"Jeg troede da først, at de måske havde ringet til det forkerte nummer, for jeg har jo også hørt om lærerne som ledelsesresistente", fortæller Alfred Josefsen, der forrige år forlod supermarkedskæden Irma efter 13 succesrige år som direktør, fordi han ikke kunne acceptere Coop-ledelsens beslutning om at flytte Irmas hovedkontor ind som en del af det store fælles Coop-hovedkvarter.

"Men jeg kunne jo hurtigt mærke, at der er en dyb interesse hos Lærerforeningen for at lave et godt projekt", siger Alfred Josefsen, som har samarbejdet med DLF i nogle måneder om at sætte ord på, hvad der er god ledelse i folkeskolen.

"Jeg kommer til at tænke på, da jeg i sin tid sad sammen med KL's Mads Lebech og vi skulle lave en arbejdstidsaftale. Der startede vi ikke med at se på, hvilke paragraffer, vi skulle ændre, nej, vi startede med at kigge på, hvilken lærerrolle, vi ønskede i fremtiden, og hvilken lederrolle. Og det var den tankegang, jeg genfandt i den video". 

"Alfred har kunnet hjælpe os med at sætte de rigtige ord på, så vi når ud over rampen. Sproget betyder meget", erkender Anders Bondo.

 Den første af en række videoer med Alfred Josefsen om skoleledelse, som kan ses på dlf.org/godskoleledelse

Lederskab, skoleskab og købmandskab 

Og et af de ord, Alfred Josefsen har præget DLF' nye pjece om skoleledelse med, er "skoleskabet". Han deler skoleledelse op i to dele. Lederskab er alt det der handler om at motivere mennesker til at gøre deres bedste - medarbejderudvikling, pædagogisk udvikling, værdier og passion. Skoleskabet er fuldt af skemaer, økonomirapporter, fraværsstatistikker, timer og minutter. Ideen er at mange skoleledere skal ud af skoleskabet og finde tid til deres lederskab.

"Ordene stammer fra min tid i købmandsbranchen, hvor vi talte om lederskab og købmandskab", fortæller Alfred Josefsen.

"Tit når jeg er ude at tale for en forsamling af ledere, så spørger jeg dem, hvor længe de kan tale om deres faglige område uden at begynde at gentage sig selv. Og det er jo dagevis, ugevis, hvis ingen stopper dem. Og så spørger jeg dem, hvor længe, de kan tale om ledelse, og det er jo noget med timer og minutter".

Alfred Josefsen tror ikke, der grundlæggende er ret stor forskel på, hvad der virker i ledelse, hvad enten det er i skolen eller i en supermarkedskæde, i et ministerium eller hos en pølsemand.

DLF klar med syv bud på god skoleledelse

"Det handler om at få ting til at ske gennem andre. Vi danskere bryder os ikke om magt, kontrol, tilsyn og styring - vi synes, vi er klogere og dygtigere end som så. Vi vil hellere have nogle rammer, der giver os mulighed for at bidrage"

Er det så ikke vigtigt, at man har forstand på det faglige område, man leder indenfor?

"At have forstand, at man respekterer medarbejdernes faglige viden".

Anders Bondo og Alfred Josefsen er enige om, at der er forskel på ledelsesopgaven i en videns- og en produktionsorganisation.

"Selvfølgelig er der forskel, men jeg har også oplevet, hvor meget der i virkeligheden er fælles", siger Anders Bondo og fortæller om dengang, han lånte firmaet Danfoss' kvalitetschef og fik hans hjælp til at udarbejde et kvalitetssystem for folkeskolen inspireret af Danfoss' kvalitetssystem.

For Alfred Josefsen har det været spændende at være med til at arbejde med ledelse i en organisation, der er så meget forrest på den politiske agenda i Danmark som folkeskolen:

"Skolen er jo tæt forbundet med Danmarks fremtid, så det har været rigtig sjovt på den måde at arbejde på den helt store klinge. Og det er helt rigtigt set af DLF, at ønsket om at blive udsat for god ledelse er et konstruktivt skridt, som kan blive en god anledning til at se fremad".