»Den skal være gul!«

Lukas fra 2. klasse på Tåsingeskolen er ikke i tvivl. Hans udbytte af dagens lektion i lektiefag har været »mellem«.

Lektiefag er den løsning, Tåsingeskolen har valgt, på lektiecafé, faglig fordybelse og understøttende undervisning. Her er to lektioner om ugen til dansk og én til matematik. I de timer træner eleverne sammen med deres lærere de færdigheder, de sammen med lærerne og forældrene har fundet ud af, at de har mangler i.

»Det helt centrale er de individuelle målsætninger og elevernes egen evaluering«, forklarer dansklærer og lærernes tillidsrepræsentant Dorrit Bang.

Til hver lektion i lektiefag kan eleverne vælge, hvilken målsætning de vil arbejde med. På hylden står to mapper per elev med individuelle opgaver. Efter timen evaluerer eleven sit eget udbytte: grøn, gul eller rød.

Ny undersøgelse: Elever spilder tiden i lektiecaféer

Faglige mål på børnesprog

»Den største udfordring har været at gøre målene forståelige på børnesprog og gøre processen så let som muligt«, fortæller Dorrit Bang.

»Vi startede med, at eleverne skulle vælge et mål fra tavlen, skrive det ned, arbejde med det og evaluere. I 2. klasse nåede de stort set ikke at komme i gang med opgaverne, før det var tid til at evaluere«.

Nu har lektiefag været en fast bestanddel af elevernes skema i godt fire måneder, og de er blevet i stand til at arbejde selv.

»Det har taget tid at få kørt strukturen ind, men nu nyder eleverne at være selvkørende. De bliver ikke præsenteret for noget nyt. De skal udfordres på det niveau, de er på, men de skal kunne være selvkørende. Det er ren træning af færdigheder«, siger klassens matematiklærer Jane Egel Thomsen.

Lektiehjælp kræver forberedelse

De to lærere står selv for at fylde elevernes mapper op med opgaver. Der følger forberedelsestid med til lektiefag, men den kan være svær at få til at række.

»Det bliver meget i perioder, når man har tid til det«, siger Jane Egel Thomsen. Først i begyndelsen af november er mapperne fyldt ud, så eleverne kan vælge mellem alle de områder, de har valgt.

»Vi er pressede på tid, og så bruger man jo den tid, man har«, siger hun.

»En gang imellem bliver det også den nemme løsning med at hive iPad'en frem og træne på den«, supplerer Dorrit Bang.

»Man skal gå glip af noget, hvis man ikke har lektiefag« 

 Ingen hjemmearbejde til de mindste

Eleverne i indskolingen har ikke hjemmeopgaver. De skal læse derhjemme 20 minutter hver dag, men ellers har de fri, når de tager fra skole.

»Vi har haft helhedsskole længe, så vi har kontinuerligt haft diskussionen om, hvad lektier skal være, når man har længere skoledag i indskolingen«, siger Dorrit Bang.

Det er dog vigtigt for hende at understrege, at udviklingen af lektiefag langtfra er afsluttet endnu.

»Vi skal fortsat have en diskussion om, hvad hjemmearbejde egentlig er. Det er ikke ens på skolen endnu. I udskolingen skal der for eksempel være plads til, at der skal læses romaner og løses større opgaver over en længere periode. Det kan ikke kun klares i skolen«, siger dansklæreren.

»Så man kan godt være ærgerlig over, at udmeldingen fra politikerne kunne forstås sådan, at det er slut med lektier hjemme. Både forældre og elever er forvirrede over, at de stadig har hjemmearbejde«.

Selvevaluering

Efter ti minutters pause er Lukas og de tyve andre elever i 2.al i dagens anledning klar til endnu en lektion med lektiefag - denne gang i dansk.

»1-2-turbo!« siger Dorrit Bang, og så er der stille.

»I skal lave fire sider i stavehæftet. Når I er færdige med det, kan I lave opgaver i Blå Kontor«, siger hun. Blå Kontor er den blå mappe med danskopgaver, hver elev har stående på hylden.

Eleverne fordeler sig ud i klassen. Tre piger sætter sig ned på en madras bagest i klassen. En dreng lægger sig ind under et bord. De fleste sidder på deres pladser. Enkelte spørger om hjælp, men langt de fleste er selvarbejdende.

Efter 45 minutters arbejde i stavehæftet gør Dorrit Bang tegn til, at klassen skal være stille. Det er tid til evaluering.

»Op på værdilinjen«, siger hun. Det betyder, at eleverne skal stille sig op, alt efter hvor godt de synes, de har arbejdet. Bagefter skal de angive udbyttet med en farve på deres arbejdsseddel. Langt størstedelen stiller sig hen til tavlen, der betyder »grøn«. Enkelte tager plads i midten, mens en enkelt stiller sig hen til whiteboardet, der betyder »rød«.

»Hvorfor står du der?« spørger Dorrit Bang.

»Jeg var altså træt til sidst«, lyder svaret.

»Det kan ske«, svarer læreren.

Struktur virker

»De er ret gode til at vurdere deres egen arbejdsindsats, men det er selvfølgelig svært for så små elever at vurdere deres eget niveau«, fortæller Dorrit Bang, da eleverne har forladt klassen.

»Men vi er nået langt. Det handler om struktur og genkendelighed. Der skal helst ikke være overraskelser«, tilføjer Jane Egel Thomsen.

»Nu er vi faktisk også nået dertil, hvor nogle elever, når de skal vælge, hvordan de når deres læringsmål, foreslår, at de kan arbejde hjemme. På den måde lærer de at sætte mål for sig selv og opnå dem«.

»Målet er jo, at eleven en dag kommer og siger: 'Nu er mit læringsmål grønt. Nu føler jeg, at jeg mestrer det. Så nu vælger jeg et nyt'«.

Forsker: 
Skrot lektierne, og få dygtigere elever