Hvis man som Gummi-Tarzan har svært ved bare at holde styr på bogstaverne, kan det være umuligt også at have overskud til at få ordene til at blive til billeder i hovedet. Så kan det være en fordel at få billederne leveret eller endda gjort levende på en video.

Med it'ens indtog i skolen er den proces nu lettere end nogensinde, og det er ifølge Birgitte Holm Sørensen, professor ved Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, det essentielle ved at bruge it i undervisningen.

»Det helt centrale er multimodaliteten, altså at kunne kombinere tekst, billede, lyd, video og animation. Det giver forskellige læringsstile, der tilgodeser forskellige typer af elever. Tidligere var det meget svært at kombinere udtryksformerne«, siger hun.

»Man skal huske på, at it ikke kan noget 'i sig selv'. Det hele handler om, hvordan man designer undervisningen med it, så man får bedre læringsresultater. Det er det, der er omdrejningspunktet«.

Samtidig kan det løfte læringen, at eleverne med it får lettere ved at udnytte den tilegnede viden til at producere noget i undervisningen, siger Birgitte Holm Sørensen.

»De bedste eksempler, jeg har fra min forskning, hvor it virkelig har givet et løft i undervisningen, er faktisk, når eleverne bruger ikke-didaktiserede læringsresurser som freeware og open source-programmer til selv at producere. For eksempel når eleverne laver opgaver til hinanden, der kombinerer tekst, lyd, billeder, video og animationer. Der sker virkelig noget i de produktive læringsforløb. Vi skal selvfølgelig forske meget mere i det, men de foreløbige resultater er meget opmuntrende«.

Faglige udfordringer og fordele

Ifølge professoren er det uundgåeligt, at didaktikken påvirkes af de digitale læremidlers indtog i undervisningen, men det er vigtigt at holde sig for øje, at udfordringer såvel som fordele er divergerende i de forskellige fag.

»For eksempel står matematik mere eller mindre med samme udfordring, som da regnemaskinen blev opfundet. Der lød jo et ramaskrig, for skulle børnene så slet ikke lære tabeller længere? Nu er det så ikke blot sim-ple regnestykker, men alle opgaver, der kan løses ved hjælp af et program. Det provokerer mange lærere«, siger hun.

»Det er et problem, hvis eleverne ikke forstår udregningerne, men omvendt kan man komme meget længere med matematik, hvis man forstår, hvorfor man gør, som man gør med programmerne«.

Også i de mindre og de kreative fag giver it nye læringsmæssige muligheder, påpeger Birgitte Holm Sørensen.

»Musik har traditionelt set været kendetegnet ved reproduktion. Altså at eleverne spiller og synger musik, som andre har skrevet. Nu findes der jo en række simple musikprogrammer, der gør eleverne i stand til at komponere selv. På den måde får man et produktivt orienteret musikfag«, siger hun.

»I fremmedsprog kan eleverne nemt og billigt kommunikere med elever i hele verden. I stedet for at øve sig i for eksempel engelsk ved at snakke engelsk med hinanden i klassen kan man nu tale med andre, hvor det er nødvendigt at kunne engelsk, fordi det er det eneste fællessprog, man har. Det er meget mere forpligtende, og børnene gør sig mere umage på den måde«.

Ud over nye arbejdsmetoder og læringsresurser er der også eksempler på, at it direkte påvirker fagenes indhold.

»I dansk opererer man for eksempel nu med det udvidede tekstbegreb, hvor man nu også behandler computerspil som en medieform«, siger Birgitte Holm Sørensen.

Ledelsen er central

Ifølge forskeren er det meget forskelligt, hvor godt de nye digitale muligheder bliver udnyttet.

»Nogle klasser, lærere, skoler og endda kommuner er meget langt. De afprøver og eksperimenterer med web 2.0-teknologien (internettjenester, der lader brugere dele og samarbejde om materiale online, redaktionen) i undervisningen, og mange steder er der rigtig gode resultater. Andre steder går det noget mere trægt«, siger Birgitte Holm Sørensen.

»Det afhænger selvfølgelig af, hvor interesserede lærerne er i it, men helt klart også af ledelsen. Ledelsen er helt central. Der er meget stor forskel på, hvor meget ansvar ledelsen tager for udviklingen på den enkelte skole, men også på kommunalt ledelsesplan«.

Dårlige digitale læremidler

At det primært er de gratis læringsresurser, som giver gode læringsresultater, skyldes ifølge Birgitte Holm Sørensen, at de digitale læremidler, der udkommer fra forlagene, ikke tænker i at udnytte de nye muligheder.

»Det virker, som om vi udvikler læremidler ud fra en tradition uden at have gennemtænkt didaktikken. De bliver udviklet på forlagene og er som regel bare en 'oversættelse' af en bog til digital form. Man udnytter slet ikke i tilstrækkelig grad multimodaliteten og de mange interaktionsformer«, siger hun.

»Desværre er mange af de læremidler, vi ser i dag, træningsværktøjer. Jeg har snakket med elever, der siger, at de ikke lærer tabeller af et indlæringsprogram, men at den slags programmer er gode, hvis man vil teste, om man har lært dem. Det er jo interessant, når børn siger sådan. Det væsentligste er naturligvis, at de digitale læremidler giver nogle gode indlæringsresultater, og dem ser vi som nævnt der, hvor eleverne selv producerer noget i stedet for blot at svare på opgaver«.