Marianne Overgaard Lassen har 7.a i dansk. De er i gang med, hvad hun opfatter som en hæderlig, men småkedelig ungdomsroman. »Det er vigtigt, at I ikke læser videre end til side 148,« formaner hun eleverne en formiddag efter to ugers arbejde med romanen. Og så kommer overraskelsen: Flere elever fortæller, at de allerede har læst forud. "Jamen, jeg var nødt til lige at finde ud af, hvad der var sket med Siri, jeg har ikke læst resten - kun lige noget," siger Aske, som ligesom flere andre ellers ikke har lyst til at læse - og slet ikke litteratur. »Uden at afsløre mine tanker tænker jeg: "Skønt!" Det er netop en af fagets fornemmeste opgaver at skabe lyst til at fordybe sig og læse videre i en fortælling. Hans afsløring bekræfter mig i min formodning om, at han og flere andre er indfanget og tiltrukket af romanens univers,« fortæller Marianne Overgaard fra Læreruddannelsen i Silkeborg ved Via UC i sit professionsbachelorprojekt "It-didaktisk design i litteraturundervisningen." »Jeg er optaget af, hvordan jeg som kommende lærer kan inddrage it i min undervisning - ikke kun til træning af en færdighed eller som en moderne udgave af papir og blyant,« fortæller hun.  Kan teknologien anvendes til at understøtte udvalgte læringsmål? Er der garanti for en kvalificering af undervisningen, blot der benyttes teknologi, eller er det teknologi bare for teknologiens skyld, lyder nogle af de overvejelser, der førte frem til følgende problemformulering: »Hvilken betydning har inddragelsen af it i litteraturundervisningen, og hvordan kan anvendelsen af it-didaktisk design understøtte fagspecifikke mål?«

»Vender vi fokus tilbage til Askes indrømmelse i indledningen, kan jeg konkludere, at elevernes engagement og motivation kan begrundes i anvendelsen af it i litteraturundervisningen,« skriver Marianne Overgaard i sin konklusion. Hendes undersøgelser har vist, at it har betydning for elevernes »selvdrift og motivation«. Hun er derfor blevet bevidst om, at it i danskundervisningen rummer et potentiale. Men der er ikke teknologien i sig selv, der har læringspotentiale. »Derfor må læreren tilrettelægge et it-didaktisk design, der indbyder eleverne til at arbejde med danskfaglige opgaver i en motiverende kontekst. Her har teknologien noget at byde på, særligt i kraft af den relevans og interesse målgruppen har på området, skriver hun. Det er vigtigt at pointere, at der ikke må blive langt imellem det, der foregår med it og de danskfaglige mål. »Teknologier skal ikke udelukkende anvendes, fordi de gør undervisningen sjov og vedkommende for eleverne, men kun hvis de kan udgøre et potentiale for elevernes læring og dermed understøtte fagspecifikke mål.« Analysen viste, skriver hun, at det it-didaktiske design og web 2.0- teknologien understøttede udvalgte mål for forløbet, og det faglige læringsudbytte blev optimeret. Men det er afgørende for læringspotentialet, hvordan læreren anvender teknologien. »Undersøgelsen har også vist, hvilken betydning inddragelsen af it har for relationen mellem lærer og elev,« lyder en anden konklusion Der er elever, der har bedre it-kompetencer end læreren, men det fratager ikke læreren det overordnede ansvar. »Lærerens position i forhold til eleverne ser ud til at forskyde sig en smule, og i vidensamfundets skole kan læreren derfor skulle lære at navigere mellem den horisontale og vertikale position.« Marianne Overgaards undersøgelse peger også på ledelsens betydning i forhold til integration af it. »Der skal være en tydelig prioritering til stede fra skoleledelsen, både hvad angår investeringer i opdateret udstyr og et krav om anvendelse af it i fagene. Desuden skal lærerne tilbydes en sikker platform, hvorfra de kan udvikle deres fag og en it-baseret fagdidaktik,« mener hun. Lærerens didaktiske rutiner udfordres, når de bruger it i undervisningen, og der er behov for supplerende evalueringskriterier, skriver Overgaard. Når eleverne fx producerer multimodale produkter, er der behov for at gentænke og supplere de klassiske evalueringsmetoder. Hvad genkendes som læring, hvilke tegn på læring præsenteres, og viser den, at eleverne har tilegnet sig viden? »Her kan et metakommunikerende produkt være et supplement til evalueringen og dermed et bud på en mulig løsning.« I et it-didaktisk design må læreren aldrig miste det kernefaglige, her litteraturen. Det er altid fagets mål, der er omdrejningspunktet, understreger hun. Læreren skal altså stadig stille sig selv de klassiske didaktiske hv-spørgsmål, og der skal som altid være fokus på, hvad eleverne skal lære, og ikke på, hvad de skal lave.  »Læreren anno 2014 må besidde risikovillighed og påtage sig både den tekniske og didaktiske udfordring, der ligger i realiseringen af it i den pædagogiske praksis - ikke mindst fordi teknologien kan motivere og engagere eleverne i undervisningen. »It er ikke kun en gave til undervisningen, men i høj grad også en opgave for underviseren,« skriver Marianne Overgaard Lassen. Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: It-didaktisk design i litteraturundervisningen