Små lønstigninger er realiteten på det private arbejdsmarked, der netop har afsluttet forhandlingerne om overenskomsten for de næste to år. Og sådan et resultat smitter af på de kommende forhandlinger om offentlige overenskomster, siger formand for Overenskomstudvalget i DLF, Gordon Ørskov Madsen.

"Vi forventer en meget lille ramme. Derfor prøver vi at målrette vores krav på generelle lønstigninger. Det er vores første prioritet i den medlemsdebat, som vi skal i gang med nu. Men samtidig kunne vi godt tænke os at forny den måde, vi taler overenskomst på. Vi kan ikke få en hel masse mere i løn. Så må vi tænke noget nyt ind i overenskomsten".

Gordon Ørskov håber, at medlemmerne af DLF vil være med til, at man i overenskomsten prøver at blive enige med de offentlige arbejdsgivere om nogle projekter, der på lidt længere sigt vil lette lærernes arbejde. De nye tiltag skal ses som et modsvar til den debat, som både KL og regeringen har søsat, som alene handler om, at lærerne skal undervise mere for at redde økonomien her og nu. Alligevel er arbejdstid ikke nævnt i hovedstyrelsens oplæg til medlemsdebat.

"Vi vil gerne udvikle vores arbejdstidsaftale og udnytte det kæmpe potentiale aftalen har. Vi ønsker ikke at ændre den. Men vi er forberedt på, at der kan komme krav om arbejdstiden fra arbejdsgiverne", siger Gordon Ørskov.

I stedet for krav om ændringer i arbejdstidsaftalen, ser hovedstyrelsen hellere, at man kigger på projekter, der på langt sigt kan skabe bedre arbejdsforhold for lærerne og bedre mulighed for at skabe god undervisning.

"Det større pres, som lærerne bliver udsat for, går ud over kvaliteten og medfører et arbejdsmiljøproblem. Der er en stor inklusionsopgave, og der bliver afskediget lærere. Det vil sige, at færre lærere skal varetage undervisningen af det samme antal børn. Vi må kigge på, om vi kan bygge nogle tiltag ind i overenskomsten, som kan forbedre lærernes mulighed for at løse opgaven".

Efteruddannelse, inklusion og arbejdsmiljø i overenskomsten

Ved sidste overenskomst fik alle lærere ret til en uddannelsesplan. Målet ved denne overenskomst er at forsøge at sikre lærerne ret til efteruddannelse.   "Vi har kig på efteruddannelse. Efteruddannelse er en vigtig forudsætning for at kunne matche den opgave, som læreren står overfor. Det kunne også være at kigge på inklusionsopgaven. Kan vi sætte projekter i gang, der gør, at man kan løse den større inklusionsopgave, som man får i normalklasserne, efterhånden som man flytter elever fra specialklasser til normalklasser".

Hovedstyrelsen har set på Herning, hvor man har valgt at investere i efteruddannelse for, at lærerne er klædt bedre på til at inkludere flere elever i normalklasserne. 

"Det er en investering i fremtiden. Det er noget, der over tid tjener sig ind, og det er sådanne projekter, vi gerne vil ind og pege på", siger Gordon Ørskov.

DLF foreslår også, at kommunerne investerer i et bedre arbejdsmiljø til lærerne.

"Det kan betale sig at investere i et godt arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø betyder, at lærernes engagement øges og sygefraværet falder. Det er en måde både at effektivisere på og højne kvaliteten i undervisningen på".

Kommunerne skal finansiere investeringerne

Er I parate til at give penge ved overenskomstbordet til at investere i eksempelvis arbejdsmiljø?

"Vi er parate til

at sætte projekter i gang, men finansieringen skal være kommunernes, fordi det i sidste ende er kommunerne, der henter investeringen hjem. Vi er parat til at sætte de her projekter i gang. Men det er ikke noget, vi vil afsætte en hel masse penge til".

Hvad får kommunerne ud af at forpligte sig til at investere i arbejdsmiljø?

"Der er en gevinst på den lange bane. Vi må tænke længere frem. Hvis man kun tænker på bundlinjen i år og næste år, så skal man ikke investere, men jo mere vi lader være med at foretage de investeringer, jo mere taber vi i kvalitet i undervisningen på den lange bane. Den tænkning vil vi gerne bygge ind i overenskomsten".

Hvorfor skal det være et overenskomstspørgsmål?

"Det er det der er

nytænkningen i det her. Man kan godt påstå, at det her er noget, der slet ikke har noget med overenskomster at gøre. Men vi vil gerne prøve at tænke nyt, forpligte arbejdsgiverne til at bruge overenskomsten til at vende bøtten og tænke langsigtet og tænke investeringer. Det lægger vi op til debat om", siger Gordon Ørskov.

Medlemsdebat indtil 8. juni Hovedstyrelsen blev i tirsdags enige om de krav, som medlemmerne nu skal diskutere. Fra den 21. marts til den 25. april afholder DLF en række regionale møder for tillidsrepræsentanterne. Kredsene skal samle op på medlemsdebatten inden 8. juni. DLF's kongres vil så vedtage de endelige krav i september måned. KL har bebuddet, at de er klar med deres krav efter sommerferien. Overenskomstforhandlingerne begynder i efteråret og skal være afsluttet 1. april næste år.