107 kroner om måneden.

Det er den meromkostning, som lockouten kommer til at koste det enkelte DLF-medlem over de næste fire år.

Omkostningerne ved lockouten bliver ligeligt fordelt, og strejkekassen bliver ikke genopfyldt. Sådan lyder budskabet fra DLF's hovedstyrelse og kongres. Målet har været, at alle medlemmer kommer til at betale lige meget, og ud fra en gennemsnitlig betragtning mener hovedstyrelsen, at man med de 107 kroner kommer så tæt på målet som muligt.

»Alle, der har optaget et lån, skal naturlig­vis betale lånet tilbage, men Danmarks Læ­rer­­­­forening vil bruge foreningens stærke øko­­no­mi til at afbøde konsekvenserne af konflikten. For os har det været vigtigt at fokusere på solidaritet og retfærdighed i foreningen og imellem medlemmerne«, siger formand for organisationsudvalget i DLF, Per Sand Pedersen.

Alle medlemmer stilles lige

Beregningerne er baseret på medlemmernes gennemsnitsløn.

For at få enderne til at gå op har kongressen og hovedstyrelsen besluttet at sænke det centrale kontingent og samtidig give kredsene mulighed for at sænke det lokale kontinget. Dermed når man ned på, at alle medlemmer de næste fire år får en meromkostning på omkring 107 kroner om måneden.

Teknisk vil det ske på den måde, at der er fire forskellige modeller for fire forskellige grupper af medlemmer: lockoutramte medlemmer vil få en kontingentsænkning, samtidig med at de skal betale 420 kroner af på deres konfliktlån hver måned - facit: en merudgift på 107 kroner.

De ikke-lockoutramte medlemmer pålægges 420 kroner om måneden i konfliktkontingent, men på grund af kontingentnedsættelsen bliver deres månedlige merudgift ligeledes på 107 kroner.

Lockoutramte medlemmer, der ikke har optaget lån, får de næste fire år en månedlig kontingentnedsættelse på 313 kroner. Efter fire år vil deres kontingent igen stige til det normale niveau.

DLF har indgået en speciel aftale med Skolelederforeningen, der betyder, at lederne ikke personligt skal betale konfliktkontingent til Lærerforeningen, men at Skolelederforeningen finansierer konfliktkontingentet på anden vis.

»Det har fra starten stået klart, at konflikt koster. Og det har været meldt ud i foreningen, at det enkelte medlems udgifter først kunne gøres op, når konflikten var overstået. Med hovedstyrelsens, kongressens og de lokale kredses beslutninger om konfliktens økonomi med videre er udgifterne for det enkelte medlem nu endeligt fastlagt på et niveau noget under det, nogen havde frygtet«, står der i et medlemsbrev, som DLF netop har udsendt.

Særlig Fond bliver ikke fyldt op

Modellen betyder, at lærernes strejkekasse, Særlig Fond, ender med at indeholde omkring 1,6 milliarder kroner. Før konflikten var der omkring 2,2 milliarder. Under konflikten har DLF lånt 100 millioner kroner til Frie Skolers Lærerforening og 500 millioner kroner til medlemmerne. Nu vurderer hovedstyrelsen, at 1,6 milliarder kroner er nok til at modstå en konflikt. Hovedstyrelsens beslutning om, at Særlig Fond ikke i denne omgang skal fyldes op, betyder, at DLF kan yde det driftstilskud til kredsene, som gør det muligt at sætte kredskontingentet ned.

Lukket kongres: Den ekstraordinære kongres i Falkoner Centret var en lukket kongres, hvor der ikke måtte refereres fra. Derfor har redaktionen bagefter gennemført interview og refereret fra de vedtagelser, som blev udsendt til offentligheden.