Vi vil rigtig gerne inklusionen, men hvis man gør det uden at give resurserne til det, så kan det blive folkeskolens fallit, siger lærer Mads Kyrsting.
DLF-kampagne: Folkeskolen må ikke blive udvandet
Lærer Mads Kyrsting stiller op i DLF's kampagne, fordi den forhåbentlig kan forandre noget. Han er interesseret i, at folkeskolen bliver det primære skolevalg for alle og den absolut bedste institution med den bedste undervisning.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Jeg er rigtig glad for, at DLF laver en kampagne, der tager udgangspunkt i os lærere, der står ude på skolerne dagligt og knokler for at lave den bedste undervisning", siger Mads Kyrsting, der har været lærer i ti år.
Han arbejder på Ny Hollænderskolen på Frederiksberg og har linjefag i dansk, idræt, billedkunst og sløjd. Han er enig i de fire områder, som kampagnen sætter lys på. At færre elever i klassen forbedrer elevernes læring, at eleverne har ret til en lærer, der er uddannet i faget, at de har ret til at få mindst det vejledende timetal, og at der er plads til alle i undervisningen.
Forældre vil have under 24 elever i klassen
"Forskningen viser, at eleverne lærer mere, hvis lærerne er fagligt kompetente. Det gælder både deres fag, det pædagogiske arbejde og den didaktiske forståelse. Det betyder alt", mener Mads Kyrsting.
"Jeg ønsker ikke at være i konkurrence med privatskolerne, for et modspil til folkeskolen i form af andre skoletyper er godt. Men jeg føler, at folkeskolen er i risiko for at blive udvandet. Hvis jeg står med en stor klasse, hvor en fjerdedel af eleverne har faglige og sociale vanskeligheder, og jeg skal klare det alene, så bliver det svært. Hvis jeg ikke får den kompetenceudvikling, jeg har brug for, så er der en risiko for, at jeg ikke lykkes. Mit lærings- og arbejdsmiljø vil blive forfærdeligt, og jeg vil måske ikke længere ønske at være lærer. Men allermest forfærdeligt er det for eleverne, der ikke får den undervisning, som de har krav på".
Mads Kyrsting frygter, at der så vil ske en skævvridning. At de fagligt kompetente børn og de resursestærke forældre vil forlade folkeskolen og søge til privatskoler, der ikke har samme vanskeligheder, fordi de selv kan vælge deres elever. Og at folkeskolen kan ende som en B-skole for dem, der ikke har andre muligheder.
"Vi vil rigtig gerne inklusionen, men hvis man gør det uden at give resurserne til det, så skyder man sig i foden. Så kan det blive folkeskolens fallit, og det er min store frygt".
"Det skal helst være sådan, at man vælger folkeskolen, fordi man dér får de bedste kompetencer og selvfølgelig får den bedste undervisning, fordi lærerne brænder for deres arbejde. Samtidig er det i folkeskolen, man forstår sammenhængskraften i vores samfund", pointerer Mads Kyrsting.
DLF: Sådan skal folkeskolen se ud
