"Hvem vil smage på rødkålen", lærer Mads Molbech står med en ske i hånden og forklæde på og kigger spørgende på de 7. klasse elever, der er samlet i køkkenet på Skovhoved elevcafé.

"Jeg kan ikke så godt lide rødkål", siger en dreng. "Og dem jeg har spurgt, kan altså heller ikke lide det".

Vandet i kæmpegryden på komfuret er rødbedefarvet og rødkålen danser op og ned i det kogende vand og leverer en liflig duft i køkkenet. I den store ovn ved siden af simrer store økologiske flæskestege og flere fade med kartofler står klar til kogning. Det er mandag morgen. Det er hjemkundskab i 7. klasse, og om få timer vil mellem 60 og 100 af skolens elever og lærere stå klar i kø med 30 kroner, så de kan få et måltid af dagens ret i elevcafeen.

Opprioritering af hjemkundskab

Mads Molbech underviser skolens tre 7. klasser i hjemkundskab. Alle 7. klasse elever har tre timer hjemkundskab om ugen og holdene bespiser en del af skolens elever og medarbejdere tre dage om ugen. Det er et ønske, han har haft længe. Og sidste skoleår fik han med stor opbakning fra både ledelse og skolebestyrelse gang i elevcafeen, der ellers har ligget øde hen siden skolen blev ombygget til Gentoftes Skub-projekt.

"Hjemkundskab har været underprioriteret her på skolen. Jeg fik lov til at lave en vision for, hvad jeg kunne tænke mig. Den skrev jeg så, men det hele kunne ikke lade sig gøre, fordi vi er bundet af timer. Men det, vi er nået frem til ligner lidt det, jeg gerne ville", siger Mads Molbech.

"For mig at se gælder det om, at regler og lovgivning ikke bliver en begrænsning, men noget, man bruger i undervisningen", siger Mads Molbech.Skolen snor sig gennem reglerne, som gør det svært for eleverne at lave mad til hinanden. Mads Molbech har alle de hygiejnekurser, der skal til. Og eleverne får ikke lov til at komme i køkkenet, før de også har været gennem hygiejne i timerne.

Skole vinder sag over Fødevarestyrelsen i sag om hjemkundskab

To lærere giver undervisningskvalitet

"Jeg vil gerne smage", siger en pige.

"Der er kommet flæskestegfedt i ikke?", spørger hun eftertænksomt med skeen i hånden.

"Der er kommet andefedt i- ja", svarer Mads Molbech.

"Det er ikke helt opløst, ellers smager det godt, selv om det måske godt kunne trænge til lidt peber eller noget krydderi", siger hun.

"Så går du ud og henter noget".

Elevcafeen åbnede sidste år. Dengang var Mads Molbech alene. Eleverne lavede mad hele tiden. Og de forsøgte at servere forskellige retter hver dag. Men læreren er blevet klogere.

"Man skal ikke være alene. Og der skal meget mere teori ind. Nu er vi to lærere på og skiftes til at lave mad og stå for teorien. VI serverer også kun et måltid, for det er det, vi kan nå. Det er godt, jeg har fået Sidse med, for hun er rigtig god til det, som jeg ikke altid lige får tænkt ordentlig ind", siger Mads Molbech og peger på især langtidsplanlægningen, som hans kollega Sidse Joen Jacobsen er god til at holde ham fast på.

Savner didaktiske kompetencer

Sidse Joen Jakobsen er i dag oppe i klassen med den anden halvdel af 7. klassen. Eleverne er på skift i køkkenet og til teoriundervisning.

Ingen af de to lærere har linjefag i hjemkundskab.

"Jeg begyndte her for seks år siden som nyuddannet lærer. Så var der det her fag, som ingen rigtig ville have, så får de nye det, sådan er det jo", siger Sidse Joen Jakobsen.

Mads Molbech har heller ikke hjemkundskab som linjefag, men han har en fortid i restaurationsbranchen. Begge lærere har taget kurser, men de ville gerne have flere fagdidaktiske kompetencer i faget og håber på, at de måske med den nye folkeskolereform kan få det.

"Det er klart, at Mads er helt vildt god til at lave mad. Men vi er lidt fattige på det didaktiske, og det tager meget lang tid for os at forberede os til teorien. Vi har ikke rigtig fundet en bog, som vi bare kan følge, så vi skal virkelig arbejde for det hver time", siger Sidse Joen Jakobsen.

Selv om Mads Molbech gerne vil have flere didaktiske kompetencer, mener han, at det vigtigste er, at det er lærere, der brænder for faget, som varetager hjemkundskab.

"Så er der morgensamling om lidt. Hvem vil præsentere menuen?", Mads Molbech ser spørgende rundt på eleverne, der alle ryster på hovedet.  Udsigten til at skulle stå på scenen og i mikrofon introducere menuen er tydeligt ikke tillokkende.

"Så må jeg vel gøre det selv", siger Mads Molbech.

Forsmag på folkeskolereformen

Flæskesteg, rødkål, kartofler og brun sovs står der på menuen. En lærer kommer ind i køkkenet for at betale en gæld på 20 kroner. "Streger i ham?", spørger Mads Molbech og eleverne sletter initialerne fra den lange liste, der er skrevet direkte på fliserne. "De tager jo ikke dankort", lyder det beklagende for læreren.

Skoleleder Jens Engel kigger også forbi for at se på menuen. Han er meget begejstret for tiltaget.

"Det er autentisk læring. Vi er her for stærk læring, trivsel og dannelse. Vi har taget lidt hul på folkeskolereformen, for 7. klasse har egentlig ikke valghold endnu. Men det at stå på mål for et produkt foran sine kammerater kl. 11.10 om formiddagen, det er kontant afregning. De får at vide på stedet, om kammeraterne kan lide det eller ej", siger han og understreger, at det ikke ville kunne lade sig gøre, hvis det ikke var for de to dedikerede lærere, der er drivkraften i elevcafeen.

Madkundskab, bevægelse og sundhed i den nye folkeskolereform

Hjemmelavet bearnaise  

Bordene i cafeen bliver gjort klar. Et par piger pynter med blade på de farvede runde borde.

Maden skal serveres på plasttallerkner - for der er kun tid til at vaske bestik og ikke tallerkner op.

"Mads, er der noget mad, du ikke kan lide?", spørger én.

"Jeg er ikke så vild med risengrød", siger Mads.

"Hvad er så din yndlingsret?"

"Det er en stor god bøf, med hjemmelavede friturestegte pomfritter og hjemmelavet bearnaise - og der skal være rigelige mængder".