Hvis lovforslaget vedtages, skal alle 9.-klasse-elever i 2014 til gruppeprøve i naturfag - på tværs af biologi, geografi og fysik/kemi

Lovforslag: Praktisk prøve i naturfag og it-prøve i fysik/kemi

Både geografi, biologi og fysik/kemi skal indgå, når 9.-klasse-elever i 2014 skal til praktisk-mundtlig gruppeprøve i naturfag. Da det er et helt nyt element på afgangsprøvepaletten, skal den nye prøve i høring og vedtages i Folketinget.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den fællesfaglige naturfagsprøve bliver obligatorisk, og samtidig falder den nuværende mundtlige prøv i fysik/kemi bort. Til gengæld bliver der i fremtiden lodtrækning mellem tre it-baserede skriftlige naturfagsprøver, så den enkelte elev enten skal tage en it-baseret prøve i biologi, geografi eller fysik/kemi foruden den tværfaglige gruppeprøve.

Ministeren: Sådan bliver de nye gruppeafgangsprøver

Lovforslaget baserer sig dels på regeringens ønske om at genindføre gruppeprøverne, som blev afskaffet under voldsomme protester i 2006. Dels på rapporten fra Arbejdsgruppen om alternative prøveformer fra 2008, som anbefalede en fællesfaglig naturfagsprøve i 9. klasse. Siden 2009 har der i fælles mål været overlappende trinmål for naturfagene. Efter 8. klasse skal eleverne for eksempel kunne "beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen" - et mål, der gælder både biologi, geografi og fysik/kemi. Efter 9. klase skal de kunne "gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling". 

Både Danmarks Lærerforening og de faglige foreninger for henholdsvis biologi, geografi og fysik/kemi sidder lige nu og arbejder på deres høringssvar til de nye prøveformer (se lovforslaget til højre).

Læs mere

Lovforslaget