Forventningerne til efterårets forhandlinger om lærernes overenskomst er i bund allerede inden, de for alvor er gået i gang. Politikerne i DLF regner med, at der er meget få penge at forhandle om. Derfor valgte hovedstyrelsen allerede i foråret at prioritere lønstigninger meget højt, da de udsendte krav til debat mellem medlemmerne.

Nu er medlemmernes tilbagemeldinger samlet sammen, og generelle procentvise lønstigninger med henblik på at sikre reallønnen, er et af de krav som størstedelen af medlemmerne ønsker at prioritere.

Kongressen tager stilling til krav  Tilbagemeldingerne fra medlemmerne viser, at det også er vigtigt at fastholde den såkaldte reguleringsordning, der sikrer, at de kommunalt ansattes løn følger de privatansattes løn. Hvis der skal være forhåbning om at sikre reallønnen i næste overenskomstperiode, forventer politikerne i DLF's hovedstyrelse ikke, at der er penge til ret meget andet.  

Lærernes løn udhules

"Kredsene melder ind, at vi skal prioritere løn, bevare reguleringsordningen og forhøje ATP-satsen. Medlemsdebatten viser, at de øvrige krav om projekter ikke må koste noget. I tilbagemeldingerne er der ikke noget om, at der er krav, vi ikke bør stille. Og derfor vælger vi at sende de samme krav, som vi sendte til medlemsdebat, til kongressen", sagde formand for overenskomstudvalget Gordon Ørskov Madsen, da han fremlagde kravene i hovedstyrelsen i sidste uge. 

DLF holder kongres i Tivoli Congress Center i København fra den 12. september til den 13. september. Og her skal de delegerede til kongressen tage stilling til, hvilke krav DLF sender videre i overenskomstsystemet. 

Inklusion i overenskomsten DLF lægger op til at supplere de traditionelle overenskomstkrav med en række projekter, der sikrer kvalitet i undervisningen og et bedre arbejdsmiljø. Vejen til kvalitet i undervisningen kan være ved at skaffe lærerne efteruddannelse, så de kan løse eksempelvis inklusionsopgaven kvalificeret.

På arbejdsmiljødelen nævnes i kravene, at man i projekter med KL skal sikre bedre fysiske rammer på skolerne. Tilbagemeldingerne fra medlemsmøderne var mere spredte på dette punkt. "Jeg synes ikke, det på det her punkt står lysende klart, at vi skal stille krav om projekter. Stort set alle tilbagemeldingerne siger, at sådanne projekter ikke må koste en krone", sagde hovedstyrelsesmedlem og næstformand i Greve Lærerforening Dan Løwe, som tog forbehold over for kravet (tilføjet 3/9 2012 kl. 15.01) om et projekt om kvalitet i undervisningen, fordi det indeholder efteruddannelse, og Dan Løwe ikke mener, at efteruddannelse skal være en del af overenskomsten.

DLF: Overenskomst skal handle om mere end lø

Bondo: Projekter koster ikke penge fra overenskomstrammen Men formand for DLF Anders Bondo Christensen, som også er formand for det kommunale forhandlingsfællesskab KTO og derfor personligt er med til at forhandle lærernes overenskomst med modparten KL, lover, at der udelukkende er tale om forpligtende samarbejdsprojekter. Der skal ikke bruges penge fra den ramme, der er sat af til overenskomstforhandlingerne, understregede han.

"Vi bestemmer selv, om det skal koste penge. Jeg vil ikke gå med til at bruge en eneste krone på, at kommunerne lever op til sine forpligtelser. Jeg vil gerne lægge en garanti på bordet. Vi betaler ikke for et eneste skrivebord i den danske folkeskole", siger Anders Bondo, og overbeviser dermed de fleste hovedstyrelsesmedlemmer om, at det er en god idé at forsøge at gå nye veje ved denne overenskomst.

Formand for Frederiksberg Kommunelærerforening Ane Søegaard er dog ikke overbevist.

"Det her kommer ikke til at koste noget på rammen, men det kommer til at koste politisk. Ved at stille overenskomstkrav om efteruddannelse og bedring af arbejdsmiljøet takker vi ja til i fremtiden at finansiere det, som faktisk er en arbejdsgiveropgave at sikre. Det er at save den gren over, vi selv sidder på", lød Ane Søegaards budskab.

Ved afstemningen i hovedstyrelsen hun imod, at have projekter med på kravlisten. (redigeret 3/9 2012 kl. 15.01)

   Små medlemsgrupper nedprioriteret Formand for Gladsaxe Lærerforening Henrik Poulsen beklagede, at hovedstyrelsen ikke var klar til at prioritere de mindre medlemsgrupper højere end det sker i kravene, som bliver fremlagt på kongressen. Han og tre andre hovedstyrelsesmedlemmer vil prioritere bedre vilkår for konsulenter, skolepsykologer, børnehaveklasseledere og professionsbachelorer i ernæring og sundhed, selv om det betyder færre midler til realløn.

Bondo: Grotesk at sundhedsuddannede ikke har en grundløn

Henrik Poulsen har ved flere overenskomster foreslået, at konsulenter og skolepsykologer får et centralt aftalt lønforløb. Han og de tre andre hovedstyrelsesmedlemmer arbejder også for anciennitetslønnede børnehaveklasseledere, der har et efterslæb i forhold til de overenskomstansatte børnehaveklasseledere og for professionsbachelorer i ernæring og sundhed, der end ikke er sikret en grundløn.

"Jeg er enig i, at der ikke bliver en lønfest, men vi kan ikke blive ved med at udsætte det til bedre tider", sagde Henrik Poulsen.

Procentvis lønstigning trumfer andre krav Gordon Ørskov Madsen er enig med Henrik Poulsen i, at der er nogle grupper, som står for tur, men han understregede, at første prioritering er, at alle penge, der er til rådighed går til generelle procentvise lønstigninger. Hvis det ikke er muligt, lovede han at se på muligheden for at aftale løn til de grupper, som Henrik Poulsen ønsker tilgodeset.

Henrik Poulsen stillede forslag om, at mindre medlemsgrupper blev højere prioriteret ved denne overenskomst, men 16 medlemmer af hovedstyrelsen stemte imod, mens 4 stemte for.

Bedre sikring af fyrede lærere I en tid, hvor mange lærere oplever at blive afskediget på grund af arbejdsmangel, oplever flere også, at der i deres opsigelsesperiode bliver job ledige enten på skolen eller i kommunen.

Men de jobs har lærerne, som reglerne er i dag, ikke fortrinsret til. Det mener Anders Bondo, at overenskomsten bør være med til at ændre på. Han stillede derfor forslag om, at hovedstyrelsen fremlægger endnu et krav på kongressen, som forpligter kommunerne til at tilbyde nye ledige lærerjob til afskedigede lærere, der er i opsigelsesperioden.

Odense vil fyre sig til 'det bedste hold'

 "Vi oplever, at kommunerne i opsigelsesperioden, ansætter nogle andre. Derfor må vi have et krav, der handler om, at når en lærer bliver afskediget på grund af arbejdsmangel, og der opstår ledige stillinger i opsigelsesperioden, så skal det tilbydes til den lærer, der er opsagt", siger Anders Bondo Christensen.