Kommunen ønskede ikke at indgå en aftale - dét er det absolut største problem for Gribskov Lærerkreds her og nu, fortæller kredsformand Allan Nielsen. Vi står i aulaen uden for salen, før kongressen går i gang.

"Det betyder, at der er stor forskel på skolerne. På en skole har lærerne i gennemsnit 26-27 lektioner om ugen, på en anden 25 lektioner i gennemsnit og så videre. Så der er stor forskel på, hvor du er ansat som lærer", siger Allan Nielsen.

Kredsen ønskede en aftale, der indhegnede forberedelsestid til lærerne, og som stadfæstede en maksimal undervisningstid.

Hvad er lærernes næste skridt?

Der er også stor forskel på, hvor langt skolerne er med at indrette arbejdspladser til lærerne på skolen.

"En enkelt skole har været i god tid og har allerede skabt gode rammer for lærerne, en anden halter virkelig bagefter, og resten af skolerne ligger derimellem. Det er ikke i orden, og vi har, hvad jeg vil kalde, en streng dialog med kommunen og skolerne om lærerarbejdspladser", siger Allan Nielsen.

"En tredje udfordring er, at skolelederne faktisk virker forvirrede. Det går mere og mere op for mig. Det virker ikke, som om de kan udfylde de her nye rammer. De kan ikke skabe ro og overblik. Der kommer hele tiden overraskelser, for eksempel sådan nogle simple ting som kursustid er der ikke styr på", tilføjer han.

"Det betyder for os som kreds, at vi nu må ind og vejlede lederne og tage de rigtige drøftelser med dem".

Han mener, at DLF skal gå efter at få en fælles arbejdstidsaftale, men hvis KL ikke vil være med til det her i vinter, skal DLF stille nogle konkrete, specifikke fokuspunkter op, som kredsene i det ganske land kan gå efter, for eksempel ens regler for lærere på nedsat tid og efteruddannelse. 

"Så vi går med fælles fodslag i Danmark - i hvert fald på nogle punkter", siger Allan Nielsen.