Hvilke didaktiske muligheder og udfordringer ligger der i at anvende australsk genrepædagogik i arbejdet med argumenterende tekster på mellemtrinnet med henblik på at udvikle både elevernes sproglige bevidsthed og almene dannelse, spørger Louise Grønbech Dagdanasar i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Nørre Nissum under Professionshøjskolen Via.

The Teaching Learning Cycl

"I forbindelse med mit linjefagdansk som andetsprogblev jeg introduceret for den australske genrepædagogik som tilgang til læsning og skrivning, og efterfølgende læste jeg Ruth Mulvads bog"Sprog i skole"- en relevant bog om et aktuelt emne, nemlig læseudviklende undervisning i alle skolens fag.Denne læsning satte nogle tanker i gang hos mig og har givet mig lyst til at undersøge, hvilke muligheder anvendelsen af funktionel grammatik rummer, ikke kun for tosprogede elever, men i al almindelighed, hvis man tilstræber at medtænke både elevernes sproglige udvikling og almene dannelse i undervisningen," fortæller Louise Grønbech, som i bachelorprojekts teoretiske del definererdannelse, didaktiske perspektiver,sproglig bevidsthedoggenrepædagogikog gør rede for valget af teoretiker og deres perspektiver til belysningen af problemstilling. "Mit eget dannelsessyn bærer præg af den kritiske dannelsesteori, og mit læringssyn tager afsæt i den socialkonstruktivistiske teori."

En pædagogisk metode

I afsnittet om genrepædagogik lægger Louise Grønbech særlig vægt på undervisningsmodellenThe Teaching Learning Cycl,som danner rammen for projektets pædagogiske praksis. Først skriver hun generelt om genrepædagogikken, at den er "en pædagogisk metode, som blev udviklet i Australien i 1980'erne i tæt samarbejde med skoleverdenen på baggrund af den britiske lingvist M.A.K. Hallidays udvikling af den systemisk funktionelle lingvistik."  Metoden blev, fortæller Louise Grønbech, udviklet som en reaktion på en tiltagende frustration blandt lærere over elevers manglende sproglige færdigheder. "Genrepædagogikken har mest været kendt som en metode, der imødekommer flersprogede elevers behov for sproglig stilladsering, men bland forskere er der stor enighed om, at metoden også er givende for modersmålselever."

Den genrepædagogiske model har tre komponenter:

• En læringsteori, som er Vygotsky-Bruner inspireret og centreret om begrebernezonen for nærmeste udviklingogstilladsering.
• En sprogteori - Hallidays systemisk-funktionelle grammatik, hvor der er fokus på sprog og kontekst, på sproget som kommunikationsredskab og på grammatik som betydningsskabende.
• En pædagogisk undervisningsteori i form af Rothery og MartinsThe Teaching Learning Cycle,som sætter fokus på specifikke skolegenrer, emne og sprog, eksplicit og gradvis undervisning i sproglige mønstre og et fælles metasprog.

The Teaching Learning Cyclehar fire faser:

• I første fase -opbygning af viden -er formålet at opbygge fælles viden om det valgte emne og den valgte genre. Man skal udforske emnet og tilegne sig relevante faglige begreber og udtryk.
• I anden fase -modellering og dekonstruktion -udforsker lærer og elever en eller flere eksemplariske tekster med fokus på funktion, hensigt og struktur, herunder de karakteristiske sproglige træk.
• I tredje fase -fælles tekstkonstruktion -skriver lærer og elever i fællesskab en modeltekst men med læreren som højttænkende ekspert,.
• I fjerde fase -selvstændig tekstkonstruktion -skal eleverne anvende den viden, de har fået om genren og sproget.

Afhængig af elevernes viden vælges de trin, som er relevante for elevernes forståelse af tekst og emne. "Nogle gange er det meningsfuldt at arbejde sig gennem alle modellens faser, andre gange kan man udelade faser eller fokusere på enkelte momenter."  Modellen er i sig selv indholdsneutral, så det er op til læreren at vurdere hvilke emner, det er relevant at arbejde med for at nå målene. Modellen stiller heller ikke krav til de fysiske rammer sådan som fx Cooperative Learning.

"I arbejdet med den genrepædagogiske model er der hele tiden eksplicit fokus på sproget og det er nødvendigt at lære et metasprog dvs. etsprog til at tale om sprogfor at kunne drage fordel af modellen. Dette sprog udvikler lærer og elever i et erfaringsfællesskab. Eftersom modellen tager udgangspunkt i det levende sprogs brug og funktion, er den også velegnet som støtte for en autentisk dialog i klasseværelset, hvorved eleverne udvikler en metasproglig opmærksomhed og bliver aktive deltagere i deres egen læreproces, skriver Louise Grønbech blandt andet.

Undervisning og interview

Bachelorprojektet har to empiri-dele: et undervisningsforløb og fokusgruppeinterview med elever om funktionel grammatik, og interview med tre lærere, der til dagligt arbejder med funktionel grammatik.

Første del: undervisningsforløbet om The Teaching Learning Cycle blev gennemført i 6.klasse. "Forløbet omhandlede en introduktion til genrepædagogikkens formål og struktur. Dernæst valgte jeg den personlige beretning som indgang til genrepædagogikkens sprog for at nå målet og arbejde med argumenterende tekster." Forløbet blev desværre afbrudt, fordi de timer, der var til rådighed, blev inddraget til AKT-arbejde, fortæller Louise Grønbech, men hun har valgt at bruge dele af logbogen, fordi undervisningen er "et godt eksempel på den kompleksitet vi som lærere agerer i til daglig." Cirka to måneder efter, at forløbet blev afsluttet, gennemførte hun et fokusgruppeinterview med tre elever. Hun ventede så lang tid, fordi det var vurderingen, "at det ville give et bedre billede af elevernes reelle læringsudbytte, det vil sige den lagrede viden." Af samme grund var eleverne heller ikke blevet informeret inden interviewet, så de ikke kunne forberede sig.

Anden del: interview med to lærere fra, som til dagligt arbejder med funktionel grammatik. "Mit mål var at undersøge, hvilke muligheder og udfordringer de oplever i arbejdet med genrepædagogik, samt hvordan de oplever udviklingen i elevernes sproglige bevidsthed gennem arbejdet med funktionel grammatik i forhold til tidligere erfaringer med andre undervisningsmetoder og hvordan de medtænker elevernes dannelse."

Et godt bud på en metode

"Genrepædagogikken er et godt bud på en metode, som teoretisk set lever op til mine krav om at kunne samtænke elevernes sproglige udvikling og almene dannelse i undervisningen," skriver Louise Grønbech i sin konklusion og tilføjer så, at informanters teoretikeres og hendes egne erfaringer viser, at lærerens fortrolighed med metoden er af afgørende betydning, "og det er uanset, om det gælder udviklingen af elevernes sproglige bevidsthed eller medtænkning af den almene dannelse."

"Når lærere, som har arbejdet med metoden i to år, stadig kun medtænker elementer i undervisningen og den ene direkte siger, at genrepædagogikken ikke skal erstatte den traditionelle grammatikundervisning, viser det i mine øjne en manglende forståelse for det sprogsyn og den sprogteori, som genrepædagogikken bygger på." Det er et bevidst valgt at fokusere på det funktionelle aspekt som udgangspunkt for grammatikundervisningen og derved fokusere på sproglige resurser frem for mangler, understreger Grønbech.  Og så er det vigtigt at huske, at genrepædagogikken er en sprogpædagogik og ikke en didaktisk model. "Genrepædagogikken retter fokus mod elevernes forudsætninger og læreprocessen, mens indholdsvalget må bedømmes ud fra andre kriterier som f.eks. lærerens dannelsessyn."

Læreren skal lede klassen

Uanset genrepædagogikkens fantastiske kvaliteter, er der nogle grundlæggende ting, som må være til stede i klasseværelset, for at metodens potentiale kan komme til sin ret, skriver Louise Grønbech. Og det er "først og fremmest den gode relation og den gensidige respekt. Derfor er det vigtigt læreren har gode kompetencer ud i klasseledelse."

"Jeg har skrevet i min indledning, at"Jeg ser det som professionens vigtigste opgave at give eleverne de redskaber de behøver for at kunne lykkes - både i deres udvikling af literacy og i lige så høj grad i deres almene dannelsesproces."Heri ser jeg også store udfordringer, for hvis almen dannelse er for alle, så er det vigtigt, at man også medtænker elever med særlige behov. I øjeblikket er der et stort fokus på inklusion af elever med særlige behov i normalklasserne. I den forbindelse kunne det være interessant at undersøge, hvilke muligheder eller udfordringer der opstår i spændingsfeltet mellem genrepædagogikken og inklusionstænkningen.

Dannelsessyn og undervisning i bachelorskrivning

Louise Grønbech Dagdanasar slutter med et lille slag med halen - både med adresse til og til uddannelsestedet: "I løbet af mit arbejde med opgaven har jeg mange gange reflekteret over, om mit dannelses- og læringssyn mon er det mest frugtbare for eleverne. Jeg har også mange gange reflekteret over, hvordan det ville have kvalificeret min egen skriveproces, hvis jeg havde fået en mere eksplicit sproglig og modelleret undervisning i bachelorskrivning - det har i hvert tilfælde været en stor udfordring for mig at opbygge en god argumentation, på trods af, at jeg skriver om netop dette J."

Hele professionbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: "Funktionel grammatik i et dannelsesperspektiv