres. Den manglende motivation gør sig gældende på trods af, at to ud af tre skoleledere giver udtryk for "i høj grad" at fokusere på motivationsfaktoren, når de tilrettelægger den understøttende undervisning.

Tallene stammer fra den nye rapport "Understøttende undervisning samt faglig fordybelse og lektiehjælp i folkeskolen", som konsulentfirmaet Rambøll har skrevet for Formandsskabet for Rådet for Børns Læring som har villet undersøge, hvordan skolerne arbejder med de nye elementer fra skolereformen.

Antorini: Alt i reformen behøver ikke være i gang samtidig

Skolerne mangler tid og planlægning

Rapporten viser også, at en stor del af skolerne endnu ikke har opstillet klare mål for den understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse. Seks ud af ti skoler angiver, at de ikke har opstillet konkrete mål eller principper for de tre nye tiltag, der har været en fast del af skoledagen siden august.

Når skolelederne skal vurdere, hvor langt de er kommet med implementeringen af tiltagene, giver seks ud af 10 sig selv en karakter på middel eller under. Ingen af skolelederne vurderer, at de er helt i mål med hverken understøttende undervisning, lektiehjælp ellers faglig fordybelse.

At der er lang vej endnu med implementeringen skyldes blandt andet, at skolerne mangler tid til god planlægning af undervisningen. I undersøgelsen vurderer skolelederne, at "manglende tid og planlægning" er den største udfordring i forhold til udmøntningen af den understøttende undervisning.

Rapporten skal diskuteres på en konference i eftermiddag arragneret af Rådet fo Børn Læring. Læs den via linket til højre.