Skolerådet har bedt Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner om at lave undersøgelsen, fordi man ved, at skolestarten er afgørende for, at børn klarer sig godt i skolen. Men en undersøgelse fra 2005 viser, at lidt over en tredjedel af eleverne ved start i 1. klasse har haft psykiske problemer, koncentrationsproblemer, konflikter med andre elever eller konflikter med lærerne.

En anden undersøgelse fra 2011 viser, at næsten hver anden syvårig kan svare ja til mindst et af spørgsmålene: Om de er kede af det og holder sig for sig selv, om de har svært ved at koncentrere sig i timerne, om der er konflikter med kammeraterne, og om der er konflikter med lærerne.

"Omkring hver 12. syvårig må vurderes at have store vanskeligheder, i og med at de svarer ja til tre eller fire af spørgsmålene. Derudover viser undersøgelsen, at andelen, som har vanskeligheder i skolen, stiger med alderen, idet hver ottende 15-årig svarer ja til tre-fire af spørgsmålene", fortæller programleder Jill Mehlbye fra analyse- og forskningsinstituttet, der opstod 1. juli i år efter en fusion af Anvendt Kommunalforskning (AKF), Dansk Sundhedsinstitut (DSI) og Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (Krevi).

Åbent spørgsmål, om skolerne kender til børnene Instituttet har bedt 200 tilfældigt udvalgte skoler over hele landet om at deltage i undersøgelsen, der kommer til at omfatte 3.000 børn, hvoraf nogle har vanskeligheder.

Skolerne skal blandt andet svare på, hvordan de har tilrettelagt modtagelsen af de børn, der netop er begyndt i 0. klasse. Samtidig spørger forskningsinstituttet daginstitutionerne om, hvordan de arbejder med skoleparathed, og om de yder en særlig indsats over for børn, der har vanskeligheder. Og SFO'erne bliver spurgt om, hvad de gør for at støtte børnene i skolestarten.

"Vi vil se, hvordan det går børnene, alt efter hvordan overgangen har været. Har dagtilbuddene for eksempel fortalt skolerne om de børn, der har vanskeligheder? Er der sket en skriftlig overlevering fra daginstitutionerne? Og hvis ja, hvor meget gør daginstitutionerne så ud af den? Især det sidste er jeg meget interesseret i, fordi vi tit hører skoler sige: Hvis vi bare havde kendt til barnets vanskeligheder på forhånd…", siger Jill Mehlbye.

Søger efter opskrift på gode overgange Blandt skolestarterne kan der være børn med vanskeligheder, som daginstitutionerne ikke har set, men som skole eller forældre ser. Derfor spørger forskerne skolerne, hvor mange børn med vanskeligheder, de har observeret, hvilke vanskeligheder der er tale om, og hvad de har gjort for at imødekomme dem.

"Hvis der er tale om et handicappet barn, har man måske sat ekstra resurser på, mens andre børn 'blot' har svært ved at sidde stille. Vi prøver at koble eleverne til de modeller, skolerne sætter op: Spiller klassestørrelsen en rolle? Hvor mange lektioner har man i 0. klasse? Hvor fleksibel er skoledagen tilrettelagt? Venter man med at danne klasser til efter efterårsferien?  Har man sat en ekstra lærer på?", siger Jill Mehlbye.

Undersøgelsen fokuserer på 3.000 børn, som netop er begyndt i 0. klasse, i håb om, at skoler og daginstitutioner så bedre kan huske, hvordan de har grebet overgangen an.

"Vi følger op på børnene i 1. klasse og håber at kunne fortælle, at hvis man griber overgangen an på en bestemt måde, så er der større sandsynlighed for, at børnene får en god skolestart", siger Jill Mehlbye.