"Hvordan kan man indføre skolemad, så det bliver en succes?".

Det spørgsmål stillede direktør for Københavns Madhus Anne-Birgitte Agger, da hun åbnede skolemadskonferencen i Kødbyen i København i går.

Siden 2009 har Københavns Madhus og Børne- og Ungdomforvaltningen i København lavet en stor satsning med sund skolemad. Borgerrepræsentationen satte 60 millioner kroner af til at indrette køkkener og 30 millioner til udvikling og implementering. Fra årligt at have brugt 3-4 millioner som drifttilskud til skolemad, blev der fremadrettet sat 25 millioner kroner af på budgettet til skolemad.

Eat øger madglæden i de københavnske folkeskoler

Flere madskoler med produktionskøkken

I dag får 32 skoler bragt mad ud via en ordning kaldet Eat - og syv skoler er blevet madskoler og har eget produktionskøkken, hvor maden bliver lavet fra bunden. I 2017 skulle alle skoler gerne kunne tilbyde mad. Umiddelbart ser det dog ud til at blive svært at nå målet på en enkelt almindelig folkeskole og en række mindre specialskoler. Københavns børn- og ungeborgmester Pia Allerslev håber, at alle børn i København med tiden vil få mulighed for at få tilbudt skolemad. Og hun så gerne, at der kom mange flere madskoler i hovedstaden.

"Når vi har indrettet madskoler, bliver de næsten 100.000 kroner billigere i driftbudget", sagde Pia Allerslev og understregede, at hver gang, der  bygges eller ombygges en skole i København, bliver skolemad tænkt ind.

Formand for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg håber, at Pia Allerslev vil holde fast i målet om, at alle skoler med tiden bliver madskoler.

Forældre og elever skal vænnes til skolemad

I begyndelsen af projektet var der kun 3½ procent af eleverne, der købte skolemad. I dag får omkring 20 procent af Københavns elever skolemad. Det er især de yngste elever, som køber mad, mens de ældste elever har vist sig at være svære at fange.

Selv om Eat-projektet har gjort meget for at indrette særlige spiseområder for de ældste elever, så er tilbuddene fra pizzarier og supermarkeder meget fristende, når eleverne ikke længere er forpligtet til at opholde sig på skolens arealer, fortæller Anne-Birgitte Agger.

Sund skolemad har lille betydning for elevpræstationer

Lærerne kan være en barriere

Kontorchef i Københavns Kommune Lina Maria Johnson fortæller, at selv om det er køkkenuddannet personale, der ofte står for madordningerne, så er det vigtigt, at det er en lærer, der har den koordinerende rolle.

"Det er ikke alle skoler, der synes, det er sjovt at drive den lille biks. Vi arbejder med at få skolerne til at synes, det er en fordel at sælge mest mad", siger Lina Maria Johnson og understreger, at det er vigtigt at gøre det så nemt som muligt for skolerne.

Både Amager Fælled Skole og Gasværksvejens Skole er madskoler og har dermed produktionskøkken. Faget madkundskab foregår i produktionskøkkenerne, og det medførte i begyndelsen kritik fra madkundskabslærerne på skolen.

"Lærerne skal vænne sig til, at der er andre personalegrupper indover", siger afdelingsleder på Amager Fælled Skole Anne Merete Jensen.

København stadig et stykke fra målet

Målet med skolemaden i København er mere end blot mad.

"Skolemad kan give liv på skolen", siger Anne-Birgitte Agger.

Maddannelse, tydeligt skole-og lærerengagement og ejerskab, som kan skabe en ny kultur ind på skolerne, er blandt de mere ambitiøse mål i skolemadsprojektet.

Københavns Madhus har i år udgivet en bog om skolemaden i København. Her lyder konklusionen, at opgaven om at ændre skolernes kultur har været undervurderet, og at de mere ambitiøse elementer af projektet har været mere tydelige for Københavns Madhus og politikerne, end det har været for skoler, lærere, forældre og elever.

"Overordnet kan der siges om disse punkter, at der stadig er et stykke vej endnu, før Eat er mere end skolemad. Omvendt kunne salgstallene ikke være så høje uden en vis grad af engagement og ejerskab på skolerne", står der i bogen. 

Skolemadsforkæmper: Danmark kan lære af Sverige