"Det er både bekymrende og uacceptabelt, at en regering blander sig i lærernes arbejdstidsaftale", siger Anders Bondo Christensen, formand for DLF.

Bondo: Statsministeren må forklare sig

I et brev, som er på vej til statsminister Helle Thorning-Schmidt, beder DLF hende forklare, hvorfor regeringen vil blande sig i lærernes arbejdstidsaftale. Den økonomiske 2020-plan vidner om, at regeringen ikke har sat sig ind i aftalen, siger Anders Bondo.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det er højst besynderligt, at en regering formulerer sig om læreres arbejdstidsaftale uden først at have drøftet den med os. Regeringen har ikke inviteret mig til møde om aftalen én eneste gang, så hvorfor den informerer om aftalen i sin 2020-plan, som den gør, kan jeg kun gisne om", siger Anders Bondo Christensen, formand for DLF.

I 2020-planen "Danmark i arbejde" skriver regeringen, at "modsat andre ansatte på det danske arbejdsmarked fremgår det af overenskomster og lokale aftaler, hvor meget tid en lærer skal tildeles til konkrete opgaver".

Regeringen vrøvler om lærernes arbejdstid

Det er det rene vrøvl, replicerer Anders Bondo.

"Hvis regeringen havde gjort sig den ulejlighed at ringe til os, havde den været klar over, at vi med A08 netop skabte forudsætningerne for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. Når regeringen ikke kontakter os, må vi kontakte statsministeren, som har hovedansvaret for 2020-planen, og bede hende fortælle os, hvad det betyder, det regeringen skriver i planen", siger Anders Bondo.

Umiddelbart læser han afsnittet om lærernes arbejdstid som en besked om, at regeringen vil blande sig i lærernes arbejdsforhold.

"Det er både dybt bekymrende og uacceptabelt, og det uanset om det er en rød eller blå regering, der gør det. Det er svært at se, hvordan vi skal kunne forhandle en trepartsaftale på plads under de vilkår, så jeg er spændt på at høre Helle Thornings forklaring. For ét er helt sikkert: I fagbevægelsen står vi last og brast om forhandlingsretten, som er hele forudsætningen for det danske system", siger Anders Bondo.

Regeringen viderefører de borgerliges retorik

Lærernes formand er også stærkt kritisk over for regeringens udsagn om, at den vil bruge 1,1 milliarder kroner på at styrke folkeskolen, så "eleverne opnår et fagligt niveau i dansk og matematik, der gør dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse".

"Det er fuldstændig den samme måde, som den borgerlige regering tilførte penge på. Folkeskolen har ikke 1,1 milliard kroner mere om fire år. De første 150 millioner kroner er gamle penge, som skulle gå til et læseløft, men vi har endnu ikke set pengene. Siden 2009 har kommunerne sparet 2,5 milliarder kroner på folkeskolen, og vi kan ikke være sikre på, at de ikke sparer endnu mere til næste år", siger Anders Bondo.

Han kalder tilsagnet om 1,1 milliard kroner for et salgsprojekt.

"Mange vil sige, at nu får folkeskolen tilført 1,1 milliard kroner, men den nye regering bruger samme retorik som den gamle. Kommunerne har sparet 2,5 milliarder på folkeskolen og har nedlagt otte procent af lærerstillingerne, så vi har ikke brug for en retorik om, at regeringen styrker folkeskolen. Vi har derimod brug for en ordentlig debat om, hvordan vi laver en god folkeskole, og den debat er vi godt i gang med sammen med undervisningsministeren, som vi blandt andet diskuterer Ny Nordisk Skole med", siger Anders Bondo Christensen.

Han forventer, at brevet til Helle Thorning-Schmidt bliver afsendt fra DLF i morgen, fredag.

2020-plan: Regeringen vil have mere undervisning ud af lærerne

 

 

Læs mere

Danmark i arbejde - udfordringer for dansk økonomi2020