"Der er en god tradition for et godt og konstruktivt samarbejde mellem vores forvaltning og Ringsted-Sorø Lærerforening. Frugten af dette samarbejde er en arbejdstidsaftale, som skaber gode rammer for skolerne i den nye skolestruktur", siger Børne og Undervisningsudvalget i Ringsted Sadik Topcu

Lærerne i Ringsted får ny arbejdstidsaftale

Ringsted og Ringsted-Sorø Lærerforening har efter måneders forhandlinger underskrevet en kommunal arbejdstidsaftale for det næste skoleår.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flere tolærerordninger i Ringsted kan blive realiteten til næste skoleår, fremgår det af den ny arbejdstidsaftale, der er blevet til efter måneders forhandlinger. Pengene til tolærerordningerne har parterne fundet ved at nedsætte forberedelsestiden for støttelærere. Den forøgede undervisningstid øremærkes til flere tolærerordninger. Støttelæreren forventes ikke at løse alle de undervisningsrelaterede opgaver, som man normalt forventer i forbindelse med timernes afvikling, og får derfor heller ikke samme faktor som lærere, der står alene med undervisningen. De enkelte skoler kan dog stadig vælge at give fuld forberedelsestid til nogle af sine støttelærere.

Kommuner indgår arbejdstidsaftaler med lærerne

Begge parter glade for aftalen

"Aftalen giver en reel mulighed for at indføre flere tolærerordninger til glæde for både elever og lærere, og det glæder mig meget", udtaler konstitueret chef for skole og dagtilbud Rasmus Johnsen i en fælles pressemeddelelse. "Vi har med aftalen nået det fælles mål, der sikrer den gode undervisning for eleverne. Samtidig gør aftalen, at lærerne fortsat kan arbejde professionelt, og skolelederne har tid til pædagogisk ledelse", lyder det fra Mogens Larsen, formand for Ringsted-Sorø Lærerforening. Begge parter er enige om, at forhandlingerne endnu en gang er foregået i en konstruktiv og respektfuld tone. "Der er en god tradition for et godt og konstruktivt samarbejde mellem vores forvaltning og Ringsted-Sorø Lærerforening. Frugten af dette samarbejde er en arbejdstidsaftale, som skaber gode rammer for skolerne i den nye skolestruktur, idet den blandt andet giver mulighed for endnu bedre inkluderende undervisningsmiljøer, hvor alle elever kan udfordres" udtaler formand for Børne og Undervisningsudvalget Sadik Topcu og fortsætter:" Jeg glæder mig til at se virkningen af et forøget fokus på tolærerordninger."

Parterne har aftalt, at den nye arbejdstidsaftale gælder fra 1. august 2013 under forudsætning af, at de igangværende forhandlinger om lærernes arbejdstid mellem KL og Lærernes Centralorganisation åbner mulighed for det.