Der er indkøbt i tonsvis af it og der findes masser af kurser i betjeningen af iPads og interaktive tavler. Udmærkede brugsanvisninger til udmærkede didaktiske programmer savner skolen heller ikke. Til gengæld mangler professionsuddannede, lærere såvel som sygeplejersker, en grundlæggende forståelse for de nye teknologiers indgriben i deres fag. Teknologikritik og -analyse har ikke været fag på uddannelserne og it-invasionen har derfor fået lov at foregå henover hovedet på lærerne, konkluderer forskningsprojektet.  

"Man har simpelthen ikke fået fat i de spørgsmål, som handler om den overordnede teknologiforståelse og hæver sig over det specifikke redskabstænkningsniveau", siger professor Cathrine Hasse, der har ledet det fireårige forskningsprojekt Technucation, hvis resultater præsenteres i næste måned.

Hun forklarer, hvordan fokus indtil nu har været på, hvordan man bruger det enkelte nye didaktiske redskab. Ikke hvordan teknologier generelt betragtet forandrer arbejdslivet og undervisningen på godt og ondt.   

"På trods af, at både skoleledere og kommuner mener, at de virkelig har investeret i it og lærerne har været på kursus, så må alle indrømme, at det endnu ikke for alvor er sådan, at de nye teknologier bliver brugt uden problemer", siger Cathrine Hasse.

Det er på den baggrund, at Technucation-projektet til marts præsenterer et nyt tankesæt for de studerende på professionshøjskolerne - den såkaldte Teku-model, der kort sagt skal få de kommende lærere til at se på teknologi som andet og mere end blot et redskab.

Trends på vej: Gamification og data om eleverne

Kurser gør det ikke

Grunden til, at de nye teknologier ikke bare kan betragtes som redskaber skyldes, hvad forskerne kalder, deres 'multistabilitet'. Det vil sige, at en tablet eller et givent softwareprogram altid har mange flere funktioner udover den, der står i brugsanvisningen fra fabrikanten.

"De nye teknologier er ikke stabile. De bliver hele tiden til i de sammenhænge, de bruges og derfor må lærerne lære at stabilisere dem ind i deres praksis. Det er dog ikke noget, du bare lige lærer på et kursus", siger Cathrine Hasse og fortsætter:

"Det er ikke fordi, vi har noget imod kurser, men det er et hovedfund i vores forskning, at langt størstedelen af læringen omkring de her teknologier foregår - og bliver nødt til at foregå - i den lokale praksis på skolen".  

At være ung lærer, der er vokset op med teknologierne og har styr på de sociale medier, betyder ikke nødvendigvis, at man har teknologiforståelse.

Men indfører man teknologiforståelse, ikke nødvendigvis som fag, men som dimension på læreruddannelsen, er det Cathrine Hasse og forskningsprojektets overbevisning, at lærere rent faktisk vil få noget ud af de kurser, de vil komme på i fremtiden.

Hvem valgte programmet? 

I forskningsprojektets gennemførte interview giver lærerne udtryk for, at de ikke aner, hvem der beslutter, hvilke teknologier, der finder vej til deres skole og hvorfor. Det er et spændende resultat, fordi det ellers ikke er noget, man har talt om, mener Cathrine Hasse:

"Man har talt om, at lærerne ikke var hurtige nok til at gribe de tekniske løsninger og at  man måske har investeret i ting, der ikke blev brugt ordentligt. Men, at så mange af de professionsansatte er så uvidende om, hvorfor det lige præcis er de teknologier, de bruger eller ikke bruger, det overrasker mig meget"; siger Cathrine Hasse.

Ligeledes bekymrer resultatet hende, fordi lærerne så ikke føler ejerskab til teknologierne. 

"Om man sidder med 'hvad har de nu fundet på deroppe'-holdningen eller en oprigtig følelse af, at man selv har valgt teknologien, gør efter vores opfattelse en meget stor forskel for, hvordan man går til arbejdet som professionel med en stærk faglig stolthed. Det handler om at få ejerskab til de redskaber, der skal benyttes i det professionelle arbejde".

Hverken forskningsprojektet eller lærebogen 'TEKU-modellen - teknologiforståelse i professionerne', der udkommer i forlængelse af resultatpræsentationen til marts, har til hensigt at kritisere ledelser eller politikere. Men Cathrine Hasse vil alligevel have lov at undre sig over, hvor lidt faglig argumentation, der findes rundt omkring på ledelseskontorer og i kommunalforvaltninger, når det kommer til at begrunde, hvorfor man har købt den ene frem for den anden teknologi. 

"Pludselig handler det hele om iPads eller ikke iPads, men de fagligt bevidste valg mangler og derfor skal de lærere, der bliver uddannet i dag have faglige holdninger til de her ting", siger Cathrine Hasse.

Når hun og forskningsprojektet i øvrigt taler om faglighed er det en vigtig pointe, at denne kun er sikret, hvis teknologiforståelsen er på plads.

"Ellers bliver det den anden vej rundt: Teknologierne kommer til at løbe med fagligheden". 

Modellen er afprøvet

Forskerne bag Technucation-projektet har haft et tæt samarbejde med professionshøjskolerne, hvor den såkaldte Teku-model er blevet gennemgået med de studerende.  Cathrine Hasse fortæller, hvordan de kommende lærere er gået meget op i at løse de opgaver, der er knyttet til forståelsen af modellen. Desværre er to gange tre timer, som afprøvningen varede, ikke længe nok til at rykke de studerende så langt som der er brug for.    

"Vi flytter simpelthen ikke deres mentale forståelse af teknologi hele vejen", konstaterer hun. Men når forskningen er fremlagt på en konference på Institut for Læring og Pædagogik i Emdrup d. 5. marts, er det op til professionshøjskolerne at prioritere, hvordan og hvor meget teknologiforståelse skal fylde på læreruddannelsen fremover.

Ny professor i it i fagene