Den nuværende fire-årige læreruddannelse på professionshøjskolerne er ikke fejlfri. Men den rummer alle muligheder for at få skabt en god uddannelse med en stærk kobling til praksis og forskning i uddannelsen, mener Lærerstuderendes Landskreds. Derfor har de indsamlet de 200 underskrifter fra minimum fem lokale lærerkredse, der skal til for at stille et forslag til en kongresvedtagelse.

"Hele foreningen skal fokusere arbejdet med læreruddannelsen på at støtte op om professionsbacheloruddannelsen og droppe arbejdet med en fem-årig forskningsbaseret kandidatuddannelse", hedder det i forslaget fra LL. Formand Bob Bohlbro slår blandt andet på, at forskning ikke længere kan være et argument for en fem-årig uddannelse:   

"At man gerne ville have mere forskning ind i uddannelsen, har været et af DLF's væsentligste argumenter for en kandidatuddannelse siden 2005, da professionshøjskolerne ikke fandtes, men valget stod mellem seminarier eller universiteter. Men på professionshøjskolerne har vi fået forskningen ind", siger han og fortsætter:     

"På professionshøjskolerne er forskningen et middel til at kunne blive en dygtig professionspraktiker, der kan anvende teori og metode, hvorimod forskningen på en kandidatuddannelse ville være et mål i sig selv". Bob Bohlbro er ikke i tvivl om, hvilke lærere han helst vil have i skolen:

"Vi vil gerne have professionsrettede praksisnære lærere, der kan bruge forskning", siger han.  

LL vil have fuldtidsstudie

Modviljen mod en fem-årig kandidatuddannelse betyder imidlertid ikke, at Bob Bohlbro er fuldt ud tilfreds med læreruddannelsen som den ser i dag på professionshøjskolerne. Det er fx et problem, at de lærerstuderende i gennemsnit kun er studerende i cirka 26 timer om ugen og kun har 13 lektioner at møde op til.  

"Det vil koste et løft på minimum 10 procent af taxameteret at gøre den nuværende uddannelse til en fuldtidsuddannelse. En fuldtidskandidatuddannelse vil koste et løft på omkring 30 procent", forklarer Bob Bohlbro og understreger, at LL langt hellere have en god fuldtidsuddannelse på professionshøjskolerne end en deltidsuddannelse på universitet.

"Det giver ikke mening at tale om en fem-årig læreruddannelse, når vi har så mange problemer i forhold til den nuværende med timetallet. Det skal vi i hvert fald have løftet først", siger han.

Læreruddannelser lover feedabck på de studerendes opgaver

Risiko: Lærere bliver 'overpersoner'

Bob Bohlbro bryder sig heller ikke om at høre et argument om, at lærerne vil være berettiget til højere løn efter fem år på universitetet.  

"Får lærerne højere løn, så frygter jeg på grund af den nye politiske diskurs på skoleområdet og i det offentlige generelt, at man kommer til at afgive for mange opgaver til pædagogerne. 'De er jo billigere'. Lærerne bliver på den måde sådan nogle over-personer i skolen og så vil der blive færre lærere og flere pædagoger i undervisningssammenhæng", siger han og tilføjer: "Det er i hvert fald ikke det lærerjob, jeg havde set frem til".

Over halvdelen af de nye lærerstuderende har 7 i snit 

Når Bob Bohlbro har været ude at snakke med lærere rundt omkring i landet om sit forslag til kongresvedtagelse, har han mødt stor forståelse. Han er derfor spændt på udfaldet på kongressen, der afholdes d. 2.-3. september i København.