Folkeskolereformen er underfinansieret. Selvom regeringen og Kommunernes Landsforening siger det modsatte, har virkeligheden i kommunernes budgetter vist noget andet. Det siger Koldings borgmester Jørn Pedersen, efter det står klart, at Kolding Kommune kun bliver kompenseret med 3,6 millioner kroner fra den ekstraordinære pulje til finansiering af skolereformen:

"Vores behov er små 90 millioner for at kunne implementere folkeskolereformen. Vi skal fratrække, at lærerne skal undervise mere, men det tilskud, vi har modtaget, er overhovedet ikke noget, der dækker noget som helst", siger Jørn Pedersen til folkeskolen.dk

Regeringens egne tal viser det: Skolereformen er underfinansieret

Ifølge de centrale beregninger skulle Kolding kunne realisere 19,2 millioner kroner på sfo-området, men selvom kommunen fyrer 69 pædagoger, hentes der kun 3,3 millioner kroner, fordi kommunen har høj forældrebetaling i fritidsordningerne.

På landsplan skønner KL at der kan hentes 1,2 milliarder kroner fra sfo-området. Alligevel er der en række kommuner, der ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet har endnu større problemer end Kolding med at finde sfo-pengene, og det kommer bag på Jørn Pedersen.

"Det gør det, fordi jeg hele tiden i KL-regi - og også når vi har udtalt os udadtil - har sagt, at nu skal man ikke lave det ud fra en gennemsnitsberegning. Vi har haft høje sfo-priser, og det er selvforskyldt, men det ændrer ikke på, at vi står og skal finde de her penge over natten. Og omvendt driver vi en utrolig effektiv folkeskole og bliver også straffet for det, så det forunderlige her er, at vi kun får de her 3,6 millioner kroner", siger Jørn Pedersen.

Er skønnet om, at kommunerne skal kunne finde 1,2 milliarder kroner på sfo-området sat for højt?

"Ja. Det, vi kan sige er, at det er vores borgere, der kommer til at holde for, når de gode intentioner i folkeskolereform-forliget skal realiseres. Det er skoleområdet, der kommer til at holde for, hvis ikke vi kan finde pengene på andre områder. Vi har en manko, som vi skal kigge efter i budgetforhandlingerne, og det er indlysende, at det kommer til at få konsekvenser et andet sted, hvis vi overhovedet er i stand til at finde dem", siger Jørn Pedersen.

Har KL været gode nok i forhandlingerne med regeringen, når formand Erik Nielsen har givet hånd med finansminister Bjarne Corydon og sagt, at kommunerne godt kan finde de 1,2 milliarder kroner på sfo-området?

"Jeg tror, både regeringen KL har forregnet sig. Det er ikke enkelt, når der er 98 kommuner, så jeg vil ikke skyde skylden på nogen, for det er komplekst, men fakta er, at det er en underfinansieret skolereform", siger Jørn Pedersen.

Hvordan vil du tage det her op med KL?

"I de fortsatte drøftelser om skolereformen, der stadig er på dagsordenen vil vi fortsætte med at gøre opmærksom på, at en gennemsnitsbetragtning kommer til at regne skævt."

Det er et forvaltningsprincip i Danmark, at bestilleren hænger på regningen, og i det her tilfælde, er bestilleren forligsparterne bag folkeskolereformen og regeringen. Skal de ikke forholde sig til den virkelighed, der viser sig nu?

"Jo, og det vil vi også gøre dem opmærksom på. Vi har landspolitikere, der i JydskeVestkysten siger, at vi bare skal følge intentionerne i folkeskolereformen. Og der siger jeg, at det vil vi selvfølgelig, men så må man også lade pengene følge med, ellers kan man ikke stille krav. Det er hverken ret eller rimeligt.

Sådan er ansvaret ved fejlberegninger i skolereform-økonomien

Er KL den stemme, der kan gøre det synspunkt gældende?

"Jeg kan se, hvor meget vi og for eksempel Aarhus skal ud og tilføre, og det må give stof til eftertanke i KL".

Leder: Hvem skal vaske op?