Klik på kortet længere nede på siden for at se de enkelte landes arbejde med mål.
Her har mastergruppen hentet inspiration til Fælles Mål
De nye Fælles Mål er ikke en kopi af et andet lands mål, for der er ikke nogen, der har fundet de vises sten, fortæller formand for mastergruppen bag målene Andreas Rasch-Christensen. Men gruppen har ladet sig inspirere af en række lande. Se her hvor inspirationen kommer fra.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Professor: Gør som Singapore - sæt niveaudelte mål for skolen
27 arbejdsgrupper er i øjeblikket i gang med at skrive nye Fælles Mål til alle fag. Rammerne er sat af en mastergruppe bestående af skolens interessenter og forskere og med forskningschef fra Via Andreas Rasch-Christensen i spidsen. Mastergrupperne lænede sig op ad en evaluering af de eksisterende mål fra Evalueringsinstituttet, ad meldinger fra lærere og ledere om, at der var behov for nye mål, og endelig byggede man på de erfaringer med mål, man har gjort sig i andre lande.
»Nye Fælles Mål vil styrke dannelsen«
"Der været en udvikling i gang med at sætte mål for undervisningen i mange lande, som vi kan lære af. Der er Ikke internationale erfaringer, der peget på skræddersyet løsning, men der er erfaringer, som man kan bygge på. Vi har set på lande som vi normalt sammenligner os med, hvor der har været en udvikling i gang og hvor man har forskellige erfaringer. Det er lykkes bedre nogle steder end andre. Men det har været en fælles international bestræbelse", fortæller Andreas Rasch.
Lande der ligner Danmark I nogle af landene er målene kommet til at fungere som et godt redskab for lærerne. Og mastergruppen har valgt landende ud fra, hvilke skolesystemer, der ligner det danske mest.
"Vi kunne også have taget Singapore, dem kan man jo også lære noget af. Men de har kulturer, som er så forskellige fra vores måde at se tingene på og en centralistisk styring, hvor skolelederen skal certificeres. Det er et andet syn på skolen. Vi har valgt at se på lande, hvor der er centrale tiltag, men alligevel en stor grad af regional autonomi".
I de fleste lande bunder orienteringen mod kompetence- og læringsmål blandt andet i dårlige placeringer i internationale målinger som fx Pisa, Timms og Pirls. Alle steder er der tale om kompetencemål, som beskriver, hvad eleverne skal kunne, og ikke hvad de skal undervises i, men formen og længden af målene er meget forskellig.
"Ikke alle lande arbejder med læreplaner, som man kender fra Danmark. Ligeledes er der forskelle på, om man har mål for hvert klassetrin og på hvor mange niveauer. Ontario er her et eksempel på såvel mål som flere konkretiseringsniveauer på alle trin. Endelig er der forskelle på, om målene er knyttet til fag eller tværgående temaer. I Østrig har en del kompetenceområder en tværgående karakter", fortæller Andreas Rasch-Christensen.
Klik på kortet for at se, hvordan der arbejdes med mål i de lande, som mastergruppen har ladet sig inspirere af. Beskrivelsen af landenes systemer er udarbejdet af Andreas Rasch-Christensen.
