I undervisningsministerens netop offentliggjorte redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen, lægger hun kortene på bordet: "Det har vist sig, at den statistiske usikkerhed forbundet med resultaterne i de nationale test er større end hidtil antaget".

Størst er den statistiske usikkerhed af testresultaterne på elev- og klasseniveau. Lidt bedre står det til, hvis man ser på større elevgruppers testresultater, fx på kommunalt eller nationalt niveau. Her er den statistiske usikkerhed lav. Men Christine Antorini finder alligevel grund til at sætte sig ned med eksperter i statistisk metode, for i det nye år at diskutere løsningsmodeller med forligskredsen:

"Der vil blive overvejet forskellige muligheder for at håndtere problemstillingen, herunder fx i relation til selve testforløbet, antal opgaver, resultatvisningen mv. De forskellige muligheder vil blive drøftet med eksterne eksperter inden for statistisk metode. Undervisningsministeren vil på den baggrund drøfte oplæg til løsningsmodeller med forligskredsen i 2014", står der i redegørelsen.

Forsigtige konklusioner på 3.mio.kroners evaluering af de nationale test 

Fokus på flere svære opgaver

Problemet med de for få svære opgaver til de dygtige elever bliver også taget op. Det fremgår af redegørelsen, at ministeriets opgavekommission har gennemgået opgavebanken med det formål at sikre, at alle opgaver er af høj sproglig og faglig kvalitet, og at de er nu i gang med at følge at op på gennemgangen.

Det er et reelt problem med for få svære opgaver, fordi testens adaptive princip er baseret på, at alle elever skal svare rigtigt på cirka halvdelen af de opgaver, han eller hun møder, og forkert på halvdelen. Når de dygtigste elever suser igennem opgaverne betyder det, at testen ikke kan tilpasse sig deres niveau, som den skal, og derfor kan den ikke give en tilstrækkeligt præcis vurdering af de dygtigste elever, har professor i pædagogisk statistik Peter Allerup tidligere forklaret.

Ministeren gentager i redegørelsen, hvad Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens direktør Jacob Holbraad svarede i begyndelsen af oktober, da folkeskolen.dk spurgte ham til problemet:

"Der er for alle opgavekommissioner og fagkonsulenter planlagt et kompetenceudviklingsforløb med fokus på testmetode og produktion af flere svære testopgaver", men hun bemærker også, at opgavekommissionerne primært består af folkeskolelærere med undervisningserfaring og af undervisere fra læreruddannelsen, så praktikervinklen indgår centralt i arbejdet med udvikling af testopgaver.

"For så vidt angår testen i dansk, læsning er der i den pågældende opgavekommission påbegyndt et udviklingsarbejde i samarbejde med en læseforsker med henblik på at få identificeret faktorer, der kendetegner henholdsvis svære og lette opgaver", står der i redegørelsen.

Startproblemer med nationale test ikke løst endnu

Adaptive test er dyre - og dårlige for lærerne 

Advarsel ikke bemærket

Det er en del af folkeskolereformen, at resultaterne fra de nationale test i fremtiden skal kriteriebaseres, så de ikke længere viser, hvordan en elev eller klasse klarer sig i forhold til et landsgennemsnit, men i forhold til en dygtighedsskala. I den sammenhæng kom Rambøll med en advarsel i evalueringen, som folkeskolen.dk før har citeret:    

"En bekymring kan være overdreven fokus på den styringsmæssige dimension, der kan føre til øget snyd med testene. En anden bekymring kan være, at lærerne satser på at løfte de elever, der ligger tæt på de nationalt eller lokalt fastsatte kriterier for fx "en god læser" - og dermed undlader at bruge testresultater til at fokusere på den enkelte elevs styrker og svagheder og tilrettelægge en differentieret undervisning".

Men ud fra redegørelsen at dømme lader det ikke til, at Christine Antorini er bekymret for kriteriebaseringen. Hun regner med, at forløbet bliver som planlagt:

"Kriteriebaseringen af testene i dansk, læsning og matematik forventes implementeret inden fraværsafviklingen i maj og juni 2014, hvor en række skoler pilotafprøver de kriteriebaserede tilbagemeldinger. Det forventes, at alle skoler fra skoleåret 2014/2015 anvender de kriteriebaserede tilbagemeldinger", skriver hun. 

Nye drøftelser

Fordi evalueringen af de nationale test er gennemført tre år efter den første obligatoriske testrunde i 2010, fremgår det af redegørelsen til Folketinget, at man finder det hensigtsmæssigt at foretage en ny samlet evaluering om tre-fem år.

Men i første omgang mødes altså forligskredsen i det nye år for at drøfte "konkrete løsningsforslag på de relevante problemstillinger", som det hedder i redegørelsen. Forhandlingerne er planlagt til den 29. januar 2014.