Det har  Jonas Strandmark Rasmussen fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via UC sat sig for at undersøge i sit bachelorprojekt "Flipped Classroom i historieundervisningen." Flipped Classroom er et amerikansk koncept, som bygger på web 2.0 medier. Ordet "flipped" er centralt, og det er netop her, konceptet adskiller sig fra en typisk undervisningsopbygning. Den klassiske undervisning er traditionelt opbygget ved hjælp af et læreroplæg, med tilhørende dialog og dernæst selvstændigt arbejde eller gruppearbejde. Det selvstændige arbejde afsluttes traditionelt derhjemme som lektielæsning, og gennemgås så på klassen følgende lektion. Ideen er at vende undervisningen, så den principielt begynder dagen før hjemme hos eleverne. Her kan de gå på nettet på deres iPad eller computer og se dagens oplæg fra læreren, et oplæg, der kan være produceret som en video. Næste dag møder eleverne op på skolen, og er klar til at arbejde med emnet. »Flipped Classroom giver nogle gode muligheder for generelt at lave en effektiv og virkningsfuld undervisning. Mange elever og lærere oplever, at de får en bedre og mere positiv kontakt med hinanden i undervisningssituationerne. Med elevaktiviteten i centrum får læreren en mere vejledende rolle end i en mere klassisk undervisningsstrukturering. Dette gør, at eleverne oplever, at læreren tager mere højde for deres individuelle præferencer, styrker og svagheder «, skriver Jonas Strandmark Rasmussen. På baggrund af sit bachelorprojekt konkluderer han, at relationen mellem lærer og elev med Flipped Classroom får bedre vilkår, men som med differentiering og vejledning er dette i høj grad afhængigt af lærerens kompetencer inden for disse felter. Det er altså ikke bare gjort ved at vende undervisningen om. Flipped Classroom kræver desuden meget forberedelse af læreren. »Flipped Classroom kræver meget af lærerens didaktiske kompetencer i forhold til, hvordan undervisningen skal forløbe. Desuden vil det at skulle producere videoer til eleverne virke meget tidskrævende. Kombineret med den nye arbejdstidsaftale, hvor lærere kan forvente flere undervisningstimer per uge, kan det virke uoverskueligt for ikke at sige umuligt«, skriver Jonas Strandmark Rasmussen. Der skal også en hel del teknisk knowhow til for at strukturere, producere samt distribuere videoer, hvilket kan gøre metoden mindre tilgængelig. Desuden må man tænke nyt. For det er ikke bare at forberede sig som tidligere og så lægge en video ovenpå. Man må udgangspunkt være produktionen af videoerne. »Der er klare fordele forbundet med brugen af disse videooplæg, men hvis dette er en for tidskrævende praksis for læreren at forberede, kunne man forestille sig andre alternativer. Videoen er en multimodal tekst, men der kunne til tider også udleveres en almindelig tekst til eleverne som en del i deres forberedelse og beholde konceptet omhandlende elevaktivitet i undervisningen. Dette er en praksis, der ikke er så forberedelsestung, og måske kan give nogle af de samme muligheder i forhold til elevernes læring og trivsel«, står der i bachelorprojektet. En anden del i forhold til lærerens forberedelse af undervisningen er det at finde ud af, hvordan klassetiden rent faktisk skal struktureres. Idealet er, at eleverne skal være aktive, men denne del kræver selvsagt også en del forberedelse.

Se hele projektet til højre under EKSTRA:  Flipped Classroom i historieundervisningen