"De bastante krav om resultatstyring og en dertil knyttet målbarhed af videns-, færdigheds- og kompetencemål er udtryk for et så amputeret syn på skolens opgave, at det vil indsnævre og modulisere undervisningen til ugunst for elevernes personlige udvikling, evne til innovation, nytænkning og dannelse".

Sådan skriver Dansklærerforeningen i deres høringssvar til folkeskolereformens tredje lovforslag, det, der handler om forenkling af Fælles Mål, elevplaner og udvikling af kommunernes kvalitetsrapporter.   

Formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen, Jens Raahauge, har signeret hørringssvaret. Når han på vegne af dansklærerne advarer mod en moduliseret undervisning, er det fordi forenklingen af Fælles Mål i hans øjne er blevet en ophobning af enkeltmål, som han siger.

DLF: Ny lov kan snævre undervisningsbegrebet ind 

"Der bliver jo flere mål og når der så samtidig er krav om, at hvert enkelt mål bliver evalueret, så vil det betyde, at lærerne stort set bliver sat til vægs af antallet af mål. Det vil igen betyde, at arbejdet i skolen ikke kan hænge sammen", siger han.

Fremfor at lægge vægten på undervisningen, gå ud fra helheden og eventuelt måle på nogle delaspekter af den, så går det i folkeskolereformens tredje lovforslag, ifølge Jens Raahauge, omvendt ud på at finde helheden i alle delaspekterne.   

"Det vil umærkeligt gå i retning af, at man leverer en undervisning, der er spaltet op, så den passer til de enkelte mål. Jeg kan huske mit eget skoleskema fra 1950, hvor danskfaget var fire forskellige fag; skrivning, mundtlig dansk, stavning og skriftlig fremstilling. Nu risikerer vi, at danskfaget går hen og bliver 30 forskellige fag, som man så skal se, om man kan få samlet".

"Det er det, vi kalder et totalitært system"

Dansklærerforeningen går i sit høringssvar videre i sin skarpe kritik af lovforslagets fokus på elevens læring frem for på lærernes undervisning.  

"Den ensidige fokusering på elevens læring og dermed på individet nedtoner interessen for lærerens undervisning og dermed på fællesskabet. Dette er dybest set udtryk for en totalitær tænkning, fordi det forudsætter at de, der har udfærdiget målene, kender sandheden og ved hvad der er brug for i fremtiden", skriver den faglige forening af dansklærere.

"Antorini siger godt nok, at de vil styrke kunsten, og jeg ved ikke hvad i skolen, gennem den supplerende undervisning for eksempel, og at de dermed lægger rigtig meget vægt på helhederne. Men alle de flotte ord, der bliver sagt, og alt det, der gør, at jeg også elsker den her reform med udeskoler og kunst, alt det indgår bare ikke i de hardcore mål, som skolen bliver bedømt på", pointerer Jens Raahauge og fortsætter:

"Skolelederne vil blive bedømt af forvaltningerne på, om de lever op til alle de hardcore mål og det betyder, at de vil forlange af lærerne, at de i hvert fald leverer varen på det område. Kommunerne bliver bedømt af Undervisningsministeriet på, om alle skolerne leverer varen på de hardcore mål".  

"Det er det, vi i Dansklærerforeningen kalder et totalitært system, fordi det er centralt styret og det består af en detailrigdom, der skal måles, så man splitter skolen ad", siger han.

Nu taber vi til Kina

Jens Raahauge mener, at politikerne har lyttet fuldstændigt entydigt til de evidensforskere, som ikke interesserer sig for indhold, men kun for det målbare, som han siger. Det er for ham at se det samme som man gør i Kina.  

"Vi ved, at det, der skaber disciplin i skolen, og det, som skaber samarbejde og kvalitet i skolen, det er arbejdet med fortolkningsrum og ikke med færdigheder. Med folkeskolereformen forsvinder fortolkningsrummet og færdighederne bliver sat i højsædet. Vi kan være sikre på, at vi med den her skolereform laver en skole, der taber endnu mere til Kina næste gang 9. klasse skal dyste", siger han.

Et litterært citat i al håbløsheden   

I høringssvaret har Dansklærerforeningen nederst indsat et citat fra romanen 'De rigtige elskere', der er skrevet af Lars Olof Franzén i 1985.

"Det, der bliver lavet, er så håbløst, at vi var nødt til at komme med et litterært citat", siger Jens Raahauge.

Citatet lyder sådan her:

"Der er to kræfter, der kæmper om udviklingen i samfundet: Den ene kæmper for solidaritet og ufrihed, den anden for frihed og illoyalitet. Hvorfor resulterer samarbejdet dem imellem i at vi får et samfund bygget på ufrihed og illoyalitet og ikke på frihed og solidaritet?"

Jens Raahauge forklarer om romanstykket, hvor linjerne er taget fra.

"Der ligger en kulturradikal teaterkritiker på en briks. Han har fået et slagtilfælde og ligger i koma, mens sygeplejerskerne står og diskuterer tjenestetidsaftale henover hans komakrop. Hvad er det, der er sket med det her samfund?, tænker han. Vi har nogen, der kæmper for noget meget flot, nemlig friheden, men friheden den koster altså også lidt illoyalitet. Så har vi nogen, der slås for fællesskabet, men de går altså også ind for, at man kan undertrykke lidt frihed".  

Den komaramte teaterkritikers ræsonnemnet er også relevant i sammenhæng med folkeskolereformens tredje lovforslag, mener Jens Raahauge.    

"Når nu vi har sådan nogle positive kræfter, for eksempel Venstre og Socialdemokratiet, hvorfor er det eneste, de kan enes om, så de negative aspekter? Hvorfor skal vi have mere kontrol, hvorfor skal vi have mere test, hvorfor skal vi angive hinanden, når det, der er drivkraften i de to bevægelser ellers er en friheds- og en solidaritetstrang?"

Høringssvaret fra Dansklærerforeningen er sendt afsted. Der var frist i dag d. 24. januar.