Mobiltelefoner har ikke hjemme i undervisningen, de forstyrrer bare. Men alle de unge i panelet på konferencen Unges Mediekultur, arrangeret af Center for Ungdomsforskning (Cefu) på DPU, fortalte om at bruge Facebooks chat i undervisningen, om god brug af forskellige digitale medier og om at diskutere regler for brug af sociale medier på uddannelsesinstitutionerne.

"Tablets og computere er fine at bruge i undervisningen, men ikke mobiltelefoner. De er udelukkende et forstyrrende element", sagde folkeskoleelev Kresten Thorndal klart i paneldebatten.

Kresten Thorndals blog om digitale patruljer

Fra salen af omkring 200 undervisere fra forskellige uddannelser kom protester. Det handler ikke om forbud, det handler om at inddrage de digitale medier, og mobiltelefonerne kan alt muligt nyttigt i dag. Vi lever i 2013, lød det.

"Vi taler jo ikke om at forbyde alt muligt, men en mobiltelefon i lommen forstyrrer altså", svarede folkeskoleelev Jonas.

En lærer understregede, at den svage ordblinde elev ikke kan undvære sin mobiltelefon. Eleven tager billeder af tavlen, tager noter på mobilen og kan læse tingene igen senere, hvilket er vigtigt for eleven.

"Ja, de ordblinde og læsesvage skal da opfordres til at bruge deres mobiltelefon sådan, men for alle andre er den et forstyrrende element. 90 procent af eleverne bruger mobiltelefonen i timerne til alt dét, som de ikke skal bruge den til", slog gymnasieelev Andreas fra panelet fast.

Nødvendig Facebook Elever og studerende i ungepanelet kom fra folkeskoler, gymnasier, erhvervsskoler og universitet. De er alle vant til at bruge forskellige digitale medier, og flere af dem beskæftiger sig særligt med it og programmering. De fortalte om at være online på mange websites samtidig og om at bruge de digitale medier dagligt i undervisningen. De fortalte også om deres forbrug af sociale medier. Kvinderne fortalte, at de svarer på en sms inden for max fem minutter, mens mændene godt kunne være en del længere om at svare.

"Men der er jo forskel på om sms'en handler om, at der er fest i aften eller det er min lillesøster, der skriver", sagde en ung kvinde.

De kalder sig selv for generation Facebook.

"Facebook er som et socialt cv - et marked hvor man skal "brande" sig selv", sagde folkeskoleelev Jonas. Han har tidligere skrevet et indlæg til Politiken, hvor han skrev om de sociale medier som en lænke.

"Når vi møder i skolen, sidder vi seks personer ved et bord med hver vores iPhone i hånden. Vi taler slet ikke sammen. Det er ærgerligt", sagde han.

"Noget går tabt, hvis vi udelukkende skal tale sammen over Facebook. Tilstedeværelsen og nærværet forsvinder".

Sofie, der studerer it på universitetet, fortalte, at det ikke hjalp at slukke for mobiltelefonen, for hun var ofte logget ind på seks forskellige sider samtidig på tablet og computer også.

"Hvis jeg slukker for mobilen, kommer mine forældre bare løbende, fordi de ikke kan få fat i mig. Så det tør jeg ikke", sagde hun smilende.

De unge fortalte, at når de er til fest, kommunikerer de også på de sociale medier. Kresten havde ment, at det tog overhånd, og han havde skåret sine Facebookvenner ned fra 650 til 40. Det havde hjulpet ham. Flere af dem syntes, at det tog for meget tid eller blev for overfladisk, når man fik fødselsdagshilsner fra nogle, man blot havde sagt hej til en gang.

Sofie fortalte, at de på universitetet havde prøvet at dele sig op, sådan at dem, der var på Facebook sad bag i auditoriet, mens de andre sad forrest og skrev noter i hånden. Normalt skriver hun noter på computeren, men de havde gjort det som et forsøg, fordi sociale medier og forstyrrelser er et emne, man diskuterer på alle uddannelsesinstitutioner og prøver at finde løsninger på.

Flere kendte enkelte, der ikke havde været på Facebook men var kommet det, fordi de skulle arbejde i chatrummet i undervisningen.

"Før jul var jeg et af de få mennesker, der ikke var på Facebook, men for at holde kontakten til alle i min nye klasse er jeg kommet på. Vi bruger det også i undervisningen", fortalte en.

"Man får meget ubrugelig viden på Facebook, men man er nødt til at følge med, fordi man eller ikke kan deltage i klassens snak. Man skal vide hvem, der har kysset med hvem, og hvor festerne er", forklarede Jonas.

Skolen bør sætte rammer Undervejs i debatten kom der spørgsmål og kommentarer fra deltagerne via smartphones, og ordsstyrer, journalist Trine Sick fulgte med på både smartphone, tablet og computer - for at være sikker på at intet gik tabt.

Vil I gerne have regler for brug af sociale medier? Hvordan skal lærerne arbejde med digitale medier? Spørgsmålene var mange.

Ungepanelet var enige om, at Facebook ikke diskriminerer og derfor godt kan hjælpe fagligt svage elever.

"Ingen skriver rigtigt på sociale medier, så det er lettere for dem, der ikke kan stave. Jeg tror, det kan hjælpe nogle elever, fordi Facebook kan være talerøret. Det er lettere at sige det dér end at sige det højt i klassen", sagde gymnasieelev Andreas.

Men nogle rammer for brug af mobiltelefoner og sociale medier vil være fint, sagde flere. Dog skal det ikke være den enkelte lærer, der stiller rammer op men skolen. De unge vil også meget gerne være med til at diskutere rammerne.

Andreas fortalte om et forløb, hvor de havde brugt Facebook i danskundervisningen. Hvor lærerens spørgsmål kom op på smartboard, og eleverne svarede i et chatroom. Det var motiverende og fik flere elever engageret.

Lærerne er tit dårligt uddannede i it Men de unge kendte flere lærere, der ikke er godt nok uddannet til at bruge de digitale medier. De fortalte om nogle, der ikke kunne sætte en dvd i gang.

"It er midlet ikke målet for undervisningen. Man skal ikke påtvinge lærere at bruge it. Det skal kun bruges for at forbedre en undervisning. Der findes meget god undervisning uden brug af it. Jeg har ikke noget imod undervisning uden it. For eksempel bruger vi i historie en bog, hvor vi læser kildetekster og snakker om dem. Det fungerer udmærket", sagde gymnasieelev Andreas.

Fra salen lød også at der kan laves meget traditionel undervisning med brug af it og meget utraditionel undervisning uden. Det er ikke det, det kommer an på.

Lærerne skal være uddannet ordentligt i de programmer, som de bruger i undervisningen. Og gerne bedre end eleverne. Ellers skal de bruge eleverne som konsulenter, mente flere.

Mobiltelefonen stresser Før ungepanelet var der andre indlæg om unges mediekultur - et pædagogisk problem eller en pædagogisk udfordring?  Og undervejs blev konferencen live-tweetet.

Videnskabsjournalist Søren Hebsgaard fortalte om sin undersøgelse af gymnasieelevers brug af mobiltelefon. At et stort flertal mener, at det er dårlig stil at være mere end en time om at svare på en sms, at mobilen stresser især mange piger, der forsøger at multitaske - og at mange har svært ved at koncentrere sig i undervisningen i dag.

Lidt under halvdelen af gymnasieeleverne i hans undersøgelse efterspørger flere regler for brug af mobiltelefon i undervisningen. Lektor ved Institut for læring og filosofi på Aalborg Universitet Michael Paulsen talte om, at man ikke kan multitaske. At alle vil være tjent med at lave én ting ad gangen.

"I skolen er man altid nødt til at sætte nogle forbud op, og man er altid nødt til at være ligegyldig overfor nogle ting, der sker i undervisningsrummet. Man må vælge, hvad man blander sig i. Men det nytter hverken med en forbudsstrategi eller med en laissez-faire-strategi. Man må lave nogle klare regler", sagde han.

Michael Paulsen havde eksempler om god brug af digitale medier. For eksempel havde handelsskole-elever tweetet med en forfatter i lyrik, og det havde betydet, at de spurgte ham om mere, fordi de bedre turde. Eleverne begyndte at læse lyrik og havde forsvaret forfatteren offentligt, da hans nye bog ikke fik helt gode anmeldelser.

Hvis man ser film, kan læreren også samtidig skrive spørgsmål til eleverne på computeren, sådan at eleverne bliver opmærksom på en bestemt scene og besvarer spørgsmål løbende. Det kan betyde, at flere elever bliver analyserende.