Biolog og sanger i Magtens Korridorer Johan Olsen taler begejstret om sit første møde med DNA-molekylet.
Foto: Lærernes A-kasse
Den store wow-oplevelse i biologi
For sanger og biolog Johan Olsen var det oplevelsen af DNA-molekylet, der fik verden til at stå stille et øjeblik. Det var i 8. eller 9. klasse. Det handler som lærer om at præsentere eleverne for slottet – for eventyret, sagde han på lærerkonferencen "Naturfagene ud af Boksen" i Horsens, der også havde besøg af brødrene Lund Madsen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Når man først har fået åbnet døren og set slottet i naturvidenskab, så kan man bagefter åbne dørene til de enkelte værelser", siger Johan Olsen, der er protein-krystallograf og forsanger i Magtens Korridorer og Pligten Kalder.
"Hvis man får en mursten og så endnu en mursten at bygge ovenpå, så giver det ikke det samme", mener han.
Det var biologilærer Verner, der viste ham slottet. Men han var nu allerede sporet kraftigt ind på biologien.
"Jeg syntes, delfiner var nuttede, før det blev hipt, og jeg kunne navnene på fugle". Med en fysiklærer-mor og en læge-far var vejen banet tidligt.
Nørderne er væk Johan Olsen var en stille dreng, der syslede med blomsterkranse, biologi og kunne strikke. Han fortæller, at han undervejs har mødt mange socialt handicappede nørder, men at de ikke findes på universitetet mere.
"Måske er de i behandling i dag, måske sidder de bare derhjemme. Der er ikke plads til dem. Der bliver stillet så store krav til kommunikation i dag, og det har de ikke klaret".
For Johan Olsen var mødet med DNA-molekylet at se, at noget var levende. For ham var det slottet.
Han taler begejstret om, hvordan han på Carlsberglaboratoriet som ph.d-studerende fik lov til at oprense et protein og krystallisere det. Han taler om det smukke i naturvidenskaben - og det er dét engagement, der skal smitte, mener man, hos Insero Horsens, der står bag den årlige lærerkonference i naturfag.
En god historie om hjernestimulering Begejstring, humor og værdien af den gode historie er også omdrejningspunktet i Anders og Peter Lund Madsens foredrag Vilje til Viden. Her præsenterer de Center of Knowledge - COK - hvor det stadig er muligt at byde ind på en ledig ledelsespost.
Læge og hjerneforsker Peter fortæller om hjernen orkestreret af bror Anders, der er journalist. Foredraget er en understregning af, at mennesket er det eneste dyr, der har ønsket om at gøre tingene bedre. Motivationen. Den bygger på evnen til vision og empati og foregår i frontal-pandelapperne.
Menneskehjernen er først fuldt udviklet, når man er i 20'erne, og Peter Lund Madsen understreger, at lærerne har et stort ansvar for at stimulere elevernes hjerneceller. For det, der bliver stimuleret i barndommen, bliver gemt og brugt derefter. Men hvis cellerne ikke er blevet stimuleret på det rigtige tidspunkt, er det ikke sikkert, at det kan ske senere.
"Det er vigtigt, at børn bliver præsenteret for det, verden rummer".
Omkring 50 procent af en persons hjernetalent er genetisk bestemt, og den anden halvdel er bestemt af byggestenene senere.
Sciencecenter på tegnebordet Insero Horsens Fonden ønsker at styrke naturfagene. Med lærerkonferencen og lokale netværk. Med mobile laboratorier og et nystiftet Science Academy, hvor man kan henvende sig med gode ideer på det naturvidenskabelige område. Opgaverne skal tage udgangspunkt lokalt omkring Horsens, men kan godt sprede sig derfra, fortalte uddannelseschef i Insero Fonden Hans Jørn Hansen.
For eksempel er der planer om at etablere et nyt sciencecenter i Horsens.
