Flere kommende lærerstuderende skal søge på kvote 2

De skærpede adgangskrav på den nye læreruddannelse betyder, at langt flere skal søge ind via kvote 2. Professionshøjskolerne og ministeriet er i øjeblikket i gang med en kampagne for at får 3. g'erne til at søge tidligt.

Offentliggjort

Optagelseskrav på den nyelæreruddannelse

  • Sidste år var der frit optag på 14 af de 17læreruddannelser
  • Fra i år kræver adgang via kvote 1 et karaktergennemsnit på 7efter den nye skala
  • For at komme ind via kvote 2 skal man igennem enoptagelsessamtale
  • Optagelsessamtalerne afvikles i april over hele landet
  • Reglerne er ens for alle landets læreruddannelser
  • Ansøgningsfristen til kvote 2 er 15. marts 2013

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I den nye læreruddannelse, som begynder efter sommerferien, skal man have et karaktergennemsnit på mindst 7 for at komme ind via kvote 1. 

Det betyder, at langt flere vil være tvunget til at søge gennem kvote 2, som har ansøgningsfrist allerede 15. marts. 

3. g'ere som ikke kan vide, om deres gennemsnit ender på 7, er også nødt til at søge allerede nu. Hvis de så alligevel får høje nok karakterer til sommerens eksaminer, ryger de automatisk over i kvote 1- bunken.

Derfor er professionshøjskolernes rektorkollegium og Ministeriet for Forskning, innovation og videregående uddannelser i gang med en oplysningskampagne. 

De kommende studerende, som søger ind via kvote to skal igennem en optagelsessamtale, hvor deres egnethed som lærer bliver vurderet ved at undersøge deres motivation, etik og analytiske formåen.

"Optagelsessamtalen er en radikal ændring i forhold til tidligere, hvor der var frit optag på flere af uddannelsesstederne. Hvis ikke man klarer sig godt til samtalen, så kommer man ikke ind - uanset hvor i landet man søger ind på læreruddannelsen. På den måde er de skærpede adgangskrav med til at give et fælles fundament for alle læreruddannelser i Danmark. Det er en gevinst for fagligheden og dermed professionen som helhed", mener Tove Hvid, dekan på Professionshøjskolen UCC i København og formand for den nationale styregruppe for udvikling af Ny Læreruddannelse.

  • Læs mere

    Website omden nye læreruddannelse