”Det kan godt være, der er et økonomisk råderum at forhandle om på en skole – men det kan vi jo ikke flytte til at forhandle løn til skolepsykologerne på PPR-kontoret. For slet ikke at tale om professionsbachelorerne, som ikke engang har en centralt aftalt grundløn", sagde sagde formand for Gladsaxe Lærerforening og talsmand for et mindretal i hovedstyrelsen Henrik Poulsen.
Foto: Maria Becker Trier
Ingen penge til at sikre grupper, der sakker bagud
Der er enighed i Danmarks Lærerforening om, at professionsbachelorer i ernæring og sundhed, skolekonsulenter, skolepsykologer og børnehaveklasseledere på anciennitetsløn er sakket langt efter i lønudvikling. Men om der skal stilles særlige overenskomstkrav på deres vegne er der pt. ikke enighed om.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Hovedstyrelsen foreslår, vi aftaler, at hvis der viser sig et økonomisk råderum til forhandling lokalt, så er det disse grupper, der skal prioriteres. Det er jeg selvfølgelig ikke uenig i - men det er svært for kredsene at løfte den opgave", sagde formand for Gladsaxe Læreforening og talsmand for et mindretal i hovedstyrelsen Henrik Poulsen.
Delegerede: Drop "mystiske" projektkrav
Han stillede forslag på overenskomstkongressen i København i dag om, at forbedrede lønforhold for disse grupper bliver et krav ved Overenskomst '13.
"Det kan godt være, der er et økonomisk råderum at forhandle om på en skole - men det kan vi jo ikke flytte til at forhandle løn til skolepsykologerne på PPR-kontoret. For slet ikke at tale om professionsbachelorerne, som ikke engang har en centralt aftalt grundløn. Selv skolelederne har dog et minimum og et maksimum, man kan tage udgangspunkt i, når man forhandler - her sidder vi lokalt og famler", sagde Henrik Poulsen.
Erfarne børnehaveklasseledere sakker bagud på løn Han fremhævede desuden, at børnehaveklasseledere på anciennitetsløn, altså ældre, erfarne børnehaveklasseledere, er sakket så meget bagud lønmæssigt, at de bliver overhalet af unge, nye børnehaveklasseledere.
"De er endda ved at blive overhalet af skolepædagogerne - også lønmæssigt", tilføjede han og understregede, at der ikke er noget nyt i at vedtage en vis lønmæssig skævdeling ved en overenskomst.
Delegeret: Lærerne skal sikres lokale lønkroner
Hovedstyrelsen prioriterer fastholdelse af realløn Formand for overenskomstudvalget Gordon Ørskov Madsen understregede, at hvis der skulle være mulighed for at forhandle om lønmidler til andet end generelle lønstigninger ved overenskomstbordet, så er DLF's ledelse klar til at prioritere netop disse grupper.
Men flertallet i hovedstyrelsen har valgt at prioritere ét hovedkrav: Fastholdelse af reallønnen ved hjælp af henholdsvist generelle procentvise lønstigninger og en fastholdelse af den såkaldte reguleringsordning, som sikrer, at lønnen på det offentlige arbejdsmarked følger med, når lønningerne stiger på det private arbejdsmarked.
*Opdateret d. 12/9 kl. 16.55* Kongressen stemte forslaget om et særligt overenskomstkrav for de mindre medlemsgrupper ned.
*Opdateret d. 12/9 kl. 17.45* Links til de krav og kongresvedtagelser tilføjet. Se til højre for artiklen.
Læs mere
Krav til det kommunale område
Krav til det regionale område
Krav til det statslige område
Kongresvedtagelse om prioritering af krav
Kongresvedtagelse om om samspillet mellem centraleog lokale forhandlinger