»ADRRRR - krabber tisser ud gennem øjne-ne!«

84 børn reagerer, da naturvejleder Maria Dahm fra Limfjordsmuseet fortæller om krabber på MiniGalathea-ekspeditionen på rundtur i fjorden fra Skive Havn. Eleverne kommer fra Skivehus Skole fra 3. til 5. klasse.

Foran dem står små plasticbøtter med et par krabber på hvert bord. De fleste har ikke lyst til at røre ved dem, men Maria viser, at man ikke skal tage en krabbe mellem to fingre, for så spræller den meget med benene for at komme væk. I stedet kan man sætte den på flad hånd, så den ikke bliver bange.

Et par elever prøver, og krabben spadserer sidelæns op ad deres ærmer. Maria sætter trumf på og tager en krabbe i munden. Nogle siger adrrr, mens andre ser målløst på hende og krabbens mange sprællende ben.

Men så får de at vide, hvordan man kan tage bukserne af en krabbe og se, om det er en hun eller han. Matros Tom Christensen fra skibet Bertha-K vipper krabbens hale til side og viser parringsorganerne på en han.

»Adrrr«, lyder det igen - mere spagt.

Pivskid spræller kraftigt

Skibet sejlede fra Skive Havn klokken 9, og efter en kort introduktion om, hvordan man bør opføre sig på et skib, og lige en prøve på alarmen og lidt føde fra madpakkerne, så går undervisningen i gang. Septembersolen skinner, og Limfjorden tager sig smukt ud.

Maria har mange spande med låg stående på dørken. En elev får lov til at komme op og vælge en spand.

»Her har vi Pivskid«, siger Maria Dahm og hiver en stor hummer op. Flere af eleverne skriger og trækker lige hovedet lidt tilbage, da hummeren fægter kraftigt med halen. Maria holder godt fast.

»Den prøver at komme væk. Hvis Pivskid var i vandet, så var det på den måde, han hurtigt kunne svømme væk. Derfor reagerer han sådan«, forklarer hun og efterlyser spørgsmål om hummeren. Er der noget, eleverne vil vide?

De mest interessante spørgsmål for eleverne er: Hvordan kan man se forskel på en han og en hun? Hvordan tisser dyret? Hvad spiser de? Og hvem kan spise dem?

Maria spørger undrende, hvordan sådan en hummer mon smager, og slikker lidt på dens skjold.

»Den smager af saltvand. Men jeg har også smagt kogt hummer, og det smager rigtig godt«.

Hun fortæller, hvordan man kan fange hummer, og hun viser hannens parringsorgan.

Næste dyr, der bliver valgt, viser sig at være en søanemone. Den kan skyde små harpuner ud af nældeceller og bedøve en reje, der svømmer forbi. Søanemonen er altså et rovdyr, og nej, der er ikke mange, der kan spise søanemonen. Den er giftig.

»Kan den leve, hvis den kommer op af vandet«, vil en elev vide.

»Nej, kun nogle minutter«, svarer Maria.

Observationer med kikkert

Søstjerner og stenbiderunger bliver også studeret. De er nuttede, mener flere af eleverne og aer søstjernernes arme. Matros Tom har taget et skrab af fjordbunden og viser også en video af det.

Eleverne bliver delt i to hold. Det ene skal ovenpå og observere, mens de andre ser på flere vanddyr.

Med observationsskema og kikkert i hånden går det ene hold op for at se efter sæler, Nordbøjen, sargassotang, marsvin og meget mere.

Mange ser sæler, måger, bøjer og skarv. Et tomastet træskib kommer også forbi. Odder og marsvin dukker ikke op i dag.

Ny viden om bedøvende anemoner


En gruppe drenge holder en snor med en pind ud over rælingen.

»Det er sjovt at se pinden hoppe. Hey, prøv at se, hvorfor bliver vandet lyst?« spørger en af dem.

»Det er solen. Se! Den skinner på vandet«.

Viktor fortæller, at det er et ret godt skib, det her, hvor man kan lære om naturen og sådan ...

»Jeg vidste ikke, at der findes søanemoner, der sådan kan bedøve andre dyr. Og så har jeg lært, hvordan dyrene tisser, og hvordan man piller bukserne af en krabbe«, opsummerer han.

En af de lærerstuderende på skibet fortæller en gruppe piger om skarven, der bor i kolonier og skider så meget ud over træerne, at træerne tager skade af det og kan dø.

Magnus har smagt de fleste fisk, som de taler om. Han kender også ålekvabben, da Maria viser den.

»Den smager helt vildt godt«, lyder det drømmende.

Muslingesuppe over bål

Efter sejlturen går elever og lærere hen ad stranden og møder flere af skolens lærere. Et par bål brænder på stranden, og en bold ligger klar på en bane på græsset. Eleverne skal bage snobrød, spille bold og tilberede muslingesuppe.

5.b begynder med suppen. På bordet ved siden af bålpladsen er beholdere med porrer, gulerødder, bacon og karry.

»I tager en foliebakke og kommer lidt rapsolie i. Så hælder I porrer, gulerødder, karry, bacon og lidt fløde i, til den er halvt fyldt. Så sætter I den på bålet, og når det koger, skal der muslinger i«, forklarer lærer Thomas Henriksen fra Skivehus Skole.

Mens suppen kommer i kog, skal eleverne tage blåmuslinger og tjekke, om de er levende. Der er to muslinger per elev.

Eleverne går i gang. Muslingerne bliver banket let på skallen, så man kan se, om de lukker sig. Hvis de gør det, er de fine og kan komme i suppen. Ellers er de døde og skal kasseres. Der er muslinger nok i sækken, så ingen skal tage chancer med kvaliteten.

»Bobler det? For så skal vi have muslingerne i«.

En pige spørger, om man skal smage på muslingerne. Hun er en anelse betænkelig, men de fleste kaster sig over suppen og siger »aahhh«.

»Vi kunne godt have puttet lidt mere bacon i og lidt salt. Så havde det været perfekt. Men det smager godt«, konkluderer en dreng.

Eleverne fortæller, at de har en omlagt uge, og den har budt på forsøg med salt og fordampning. De har også badet i fjorden og sunget »Blæsten går frisk over Limfjordens vande« en dag i regn og rusk.