Da Louise Mørch fik beskeden om, at skoleledelsen ville observere hendes undervisning, tænkte hun »yes!« Efter 11 år som lærer på Katrinedals Skole i Vanløse i København trængte hun til feedback og sparring. Skoleleder Karen Leth havde udvalgt Louise Mørch og tre andre lærere til at være de første, hvor hun og den pædagogiske leder systematisk observerer undervisningen for at skabe mere god undervisning i skolen og mindre af det, der ikke virker.

De første fire lærere blev udvalgt efter, at det skulle blive en succes.

»Vi havde en klar forventning om, at de her lærere kunne noget. Der var mange positive tilkendegivelser fra forældre og kolleger, og vi havde en fornemmelse af, at deres undervisning måske rummede noget, det ville være værdifuldt at udfolde på hele skolen«, siger skoleleder Karen Leth.

Alle lærerne blev informeret om, at de kunne blive udvalgt, og det gav lidt uro blandt lærerne, fortæller tillidsrepræsentant Kirsten Kubstrup.

»Det gav sommerfugle i maven. Men bagefter har alle lærerne, der er blevet observeret, haft en positiv oplevelse«.

Mål for god undervisning

Skoleleder Karen Leth havde forinden været på lederkursus hos Kleo under UCC i København for at blive bedre til at coache. Her blev hun præsenteret for Hilbert Meyers ti kendetegn for, hvad god undervisning er. Og det var netop de parametre, hun bragte med tilbage til skolen. Ikke fordi de nødvendigvis er de bedste, men fordi det var vigtigt at have en fælles ramme. I første omgang valgte ledelsen tre kriterier; klar strukturering af undervisningen, en betydelig mængde læretid og intelligent træning.

»Jeg blev lærer i 1973, og det er første gang, at jeg har noget at forholde mig til, når jeg snakker om god undervisning. Når man har nogle parametre, bliver det muligt at skabe rammer, uden at det skaber rædsel«, siger Karen Leth. Hun og den pædagogiske leder Lise Velin fordelte lærerne mellem sig, og så gik de i klasserne og observerede fag, de ikke selv havde undervist i. Og i første omgang skuffede det Louise Mørch, der skulle observeres i matematik.

»Jeg håbede, at Lise skulle observere mig. Jeg har hørt, at hun virkelig kan noget med det naturfaglige, og jeg glædede mig til at lære af hende«, siger Louise Mørch.

Men sådan blev det ikke. Karen Leth, der aldrig har undervist i matematik, kom med i Louises klasse.

»Det var vigtigt for os, at vi ikke kom med noget, der spærrede for vores udsyn. Vi skulle forholde os åbent til det, vi så«, siger Karen Leth.

Fire lektioners observation

Et observationsforløb på Katrinedals Skole består af et indledende møde mellem leder og lærer. Fire observationer i samme klasse og fag. I hver lektion noterer skolelederen tidsbestemte observationer ned i en kolonne og spørgsmål og kommentarer i en anden kolonne. Til sidst får læreren alle observationer og kommentarer, og der holdes et afsluttende møde, hvor man i fællesskab finder ud af, hvilke elementer i undervisningen der fungerer bedst, og hvordan de harmonerer med skolens læringssyn.

Skoleleder Karen Leth har blandt andet en baggrund som projektleder i Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, og hun lægger vægt på, at der er en anerkendende pædagogik på skolen, og at det i særdeleshed er vigtigt, når det kommer til observationerne.

»Kritik er en dræber. Dialog og refleksion om udvikling er gødning«, siger Karen Leth.

Louise Mørch er enig. Hun mener, at man skal være præcis i sin observation og tydelig i formidlingen af det observerede, for at det bliver en positiv oplevelse.

»Det var fantastisk. Jeg fik meget positiv feedback. Jeg kan se, jeg gør rigtig mange gode ting, som jeg ikke selv tænker på. Jeg har været her mange år, og noget af det kører jeg bare lidt med venstre hånd. Men observationen har givet mig begejstringen tilbage - bare ved at få påpeget det, jeg gør, som virker«, siger Louise Mørch. »Desuden havde Karen observationer af, hvad der foregik de steder, hvor jeg ikke var i klassen, og her ser jeg for første gang, at det, jeg har planlagt, også sker. Så det har givet mig blod på tanden til mere udvikling«.

Efterfølgende har skoleledelsen brugt samme metode, hvis der eksempelvis har været klager over en lærer.

»Det her er et værktøj, der kan bruges til lærere, der er i knibe. I stedet for bare at tage en samtale, som man tidligere gjorde, så kan vi give lærerne et værktøj til at ændre deres praksis. Jeg får bedre mulighed for at hjælpe trængte lærere på den her måde«, siger Karen Leth og understreger, at det kun kan lade sig gøre, fordi de andre lærere har delt erfaringerne fra den første runde af observationer.

Tillidsrepræsentant Kirsten Kubstrup er enig.

»Det er to forskellige situationer. Den ene, hvor lærerne er udvalgt, fordi de kan noget, som hele skolen kan lære af, og den anden, hvor der er opstået et problem. Den ene er en forudsætning for den anden. Det er godt, at ledelsen har fået det redskab, fordi de lærer, hvordan de kommunikerer på en god måde«, siger Kirsten Kubstrup. Hun mener, at også de lærere, der er blevet observeret på grund af problemer, har oplevet observationen som en positiv hjælp.

Karen Leth synes dog, at værktøjet har sine begrænsninger, og at nogle lærere ikke kan hjælpes på denne måde. Men så tager lederen andre metoder i brug. Karen Leth har bevidst valgt at observere lærere, som hun forventede, andre kunne lære af. Og det har været den helt rigtige tilgang, mener Louise Mørch.

»Det her skaber røre. Da det første brev kom, gik lærerne og snakkede om, hvem der skulle observeres. Men vi er jo kommet tilbage og har umiddelbart været begejstrede. Det har givet en fornemmelse blandt lærerne af, at man ikke bliver irettesat, men snarere hjulpet videre«, siger Louise Mørch.

Mere observation

Hvis det stod til Louise Mørch, ville hun gerne observeres en gang om året, og hun håber, at ledelsen holder fast i projektet. Karen Leth lover, at der er sat tid af til det i dette skoleår.

»Skolens kerneydelse er undervisning. Det er superinteressant at være sammen om det i stedet for at være alene. Vi har flyttet os fra at tale om udvikling som rammer, organisation og vilkår til at kigge på nerven i skolen. Vi lukker dørene op til den fantastiske undervisningsverden, hvor lærerne har været alene, og prøver sammen at udvikle indholdet. Det er et kvantespring«, siger Karen Leth.