Den succesrige finske grundskole er modelleret efter den svenske i 1970'erne, hvor Sverige havde indført en niårig enhedsskole, som gav alle børn lige muligheder i uddannelsessystemet. I begyndelsen af 1990'erne lå Sverige og Finland sammen i toppen af de internationale læseundersøgelser - siden da er Finland forblevet i eliten, mens Sverige er rutsjet nedad. Hvad var forskellen? At finske politikere har givet skolen arbejdsro.

Sverige: Landet, der ødelagde folkeskolen på 20 år

Det er der enighed om blandt to iagttagere af nordisk skole, den tidligere formand for den finske lærerforening Anders Rusk, som i dag er generalsekretær for Nordisk Lærersammenslutning, og lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik Frans Ørsted Andersen, som i mange år har forsket i, hvad Danmark kan lære af finsk skole.

»Finland var i 1950'erne et meget fattigt land, som fik international bistand. Derfor var det et nationalt projekt, at uddannelse var vigtigt, og at alle børn skulle have samme chance for at klare sig godt. Og helt frem til i dag har der været en stærk politisk konsensus om skolen«, forklarer Anders Rusk. »En anden afgørende forskel er, at Finland har satset på at uddanne lærere på kandidatniveau, og ikke mindst har politikerne tillid til lærerne i Finland. En oplevelse af tillid giver gode resultater - og gode resultater øger tilliden!«

Bondo: Sverige skræmmer

Frans Ørsted Andersen, der har fulgt udviklingen i Finland tæt, fremhæver også, at de finske politikere har holdt øje med svenskerne og besluttet, at finsk skole i hvert fald ikke skulle udsættes for privatisering.

»Man har valgt, at skolen ikke skulle være genstand for politiske slagsmål«, siger han.

Undersøgelser viser, at Sveriges tidligere så ligeværdige skolesystem er splittet og segregeret på 20 år, hvor aktieselskabsdrevne privatskoler er kommet ind på skolemarkedet.

"De bedste lærere skal have den bedste løn"

Tør ikke spå om dansk reform

Men også i Danmark går mange resursestærke familiers børn i privatskole. Om den nye danske folkeskolereform skubber dansk folkeskole i den rigtige eller den forkerte retning, tør Frans Ørsted Andersen ikke svare på:

»Det har altid været let at sidde og skrive en lov - kun tiden kan vise, hvordan den fungerer i praksis. Jeg mener ikke, at man kan regne med den tumult, vi ser lige nu, hvor det også handler om lærernes arbejdstid. Lad os se om nogle år, når det hele falder til ro, og flere kommuner får indgået nogle aftaler med lærerne om at få det til at fungere«, siger han og fremhæver, at beslutningen om at sætte i hvert fald nogle penge af til at efter- og videreuddanne lærerne er den rette:

»I Norge har man faktisk haft stor succes med sit kundskabsløfte til lærerne. Det er så indført i samarbejde med lærerne, og de har også bidraget lidt til finansieringen selv, men det har haft en vældig god effekt - også på lærernes stolthed og status«, fremhæver han.