5848 fuldtidsstillinger. Så stort er det sammenlagte tab af lærerstillinger i landets kommuner fordelt over perioden august 2009 til august 2012. Det svarer til et tab på over ti procent af den samlede lærerstyrke. Sideløbende er elevtallet faldet med blot to procent. Det viser et nyt udtræk, Danmarks Lærerforening har fået foretaget af Det Fælleskommunale Løndatakontor.

Antallet er i udtrækket defineret som 'beregnede fuldtidsstillinger'. Det vil for eksempel sige, at man har slået alle halvtidsstillinger sammen til fuldtidsstillinger. Antallet af tabte 'hovedet' har dermed i praksis været større end antallet af tabte fuldtidsstillinger.

Størst var faldet fra 2010 til 2011, hvor knap halvdelen af nedlæggelserne fandt sted fra 54.178 til 51.433 lærerstillinger - et samlet fald på 2745 stillinger.

Hårdt sat for Gordon Ørskov Madsen, formand for Lærernes A-kasse, mener, at der er tale om en meget alvor udvikling og karakteriserer de 5848 nedlagte lærerstillinger som "et enormt stort tal".

"Det viser, at vi i den grad på folkeskoleområdet har holdt for, når man skulle finde penge i kommunerne. Hvis ikke det snart stopper, kan vi ikke få det til at hænge sammen. Buen er strammet så hårdt, som den overhovedet kan, så man skal ikke politisk komme og bede lærerne om at undervise mere", siger han.

Gordon Ørskov er særligt bekymret i forhold til inklusionsopgaven, som han betegner som den allervæsentligste udfordring i lærernes hverdag.

"Hvis man kigger på de samme tre år, så er inklusionsopgaven vokset. Samtidig er vi nu 10 procent færre til at løse opgaven", siger han.

Den udvalgte

Zoomet ind på røde tal De mange nedlæggelser er et resultat af sparetanker, mener Gordon Ørskov Madsen. Han karakteriserer det overordnet som en bundlinjefiksering, der ikke har haft øje for de omkostninger, den har medført hos landets skoler, lærere og elever.

"Regeringen må tage deres del af ansvaret, for det er også dem, der har stillet kommunerne i en situation, hvor de blev nødt til at spare. Den regering, der inden valget var opmærksom på det her, har valgt at vende det døve øre til, efter de er kommet til magten", siger han.

En af nedlæggelsernes omkostninger drejer sig om jobsituationen for de ledige og ofte nyuddannede lærere, påpeger Gordon Ørskov.

"Mange af de studerende troede, at det var et sikkert job, da de startede. Nu går de på uddannelserne og kan se, at der er meget, som kunne gøres langt bedre ude i skolerne, end det sker i dag. Vi kunne give vores elever en langt bedre undervisning og mere af den, mens vi har lærere gående uden noget at lave", siger han.

"Vi er kommet med vores forslag om at arbejde for dagpengene, og ikke engang den løsning har de ønsket at sætte i søen. Det er brandærgerligt. Vi har op til 4000 ledige lærere, som vi sagtens kunne bruge til noget fornuftigt i stedet for at give dem dagpenge".