Nu kan der søges om støtte til efteruddannelsesprojekter i A.P. Møller-Fonden, der vil bruge en milliard kroner på et kompetenceløft af skolens ansatte. Fonden har nedsat et vurderingsudvalg og er åben for ansøgninger ind til den 2. maj.

"Vi har lagt det her tilrette som en bottomup-proces. Vi har sagt, at alle fag kan byde ind og det handler om opkvalificering af lærerne i bred forstand. Så vi er spændte på, hvad der kommer ind fra kommunerne og skolemiljøer. Der er ikke nogen styring af emnevalget overhovedet fra vores side", siger Henrik Tvarnø, der er direktør i fonden.

"Vi vil gerne have, at der bliver tænkt anderledes og nyt. Det er trods alt mange penge, det drejer sig om. Så der må sidde nogen derude, som tænker, det her projekt har vi haft lyst til og brændt for i lang tid, og nu får vi muligheden for at få det realiseret", siger Henrik Tvarnø.

Rammen for ansøgningerne ligger mellem 250.000 og fem millioner kroner. Ansøgninger over fem millioner kan også godkendes, men så vil der være tale om en procedure, hvor beslutningen ikke kan tages alene af vurderingsudvalget. Det er intentionen, at ansøgningsprocessen skal gentages en gang hvert halve år, "ind til pengene er brugt".

Ud af det Mærsk-blå: Lærerne har brug for et godt rygstød

Forskellige komptencer Vurderingsudvalget er sammensat, så der både sidder forskere og praktikere.

"Der er både en lærer, en skoleleder og en skoledirektør med. Og det tror vi er klogt, fordi de har noget viden, som vi godt kan bruge i udvalget - og vi har også en forskningsvinkel på det", siger Henrik Tvarnø.

Det bliver muligt at søge flere skoler sammen - også fra forskellige kommuner.

"Vi nået frem til, at samarbejde mellem skolerne kan være en måde at skabe opmærksomhed omkring tingene også i forhold til videndeling. Projekterne kan løbe over flere år, men det behøver de ikke", siger Henrik Tvarnø.

Mærsk donerer en milliard til folkeskolen

Hvad er gennemført? Projekterne skal i en eller anden form evalueres, men fonden har ikke defineret, hvordan det skal foregå.

"Vi vil meget gerne have at der både bliver sat kvalitative og kvantitative mål for det projekt, man gerne vil gennemføre, og der skal være en eller anden afrapportering fra dem der har ansvaret for projektet bagefter. Det er også muligt at vi tager nogle projekter ud, og drøfte med ansøgerne, hvordan man laver en fornuftig evaluering, så vi kan sige: Det her ved vi nu virker - eller det her ved vi ikke virker. Det kan jo være ligeså vigtigt", siger Henrik Tvarnø. Det er ikke afgjort, hvordan formen skal være.

"Vi skal ikke drukne i information, men det ville være fint, hvis man vil kunne søge i informationerne og se, hvad der er blevet gennemført", siger han.

Ikke garanti for penge til alle Der er flere modeller for finansieringen.

"Vi sætter projekterne i gang, og vores holdning er, at hvis vi sætter et projekt i gang, så skal økonomien også være i orden. Det kan sagtens være sådan, at en kommune eller en skole skal medfinansiere, det vil vi ikke på forhånd afgøre", siger Henrik Tvarnø. Fonden har ikke et princip om, at alle landets kommune skal have lige mange penge.

"Vi håber, at der kommer ansøgninger fra alle kommuner. Men vi er ikke forpligtet til at give til alle kommuner. Så det kan godt være, at der er om fire eller fem år er nogle kommuner der ikke har fået penge, det er ikke intentionen, men det handler om projektet og ansøgningen", siger Henrik Tvarnø. Se mere om på A.P. Møller Fondens hjemmeside via linket til højre for artiklen.