Det er vismændene - Det økonomiske Råds formandskab - der er forbilledet for Skolerådet med dets ministerudpegede formandskab i spidsen. Og også i loven om Det økonomiske Råd er det ministeren, der udpeger formændene, men:

»Formandskabet er udpeget af ministeren efter indstilling fra de siddende vismænd, og praksis er, at han altid følger indstillingen. Den allerførste gang, i 1962, var det ministeren, der udpegede, men siden har der kun været ét tilfælde, engang i 1960'erne, hvor ministeren ikke ville følge vismændenes indstilling. Det fremgår af loven, at det skal være uafhængige personer med nationaløkonomisk ekspertise«, forklarer den nuværende overvismand Peter Birch Sørensen.

»Vi føler os faktisk uafhængige. Når regeringen skifter, skiftes vismændene ikke ud. Hver eneste rapport indeholder kritik af den til enhver tid siddende regering«, siger han og er overbevist om, at det er vigtigt for den uafhængighed, at vismændene i praksis ikke er ministerudpegede:

»Det at politikerne også respekterer de spilleregler, som har været fulgt i årtier - det er jo med til at sikre en reel uafhængighed«.

Det økonomiske Råds nye pendant på skoleområdet med det officielle navn Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen er oprettet på regeringens initiativ, efter at en international reviewgruppe udsendt fra OECD i 2004 blandt andet opfordrede til offentlig debat om grundskolen:

»En af de gennemgående anbefalinger i OECD's review af den danske skole var, at man skulle tage lærerne med på råd, og som et af svarene på det skriver regeringen nu i sit svar til OECD, at den har oprettet Skolerådet«, siger medlem af rådet som repræsentant for Lærerforeningen, Dorte Lange, der også er formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg.

»Og det er lidt absurd, for i det tidligere Grundskoleråd havde vi reel indflydelse, men i det nye Skoleråd kan vi kun få lov til at forholde os til det, som formandskabet har bestemt. Ministeren kan vælge at lytte til Skolerådets medlemmer, men kan også lade være«.

»Så det er lidt sjovt - det er faktisk på baggrund af en anbefaling om, at lærerne skulle tages mere med på råd, at Skolerådet er blevet dannet, som reelt betyder, at vi er sat mere på bænken«, konstaterer Dorte Lange.

Det fremgår af loven, at ministeren skal udpege tre-fem personer med særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen til formandskabet, og Bertel Haarder har udpeget fem personer til dette sit første formandskab: To af dem har faktisk erfaringer fra vismandsinstitutionen, nemlig formanden for Skolerådet Jørgen Søndergaard, der var sekretariatschef i Det økonomiske Råd i ti år, før han blev direktør i Socialforskningsinstituttet i 1995, og professor Nina Smith, der som cand.oecon. var vismand i 1990'erne. Desuden har ministeren udpeget professor i specialpædagogik og leder af Pisa-undersøgelserne i Danmark Niels Egelund og de to skoleledere Kirsten Birkving og Grethe Andersen. Det er de fem personer, som i dag kan disponere over de midler til undersøgelser i grundskolen, som tidligere var afsat til Danmarks Evalueringsinstitut.

»To økonomer og en Pisa-mand - ja, det er lidt underligt .«, konstaterer Dorte Lange. »Når vi taler med formandskabet og diskuterer forskning på uddannelsesområdet, så er det meget tydeligt, at vi taler med folk, som er økonomer, og som er vant til at forske inden for det felt, og der er altså simpelthen for mange ting, som ikke er overførbare. Det giver ikke det samme at undersøge skolen kvantitativt«.

»Ingen tvivl om, at det er meget dygtige forskere, vi har med at gøre, sympatiske mennesker, og vi vil gerne høre, hvad de siger. Men det er en politisk opgave, de er på«, mener Dorte Lange.

»I det øjeblik man vælger at se på ting på en bestemt måde, så har man også valgt svaret på det. Kvantitative undersøgelser betyder for eksempel at finde ud af, at der er forskel på afgangskaraktererne skolerne imellem. Dernæst vil man se, om det skyldes forskelle i skolernes præstationer. Derfor 'renser' man for socioøkonomiske forhold. Indtil videre har de så opdaget, at det er der ikke så meget forskel på. Det kunne vi måske godt have sagt på forhånd«, tilføjer hun.

Men det er ikke et enten-eller, mener Jens Rasmussen, der er professor i pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole:

»Kvantitative undersøgelser kan pege på problemer, og pædagogikken kan være med til at løse dem«, siger han. Han ser det som en international trend, at økonomerne nu kommer ind i uddannelsesforskningen:

»I international uddannelsesforskning er der et ønske om at få kvantitative data på, hvordan uddannelsessystemet egentlig ser ud«.

»Det skyldes, at man har brug for tre typer viden, når det gælder uddannelsessystemet. De to typer får man rigtigt godt fra kvantitative undersøgelser, nemlig den beskrivende: Hvordan ser det faktisk ud? Og den kausale: Hvad virker?«

»Den tredje type viden prøver at forklare, hvorfor det, der virker, virker. Dér har man brug for folk med kontekstviden, altså pædagogiske forskere, som kan kontekstualisere den viden, man har fået fra de beskrivende og kausale undersøgelser«, siger Jens Rasmussen.

DLF's skolepolitiske formand mener ikke, at det er så enkelt at finde ud af, hvad der virker.

»Der findes faktisk statistikere, der arbejder med kvantitativ statistik, som siger, at det kan man ikke. Man kan ikke, selv om man tror, man har renset for alle andre faktorer, sige, at det, der er tilbage, det er så skolens indsats«, påpeger Dorte Lange.

»Skolerådet er et led i den tankegang, der hedder, at vi skal dokumentere grundydelsen, dybest set for at politikere og skatteborgere kan se, om de får noget for pengene«, mener hun.

Tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager er godt tilfreds med Det økonomiske Råd, men skeptisk over for oprettelsen af Skolerådet:

»Modellen fra Det økonomiske Råd er absolut god, men her er vismændene også helt uafhængige - de kommer jo tit med anbefalinger, der går på tværs af regeringen. Det må jo komme an på en prøve - det bliver Skolerådets opgave at bevise, at det er andet og mere end ministerens forlængede arm«. |

Rådet skal følge og vurdere samt rådgive ministeren om det faglige niveau og den pædagogiske udvikling samt elevernes udbytte af undervisningen. Ministeren udpeger formandskabet og formanden for formandskabet, der skal have »særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen«.

Formandskabet skal give en årlig skriftlig beretning til ministeren med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i folkeskolen. Beretningen skal dog først afleveres til ministeren efter drøftelse i rådet, og et referat af medlemmernes synspunkter skal vedlægges.

Ifølge bemærkningerne er rådet uafhængigt. Selve rådet er sammensat af repræsentanter for interesseorganisationer, blandt andet arbejdsmarkedets parter, og repræsentanter for lærerne, skolelederne, eleverne, forældrene og kommunerne.

Ministeren kan forelægge spørgsmål om skolen for rådet.

Se www.skoleraadet.dk

Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) har fra 1. januar 2007 måttet vinke farvel til 5,6 millioner kroner af sin finanslovsbevilling. Det er de penge, man skønner, at Eva årligt har brugt til at evaluere folkeskole. Pengene er overført til Skolestyrelsen, der er sekretariat for Skolerådet, ligesom Eva har måttet aflevere to medarbejdere til styrelsen. Skolerådets formandskab kan så vælge at bruge pengene til at købe evalueringer enten af Eva eller af andre udbydere. Samtidig har Evalueringsinstituttet fået otte millioner kroner ekstra fra Familie- og Forbrugerministeriet til at gennemføre evalueringer på nul-seksårsområdet.