Man skal fortsat erklæres uddannelsesparat og have haft tysk eller fransk i skolen for at blive optaget i gymnasiet. Dertil kommer nu det samme karakterkrav, som sidste år blev vedtaget for erhvervsuddannelserne. Men ligesom for erhvervsuddannelsernes vedkommende er der en alternativ vej, hvis karakterne ikke rækker, men man som elev mener, man vil kunne klare sig i gymnasiet. Regeringen vil indføre centralt stillet optagelsesprøve i juni/juli, som dækker dansk og matematik.

Prøven suppleres af en samtale, og hvis gymnasiet på den baggrund fortsat ikke vurderer, at eleven kan optages, har eleven mulighed for at opkvalificere sig via for eksempel 10. klasse eller almen voksenuddannelse, oplyser Undervisningsministeriet.

Regeringen har indkaldt partierne i gymnasieforligskredsen til forhandlinger. Gymnasieforligskredsen består af regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Enhedslisten og Liberal Alliance vil også blive inviteret til forhandlingerne.

Dansk Folkeparti: Kan man regne med afgangsprøverne?

"Vi har fornyet folkeskolen og erhvervsuddannelserne. Næste skridt er at gøre gymnasierne endnu bedre, end de er i dag. Derfor gør vi det nemmere for eleverne at vælge de rigtige studieretninger, så de er klar til at søge de uddannelser, de gerne vil bagefter. Samtidig hæver vi det faglige niveau, særligt i matematik og naturvidenskab, så eleverne får de rette kompetencer. Vi vil også give mere tid til samarbejdet mellem lærere og elever. Sammen med et styrket grundforløb vil den øgede feedback hjælpe eleverne til en god start i gymnasiet", siger undervisningsminister Christine Antorini i en pressemeddelelse om regeringens udspil 'Gymnasier til fremtiden' (se link til højre).