Undervisningsministeriet havde modtaget henvendelse fra 66 forældregrupper, da fristen for at anmelde nye friskoler udløb i sidste uge.

Det er det højeste antal nogensinde, og langt de fleste anmeldelser skyldes, at den lokale folkeskole er i fare for at blive lukket.

Syv af anmeldelserne kommer fra Hjørring Kommune, hvor der er forslag om at nedlægge helt op til 11 skoler. En af dem er Hørmested Skole med 64 elever fra 0. til 6. klasse. Skolen betyder så meget for forældrene, at de vil køre den videre som friskole, hvis politikerne gør alvor af at nedlægge den.

»Vi håber, der er meldt for voldsomt ud, så der bliver trukket i land. Men vi har kun tre kilometer til den store skole i Sindal, så vi er nok langt nede i rækken af skoler, som de kan finde på at redde. Men det er en stor cadeau til os, at forældrene er så glade for skolen, at de har anmeldt en friskole«, siger Martin Overgaard, tillidsrepræsentant for de ni lærere på Hørmested Skole.

Der er tradition for, at lærere bliver på skolen, til de går på pension. Men det betyder ikke, at skolen står stille, understreger Karina Sejerskilde, der tog over som børnehaveklasseleder for syv år siden.

»Jeg bryder mig ikke om lukkede døre, så vi har brudt vægge ned til fordel for samlæsning. Her er ikke et forstokket syn om, at vi gør, som vi altid har gjort«, siger hun.

Det hedder om mindre skoler, at klasserne er for små til, at børnene kan få kammerater nok. Det argument giver Martin Overgaard ikke meget for.

»Vi har ganske vist kun otte elever i 1. klasse, men der er 41 børn at være sammen med i indskolingen, både socialt og i læsegrupper«.

I øjeblikket er forslaget om en ny skolestruktur i høring. Det stiller lærerne i Hørmested i en usikker situation: De ved ikke, om skolen overlever. Og gør den ikke det, ved de hverken, om kommunen har et andet job til dem, eller om det lykkes forældrene at etablere den anmeldte friskole.

»Der går mange tanker gennem hovederne på os. Nogle handler om friskolen, andre om hvordan vi er ansat. Som tjenestemand hælder jeg nok til det kommunale regi, mens mine yngre kolleger måske vælger friskolen«, siger lærer og skolebibliotekar Ann Christiansen.

Med 21 års anciennitet mener Martin Overgaard nok, at han får tilbudt et job af kommunen. Alligevel kan han være fristet af friskolen. Bekymringen går på, om skolen også eksisterer om fire år.

»I sidste uge kom det frem, at knap hver tredje friskole havde underskud i 2009, og for skoler med under 100 elever var det hver anden. Så tør jeg sige ja til friskolen? Hvis den kun får 70 elever, skal der ikke meget til, før den har røde tal«, siger tillidsrepræsentanten.

Karina Sejerskilde havde lige købt hus i Hjørring, da politikerne spillede ud med deres plan. Men det tager hun roligt.

»Uanset hvad, så dør jeg ikke af at skulle blive nødt til at sælge huset«.

Der skal være et alternativ

Lærerne er enige om, at de nok skal klare at undervise på en stor skole, men ingen af dem har lyst til det.

»Friskolen lyder meget mere tillokkende end de store skoler, der bliver tilbage i kommunen. Et lille sted skaber ro om både indlæring og de sociale forhold«, siger Ann Christiansen.

Martin Overgaard bliver gal, når statsministerens rejsehold siger, at de små skoler ikke kan følge med fagligt.

»Vi ligger i den bedste tredjedel i de nationale test, og som lærer har man bedre tid til hver enkelt elev, når der er 12 i klassen frem for 24. Desuden er vi lærere sammen hele tiden, vi har vejledere i læsning og AKT, og vi kan få faglig sparring fra vejlederne på Sindal Skole. Vi kan ikke helt honorere kravet om at have linjefag i vores fag, men jeg har for eksempel undervist i dansk i 20 år og startet en 1. klasse seks gange. Jeg ved godt, hvordan man gør«.

Morten Hansen står som anmelder af friskolen, og han peger på, at børnene meget sjældent har problemer på Hørmested Skole.

»Rejseholdet vil have større skoler, så der bliver råd til at ansætte vejledere i de forskellige fag. Men der er kun brug for vejledere, fordi nogle elever får lov at putte sig til 4.-5. klasse på de store skoler. Det sker ikke på små skoler«.

Friskolen giver jobgaranti

Forældrene er så glade for lærerne, at de indgår i deres plan om en friskole.

»Hvis de søger hos os, får de 99 procent sikkert jobbet. Men jeg kan godt forstå de lærere, der foretrækker at være kommunalt ansat. Det er jeg selv, og en kommune kan blandt andet tilbyde mere videreuddannelse end vi«, siger Morten Hansen.

Jobgarantien gør Ann Christiansen glad.

»Det viser, at vores opfattelse af det gode samarbejde med forældrene er gensidig. Hvis ikke jeg var tjenestemand, ville jobgarantien give mig ro«, siger hun.

Selv om Martin Overgaard ikke ved, hvor han står rent jobmæssigt, ligger han ikke søvnløs om natten.

»Men jeg tager nok et par søvnløse nætter, den dag jeg ved, at skolen bliver nedlagt, og at der er 80 børn tilmeldt friskolen«, siger han.

»Åh, jeg synes, det er svært«, siger Karina Sejerskilde. »Vi ved hverken, hvilke kræfter der kommer til at styre friskolen, eller hvilke værdier forældrene vil bygge den på, så vi kan ikke bare sige 'Jubii, vi vil det hele!' Vi ved ikke helt, hvad vi venter på«.

Der bliver brug for lommetørklæder, når lærerne skal tage stilling til, hvad de hver især vil, forudser Karina Sejerskilde.

»Det bliver så sørgeligt. Når jeg går rundt derhjemme, tænker jeg over, hvor vi mon bliver af. Vi er som en lille familie. Den nærhed, vi har til kolleger, børn og forældre, får vi ikke andre steder«, siger børnehaveklasselederen.

Politikerne i Hjørring tager stilling til skolestrukturen den 24. november.

I alt er der anmeldt 66 nye friskoler til at åbne til næste sommer. De har alle indbetalt 20.000 kroner til Undervisningsministeriet. Penge, de ikke får retur, selv om deres planer ikke bliver til noget.

I Hjørring har debatten om en ny skolestruktur ført til anmeldelse af syv friskoler. Også Odense er godt med. Herfra kommer der fem anmeldelser. Desuden har Assens, Guldborgsund, Herning, Holstebro, Jammerbugt, Køge, Mariagerfjord, Middelfart, Nyborg, Odder, Thisted og Vejle Kommuner udsigt til to eller flere nye friskoler.

Det samme er tilfældet med København, men bedømt ud fra strukturdebatten og navnene på de anmeldte skoler vil de ikke erstatte nedlagte folkeskoler. Blandt andet er der tale om Dansk International Skole, Den fransk-danske skole af 2011 og Tulipan Privatskole.

At initiativtagere anmelder en skole, betyder ikke nødvendigvis, at den også bliver til noget. Kun otte af de 25 skoler, der blev anmeldt i 2009 til at åbne i år, er kommet i gang med at undervise.