246 skoler fra 52 kommuner bliver udsat for kraftige ændringer i skolestrukturen til sommer: 84 skoler nedlægges, 136 lægges sammen til 60 på flere matrikler, seks skoler siger farvel til en afdeling på en anden adresse, og 20 bevarer deres selvstændige status, men får parvis fælles ledelse.

Det viser Folkeskolens årlige opgørelse af nedlæggelser og sammenlægninger. Kun i to af de 84 nedlagte skoler oprettes der nye skoler med andre elever end dem, der går der i dag, og i et enkelt tilfælde bliver der åbnet en helt ny skole, nemlig en 10.-klasse-skole i Varde.

I de 82 andre skoler skal der ikke længere undervises i folkeskoleregi. Det er det suverænt største antal skolenedlæggelser, siden Folkeskolen begyndte af følge udviklingen i 2003. Heller ikke antallet af sammenlægninger har på noget tidspunkt været så højt som i år.

Med 136 skoler, der smelter sammen til 60, bliver der reelt nedlagt yderligere 76 oven i de 82, der forsvinder helt. Med kun én ny skole skrumper det samlede antal altså med 157 skoler.

Men det er slet ikke slut endnu, vurderer kommunalforsker Roger Buch fra Journalisthøjskolen i Aarhus.

»Op til kommunalreformen i 2007 sagde både forskere og skolefolk, at der ville blive nedlagt 300 skoler. Det nærmer vi os nu, men det slutter ikke der. Vi ender nok med 500-600 skoler«.

Heller ikke Jane Findahl, formand for KL's børne- og kulturudvalg, er overrasket over tallene.

»Vi vidste, at kommunalreformen i sig selv ville føre til nedlæggelser og sammenlægninger. Men det er meget forskelligt, hvornår kommunerne ændrer skolestruktur. Nogle er ikke gået i gang endnu«, siger hun.

Politikerne tog imod med kyshånd

Alene det faldende børnetal frem mod 2025 gør det nødvendigt at nedlægge skoler, mener Roger Buch. Men det helt afgørende er, at den økonomiske krise er kommet til siden.

»Børnetallet er ikke længere det egentlige argument. Hvis borgmestrene havde penge i kassen, ville langt de fleste afholde sig fra at nedlægge skoler. Drivkraften er mangel på penge. Derfor tog politikerne imod med kyshånd, da rejseholdets formand i den grad bidrog med et alibi ved at anbefale store skoler, selv om der ikke er belæg for, at de skulle være bedre end de små«, siger Roger Buch.

En ny tendens vil være, at mange kommuner omlægger deres skoler, mener Jane Findahl.

»Kommunerne skal finde nøglen til at motivere de ældste elever, så de glæder sig til at fortsætte på en ungdomsuddannelse. I min egen kommune har vi oprettet profilskoler, og vi vil se kommuner, som samler eleverne på overbygningsskoler. Den slags vil slå igennem i de kommende år«, siger Jane Findahl, der også sidder i byrådet for Socialistisk Folkeparti i Fredericia.

Men skolerne kan stadig ikke føle sig trygge, mener Mogens Clausen, næstformand i Djurs Lærerforening.

»Hver gang man lukker de mindste skoler, er der nye, der bliver mindst«, siger han.

På folkeskolen.dk kan man se, hvilke skoler der bliver nedlagt, lagt sammen eller får fælles ledelse. Se for eksempel, hvilken kommune der nedlægger flest skoler. Er det Tønder eller Hjørring?