Eleverne skal bevæge sig 45 minutter om dagen, når folkeskolereformen til august bliver til virkelighed. Derfor skal alle lærere ifølge Dansk Skoleidræt - der blandt andet er idrætslærernes interesseorganisation - undervises i integration af bevægelse i undervisningen.

Niels Grinderslev, der er generalsekretær i Dansk Skoleidræt, fortæller, at organisationen har stillet spørgsmål til, hvad der skal til, for at bevægelsen bliver en succes.

"Vi peger på læreruddannelsen. For lærerne skal være fagligt klædt på til at kunne gøre det på en god måde", siger han, og understreger, at der netop ikke kun tænkes på bevægelse i idrætstimerne, men at der også bliver sigtet mod bevægelsen i den øvrige undervisning.

Udover at der skal være et bredt kendskab til bevægelse blandt fremtidens lærere, er det Dansk Skoleidræts idé, at hver skole skal have mindst et fyrtårn på området, der kan vejlede i idræt og bevægelse på linje med for eksempel de nuværende læsevejledere.

Niels Grinderslev fortæller, at en uddannelse som idræts- og bevægelsesvejler, er ved at blive gjort færdig i samarbejde med UC Lillebælt og UC Syd.

Man bliver ikke bedre til matematik ved at klatre i træer (Blogindlæg med levende debat-tråd om bevægelse i undervisningen.)

En god idé

Bob Bohlbro, der er formand for Lærerstuderendes Landskreds, synes, det er en god idé.

"Det er ikke altid bare en god idé at løse diverse problemer ved at putte mere ind i læreruddannelsen, men det er væsentligt at sige, at læreruddannelsen i høj grad skal være et spejl på folkeskolen og derfor er det en god idé", siger Bob Bohlbro.

Han kalder det "en stor fejl", at den nye læreruddannelse blev lavet et halvt år før den nye folkeskolereform blev vedtaget.

"Man har gjort det hele bagvendt - man har lavet en helt ny læreruddannelse, uden at vide hvilken reform, man ville lave af folkeskolen. Så der kommer sikkert mange ting, der løbende skal justeres på læreruddannelsen, så det passer til folkeskolen", siger Bob Bohlbro.

Dansk Skoleidræt: Bevægelses- og idrætskonsulenter på alle skoler

Ikke en basiskompetence

Tove Hvid Persson, dekan for læreruddannelsen på professionshøjskolen UCC, støtter principielt ideen.

"Hvis det ikke kostede noget, ville jeg sige, at det var en glimrende idé. Selvfølgelig skal vi uddanne lærere som er bedre til en længere skoledag med mere bevægelse", siger hun. Dekanen fortæller, at det kan være en dimension i faget - og et specialiseringsmodul.

"De studerende har moduler, hvor de kan tone deres læreruddannelse. Så de kan få en faglig profil i forhold til specialpædagogik eller inklusion, og i forbindelse med sådan nogle toninger kunne bevægelse være et element, og det kan vi gøre uden lovændringer", siger Tove Hvid Persson. Hun gør opmærksom på, at også ting som specialpædagogik og inklusion let kunne fylde mere på læreruddannelsen.

"Vi kan ikke lægge det ind som en basiskompetence i lærerens grundfaglighed, det ville efter min mening koste for meget, men det kan være en dimension i fagene og et specialiseringsmodul", siger Tove Hvid Persson, der synes, det er en god idé, at uddanne nogen ude på skolerne, der har kompetence inden for bevægelse.

Bevægelse i reformen: "Idrætslærerne skal sikre kvaliteten"