I artiklen "Kommune giver lærere mundkurv på" på folkeskolen.dk, siger forvaltningschef Susanne Hammer-Jakobsen fra Tårnby Kommune: "vi har jo drøftet den, også med Danmarks Lærerforening i forhold til, at det her handler ikke om noget som helst, der har med ytringsfrihed at gøre".

Kommune giver lærere mundkurv på

I mailen står, at forvaltningen indskærper over for lærere og pædagoger, at det ikke er formålet med skole-hjem-samarbejdet at gøre forældrene til part i politiske (herunder fagpolitiske og personalepolitiske) tvister. Derfor må de ansatte ikke fortælle forældrene, at vilkårene for deres arbejde er blevet betydeligt ændret, og at de for eksempel ikke længere har tid til at rette så mange stile eller opgaver som tidligere.  

Kredsformand for Danmarks Lærerforening kreds 13 reagerer skarpt: "Jeg har ikke drøftet brevet, der er sendt ud, med forvaltningen. Det passer ikke. Vi har på ingen måde sanktioneret noget om lærernes ytringsfrihed. Vi har heller ikke talt med forvaltningen om nogle politiske beslutninger om lærernes samarbejdsforhold, som det fremgår af interviewet med forvaltningschefen. Det bliver jeg nødt til at reagere på", siger Ulla Erlandsen.

Hun fortæller, at det ikke er hendes indtryk, at skolerne eller skolelederne jævnligt får den slags breve fra forvaltningen, og hun har heller aldrig tidligere oplevet, at lærerne har fået mundkurv på.

"Der har aldrig været den slags konfrontationer mellem lærere og forvaltning herude før".

Ulla Erlandsen fortæller, at hun først ser brevet, da en tillidsrepræsentant viser det til hende. På to af kommunens skoler er brevet sendt ud til samtlige lærere. På de andre skoler i kommunen har ledelsen valgt at orientere de ansatte mundtligt om meddelelsen fra forvaltningen.

Brevet er underskrevet skolechef Ivan Jensen. Men han er senere fratrådt stillingen, og derfor var det forvaltningschef Susanne Hammer-Jakobsen, der blev interviewet om brevet. 

Lærerne skal kunne svare forældrene

"Det er et underligt brev at sende ud. Forældrene er vant til at deres børn har blækregning og stil for, så derfor spørger de til de færre hjemmeopgaver. Selvfølgelig skal lærerne ikke gå ind til en skole-hjemsamtale og fortælle om deres arbejdsforhold, men hvis de bliver spurgt, hvorfor antallet af opgaver er mindre nu end tidligere, så må de da svare forældrene", siger Ulla Erlandsen.

"Forældrene kan også finde på at spørge, hvorfor lærerne ikke svarer på intra lige så hurtigt, som de gjorde tidligere. Og så må lærerne jo svare, at de ikke længere kan nå det indenfor deres arbejdstid". 

Kun få lærere føler sig anerkendt

Ulla Erlandsen forklarer, at hun som kredsformand hele tiden arbejder på at være i god dialog med politikere og forvaltning i de to kommuner, og at politikerne godt er klar over, at lærernes arbejdsmiljø ikke har det ret godt.

Lærerkredsen har lige før efterårsferien fået resultater af en undersøgelse om den sociale kapital og arbejdsmiljøet blandt lærerne, og tallene taler et tydeligt sprog, når man sammenligner tallene med en tilsvarende undersøgelse fra 2012.

Dengang svarede 49 procent af lærerne i Tårnby, at de var meget tilfredse med deres job, mens 44 procent var tilfredse. I dag er 6 procent meget tilfredse og 40 procent er tilfredse, mens antallet af "utilfredse" lærere er steget fra 6 procent til 43.  Og hele 11 procent er i dag "meget utilfredse" med deres job.

63 procent svarer i den nye undersøgelse, at de i "meget ringe grad" føler, at deres arbejde bliver anerkendt og påskønnet af forvaltningen/kommunen. 23 procent siger "i ringe grad".

Den sociale kapital er gået kraftigt ned på de to år.

Lærerne svarer, at de ikke er tilfredse med den kvalitet, de udfører deres arbejde med. I de spørgsmål, der handler om forholdet til kolleger og skolen som arbejdsplads, ligger svarene på samme niveau som for to år siden, mens det ser grelt ud, når lærerne svarer på spørgsmål om deres arbejdsforhold nu og om tillid og respekt fra forvaltningens side.

Mange lærere er rejst

Ulla Erlandsen fortæller, at rigtig mange lærere er rejst væk fra kommunen eller er gået tidligere på pension end de ellers havde regnet med. På en skole handler det om 25 lærere, der er rejst ud af omkring 80. På en anden skole har 12 sagt op ud af 46 ansatte. På de andre skoler er det mellem 3 og 9, der er rejst efter skolereformen og arbejdstidsloven er blevet indført.

"Lærerne i Tårnby Kommune underviser 756 klokketimer i gennemsnit (rettet 6/11, red). Det er 20 timer mere end landsgennemsnittet. Lærerne vil gerne gøre et ordentligt arbejde, som de kan være stolte af, og som de føler de kan være bekendt. Men det kniber nu", siger Ulla Erlandsen.

Brevet fra forvaltningen er sendt ud til skolerne for mere end en måned siden, og et par uger efter oplevede kredsformanden at blive ringet op af nogle skoleelever, der var i gang med en projektopgave om forandringsprocesser. De havde valgt at skrive opgave om folkeskolereformen, og de havde blandt andet spurgt deres lærere, hvorfor de skulle være så længe i skole her efter reformen.

"Lærerne havde sagt, at de ikke måtte udtale sig om reformen, og så valgte eleverne at ringe og interviewe mig, fordi de havde forstået, at jeg var en slags formand for alle lærere i Tårnby og Dragør". 

Skoleleder siger op: "Jeg kan ikke stå inde for den måde, det kører på"