Erik Schmidt har sagt sit lærerjob op på Agedrup Skole på grund af disciplinærsagen. Han er i dag blandt andet redaktør på Lærerbladet, der er et medlemsblad, som udgives af Odense Lærerforening.Arkivfoto: Heidi Lundsgaard
Dommer skal undersøge advarsel til Erik Schmidt
»Vi gør det for os alle sammen. Hvis vi som lærere ikke kan få lov til at udtrykke vores mening, så er det til stor skade for folkeskolen«, siger DLF’s formand, Anders Bondo Christensen. Selv siger Erik Schmidt, at det også for ham handler om retten til at være uenig og om muligheden for at virke som lærer.
Folkeskolen nummer 12/2014, hvor vi fortalte om baggrunden for den kontroversielle sag med tjenstlig samtale, Erik Schmidts opsigelse og så en advarsel – i nævnte rækkefølge.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Regeringen vil sikre, at offentligt ansatte oplever, at de har mulighed for at ytre sig, hvis forholdene ikke er i orden - uden konsekvens for den enkeltes fremadrettede karrieremuligheder«.
Sådan står der i regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen« fra 2011.
Alligevel skal en helt principiel sag nu prøves af. Var Erik Schmidts kritik på interne møder på Agedrup Skole i foråret 2014 inden eller uden for rammerne af, hvad en lærer må? Var kommunens tjenstlige advarsel velbegrundet eller en for hård sanktion?
Det skal afprøves af en forhørsdommer i en såkaldt tjenstlig undersøgelse, som Erik Schmidt sætter i gang med juridisk opbakning fra Danmarks Lærerforening (DLF). Anders Bondo Christensen, der er formand for DLF, forklarer, at der er flere grunde til, at foreningen vil have advarslen prøvet.
Annonce:
»Vi gør det af hensyn til Erik Schmidt, fordi det efter min bedste vurdering er helt urimeligt, at han har fået en tjenstlig advarsel. Og vi gør det for os alle sammen. Hvis vi som lærere ikke kan få lov til at udtrykke vores mening og risikerer at få en tjenstlig sanktion, som en advarsel jo er, så er det til stor skade for den danske folkeskole«, siger Anders Bondo Christensen.
»Vi har brug for lærere med holdninger og engagement og ikke nogen, der bare slår hælene sammen og retter ind«, siger han. På den nyligt overståede kongres i Danmarks Lærerforening var der en del meldinger om manglende plads til at ytre sig.
»Det er blevet skærpet - det er bestemt ikke alle steder - men vi får i stigende grad tilbagemeldinger om, at der er mindre plads til kritik, og det synes jeg er bekymrende«, siger Anders Bondo Christensen.
Advarselssagen har ført til en række folketingsspørgsmål fra Enhedslistens Rosa Lund. I svarene har undervisningsminister Christine Antorini forklaret, at Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger, der hører under Justitsministeriet, arbejder med at kortlægge ytringsfriheden for blandt andre lærerne. Udvalget består af repræsentanter fra universiteterne, Danske Mediers Forum, Danmarks Journalistforbund, KL, Danske Regioner, FTF (hovedorganisation for blandt andre lærerne, redaktionen), Landsorganisationen i Danmark (LO), Akademikerne (AC), Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet.
Annonce:
Udvalgets arbejde forventes færdigt i den første halvdel af 2015.
For lærerstanden
Erik Schmidt har valgt at køre en sag, selvom han havde store overvejelser over, om en tjenstlig undersøgelse skal være en del af hans liv de næste mange måneder. Det er først og fremmest for den samlede lærerstand, at Erik Schmidt har valgt, at det skal undersøges, om den tjenstlige advarsel blev givet på et ordentligt grundlag.
»Det at være lærer har været en kæmpestor del af mit liv. Det har jo ikke bare været et udvendigt job, som jeg har smøget af, når jeg kom hjem. Og det er smeltet sammen med store dele af min fritid, som jeg har anvendt i vores lokalområde«, siger han.
Massive frustrationer
Erik Schmidt er blevet redaktør på Lærerbladet, der udgives af lærerne i Odense Kommune, og han har fortsat tæt kontakt til skolen.
»Jeg har stadigvæk unge kollegaer, der skal være i folkeskolen i mange år endnu. Og det kan godt være, at det ikke rigtigt er nået frem til offentligheden som andet end brok. Men der ligger en massiv kritik og massive frustrationer blandt lærere ude på skolerne. Det er helt vildt. Jeg har aldrig nogensinde været ude for noget lignende. Rigtig mange lærere er fladmaste og frustrerede. Og der er mange, som er bange for at sige noget«, siger Erik Schmidt. For ham handler det om retten til uenighed og muligheden for at virke som lærer.
Annonce:
»Det dur ikke, fordi kvaliteten bliver lavere. Dybest set handler det om pædagogik - kan man komme til at udføre sit arbejde ordentligt? Efterhånden skal man bruge nogle bestemte ord, og der er en bestemt logik, der egentlig er økonomisk og teknisk begrundet, som vinder frem. Det underminerer pædagogikken«, siger Erik Schmidt.
Susanne Crawley Larsen, der er radikal rådmand for børne- og ungeforvaltningen i Odense, har ingen kommentarer til sagen, der altså vil køre som en tjenstlig undersøgelse. Næste trin bliver, at der bliver udpeget en undersøgelsesdommer. Dommeren skal både være udspørger og afsige dom i sagen. Der er ikke offentlig adgang til selve undersøgelsen.
