Et sort-hvidt billede af en skoleklasse toner frem på en powerpoint. Klassebilledet er fra Sovjetunionen i 1970'erne. Fra Tallinn i Estland. Yderst til venstre står Annika Unt Widell. Billedet er taget kort før, hun emigrerede med sin familie til Sverige. I Estland kunne forældrene købe skolemad. I Sverige fik alle elever skolemad. Og netop det obligatoriske skolemadstilbud gjorde en kæmpe forskel for Annika Unt Widells udvikling og integration i Sverige.

"Jeg er meget taknemmelig for det. Der er mange børn, der kunne få hjælp til at komme ind i samfundet med hjælp fra maden", siger Annika Unt Widell og fortæller, at også fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic i sin biografi fremhæver den svenske skolemad. Skolemad har i Sverige været gratis for alle 6-15-årige siden 1975.

København: Alle elever skal have adgang til skolemad

Lobbyisme for god svensk skolemad

Annika Unt Widell er i dag projektleder i Skolmatens Vänner, som er en svensk lobbyorganisation som bliver støtte med penge fra de svenske bønder. Hun er inviteret til København i anledning af, at Københavns Madhus holder konference om skolemad.

Annika Unt Widell mener, at de svenske skolekøkkener er på rette kurs. En undersøgelse som organisationen står bag viser, at hvor 45 procent af kommunerne havde en kostpolitik for grundskolerne i 2011, er det tal steget til 70 i 2014. Et skolemåltid koster i gennemsnit 10 svenske kroner - og 30 kroner, hvis man regner løn og transportomkostninger med. Cirka 20 procent af maden er økologisk.

Der er også flere uddannede kokke i køkkenerne i dag.

"I dag er to ud af tre uddannet kok. Vi vil gerne have, at alle skal være det", siger Annika Unt Widell.

Fra spisesal til restaurant

Hun understreger, at der lige nu sker "en madrevolution i Sverige".

"Næsten alle skoler har en madsal eller en restaurant. Der er en forskel. I en restaurant bliver man mødt som gæst, og man har mindst to muligheder at vælge imellem".

Hun fortæller også, at konkurrencer mellem skolekøkkener er godt.

"Det virker virkelig godt. De bliver glade for deres arbejde, og deres arbejde er meget vigtigt".

Kommuneskole i konkurrence med den private 

Plads til forbedringer

Hun fortæller, at der stadig er plads til forbedringer. Eksempelvis har mange svenske skoler valgt at placere opvasken, så eleverne kan aflevere deres brugte service ved den åbne opvask.

"Jeg tager rundt i Sverige og skælder ud på dem, som har bygget skolekøkkener. Der er brugt millioner af kroner, men det er ikke godt nok. En restaurant ville åbne køkkenet, så gæsterne kan se kokkene, men de ville aldrig åbne opvasken. Det larmer, og lydniveauet er meget vigtigt", siger Annika Unt Widell.

Hun mener også, at de svenske skolekøkkener er gode til at tænke i nye baner.

"Hvis man skal spise i den samme restaurant i ni år, så kan det godt blive kedeligt. Men man kan gøre noget. Man kan flytte maden uden for og eksempelvis lave mad på grill. Det giver en fantastisk stemning".

Dialog med forældrene

Hun understreger, at skolerne også er begyndt at arbejde mere pædagogisk med køkkenerne og henviser til en ny hjemmeside bondeniskolan.se

En anden ny ting, der er sket i Sverige er, at skolekøkkenerne er kommet på Facebook.

"En femtedel af restauranterne har egen Facebookside, som giver en god basis for dialog med forældrene".

Hendes skolemads-råd til de danske politikere og skoler lyder.

"Heja - go Danmark".