De er helt enige. Folkeskolen skal have et bedre omdømme, så det kan lykkes at rekruttere og fastholde lærere. Derfor har borgmester Mads Lebech og Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, brugt megen tid på at skabe fælles forståelse som topforhandlere ved overenskomstforhandlingerne.

»Vi havde fra starten som fælles ambition, at vi skulle gøre det mere attraktivt at være lærer. Vi har en fælles rekrutteringsudfordring, derfor er det allervigtigste, at der bliver sendt et signal om respekt for lærernes professionalisme«, begynder Anders Bondo Christensen.

»Det har været vigtigt, at vi kunne finde begrebet 'den professionelle lærer' og forme aftalen derfra«, supplerer Mads Lebech.

Folkeskolen har sat de to topforhandlere stævne, en uge efter at de skrev under på et KTO-forlig (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), og små to uger efter at de indgik forlig for lærerne. Et forlig, der indeholder principperne til lokale arbejdstidsaftaler.

De lægger ikke skjul på, at udgangspunktet for den fælles erkendelse var, at der er stort behov for at fastholde lærerne og få langt flere unge mennesker til at tage en læreruddannelse.

»Rekrutteringsudfordringen skal klares nu. Vi kan jo holde nok så meget fast i en drøm om et antal undervisningstimer - hvis ingen vil tage jobbet, så nytter det jo ikke meget at have en aftale, som man synes er gunstig«, siger Mads Lebech.

»Du har ret i, at vi har et fælles pres, for jeg ser jo også en virkelig katastrofal rekrutteringsudfordring. Men det afgørende er, at vi ikke har indgået aftalen på trods. Det fælles pres har gjort, at vi har brugt tiden på at finde ud af, hvad vi vil. Vi står ikke tilbage med noget, hvor vi føler, at vi hver især fik vredet armen rundt. Vi har skabt noget, vi i fællesskab tror på«, siger Anders Bondo.

Og Mads Lebech er enig: »Tillid virker bedre end kontrol, og det tror vi på kan lade sig gøre ved at acceptere en professionel sfære i skolen. Der skal også være muligheder for ledelsen, hvis ikke alle har den professionelle sfære. Men udgangspunktet er, at vi tror på det, og det skal man også ude omkring, for at det skal lykkes. Der er barrierer, der skal brydes ned, og det kommer til at tage tid. Derfor har vi heller ikke alle kommuner med i 2009, og nogle steder vil der sikkert være træghed på begge sider«.

Fleksibilitet, dynamik, glæde og stolthed

Begge parter beklager, at det ikke lykkedes at indgå en central arbejdstidsaftale, men datagrundlaget var umuligt at sammenligne - uanset den gode vilje på begge sider af bordet. Derfor blev det til en central aftale, som forpligter alle kommuner og DLF-kredse til at forsøge at indgå lokale arbejdstidsaftaler, som bygger på, at lærerne har det professionelle ansvar.

Der er udarbejdet en række principper, som senere på året bliver til en egentlig rammeaftale, som de enkelte kommuner og kredse kan fylde deres egne tal ind i, når de forhandler. Det har begge forhandlere store forventninger til.

Mads Lebech: »Den fleksibilitet, dynamik, glæde og stolthed, som det bliver muligt at skabe omkring faget hos lærerne, vil gøre, at vi får dygtigere elever ud af det. Jeg tror ikke, at lærerne har stået og råbt på ufleksible arbejdstidsregler. Tværtimod. Lærerne har været fuldstændig lige så hovedrystende over for timetælleriet«.

Anders Bondo: »Med aftalen skaber vi forudsætningerne for, at lærerne kan opleve, at det bliver sjovere at gå på arbejde. At de har større engagement og et større ansvar. Det er det bedste udgangspunkt for kvalitet i undervisningen. Succeskriteriet for os begge er, at lærere og ledere skal synes, at det bliver bedre at arbejde i folkeskolen«.

Mads Lebech: »Det kan måske lyde, som om vi er lalleglade, når vi kommer med meget store forventninger om, at blot man klipper nogle af båndene, giver det virkelig så meget mere. Men jeg tror faktisk på det. Jeg tror på, at det, at man accepterer, at lærerne arbejder professionelt, og at der ikke ligger den kontrol, som timetælleriet jo også kan opleves som, for langt de flestes vedkommende vil være noget positivt«.

Anders Bondo har også mødt skeptikere.

»Én sagde til mig: 'Det er meget godt, at du har en fælles forståelse med Lebech, men virkeligheden i skolen er en anden'. Vi kan ikke tvinge vores fælles forståelse ned i halsen på nogen. Men vi kan forklare, hvad vi ser, der er positivt. Derfor står der også i aftalen, at vi har en fælles forpligtelse til at få de målsætninger ud i skolens hverdag. Vi vil i fællesskab arbejde for, at det bliver implementeret, og følge op på, om det lykkes. I aftalen står der, at vi skal måle på, om ledere og lærere føler, at de har fået en bedre arbejdssituation«.

Udfordringer til leder og tillidsrepræsentant

En ny arbejdstidsaftale giver nye udfordringer til både ledelse og tillidsrepræsentant.

Anders Bondo: »Fra de kredse, som allerede har lokale arbejdstidsaftaler, hører vi, at tillidsrepræsentantens rolle er blevet meget mere spændende og indeholder mere sparring end konfrontation med ledelsen. Vi skal lære af de erfaringer, der allerede er gjort«.

Mads Lebech: »Når det er svært at rekruttere tillidsrepræsentanter, har det også noget at gøre med den rolle, man har haft - forventningen var, at tillidsrepræsentanten var krigeren, som var parat til at slås. Vi kan håbe, at det i højere grad bliver formidleren, som får tingene til at glide«.

Tilsvarende bliver ledelsesrollen en anden i de nye aftaler, og de forventer begge, at det bliver nemmere at rekruttere ledere.

Mads Lebech: »Vi fjerner nogle af de snærende bånd, som har været på både ledelse og lærere. Med udgangspunkt i lærernes professionalisme bliver læreren bedre til at løse sin opgave og får frihed til sin egen planlægning - selvfølgelig under ansvar over for nogle kolleger og en ledelse, som skal være spilfordeler, hvis man ikke selv kan få det løftet. Det faktum, at du har adgang til at hugge knuden over, hvis den opstår, vil være nok til, at du ikke behøver at trække sablen«.

Anders Bondo: »God ledelse har afgørende betydning for en god skole. Derfor er det så vigtigt, at ledelsen skal koncentrere sig om det, der er vigtigt, i stedet for administration af tåbelige timerammer. Jeg tror, det bliver meget sjovere at være leder, så de problemer, vi har med at rekruttere skoleledere, kan vi forhåbentlig også få gjort noget ved. Selv ville jeg ti gange hellere være skoleleder under den aftale, vi nu lægger op til, end under den gamle«.

Mads Lebech: »Vi ønsker bare ledelse som på andre arbejdspladser, for alle har brug for ledelse. Målet med god ledelse er jo ikke at vise, at man er den, der har bestemt, men at man få tingene til at glide«.

Anders Bondo: »Med den nye måde at tænke arbejdstid på vil vi noget nyt. Vi skal have et samarbejde med respekt for, at der er en ledelse på skolen, men også med en ledelse, der har det udgangspunkt, at lærerne varetager arbejdet professionelt. Et godt eksempel på, hvordan det ikke skal gøres, er, at KL før har holdt kurser, der handlede om at proppe så meget som muligt ind i 155-timers-puljen. Sideløbende har vi haft kurser, der handlede om det modsatte. Og så er ledelse og tillidsrepræsentant ellers mødtes i et tåbeligt slagsmål om en pulje, som de fleste lærere ikke engang ved eksisterer«.

Mads Lebech: »Da jeg blev lønudvalgsformand i KL, var der flere, der sagde: Tabte du virkelig lodtrækningen? Og dagsordenen var, hvordan vi skulle tæve lærerne. Ikke hvordan vi kunne vinde dem. Den begrebsverden håber og tror jeg på, at vi nu har gjort op med«.

»Jeg tror på, at det, at man accepterer, at lærerne arbejder professionelt, og at der ikke ligger den kontrol, som timetælleriet jo også kan opleves som, for langt de flestes vedkommende vil være noget positivt« Mads Lebech, borgmester på Frederiksberg og KL's topforhandler»I aftalen står der, at vi skal måle på, om ledere og lærere føler, at de har fået en bedre arbejdssituation« Anders Bondo, topforhandler for offentligt ansatte og formand for DLF