"Hvis man ikke har et fag som KLM på læreruddannelsen, så er vores bekymring, at de studerende taber den ballast, der gør dem i stand til at forholde sig til mangfoldighed og kulturforståelse", siger lektor i LKM Ane Kirstine Brandt

Lektorer frygter for fremtidens lærer(ud)dannelse

Den nye læreruddannelse skal være klar til næste år. Underviserne i Kristendom-Livsoplysning-Medborgerskab frygter for deres fags fremtid.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser er for tiden i gang med at vejre stemningen hos de parter, der skal sidde med ved forhandlingerne om den nye læreruddannelse. Her regner man med at indlede forhandlingerne med ordførere fra regeringspartierne samt Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti efter påske. Målet er en revideret læreruddannelse allerede fra optagelsesåret sommeren 2013, og derfor ønsker man en afgørelse i forbindelse med Folketingets åbning til oktober, erfarer folkeskolen.dk

Bekymret for kompetencetab I forbindelse med visionen om en markant ændret læreruddannelse nedsatte regeringen i slutningen af 2011 en følgegruppe, der havde til formål at evaluere den nuværende læreruddannelse i retning af mulige ændringer. En lille del af den evalueringsrapport, som følgegruppen offentliggjorde tidligere i år, fokuserer på faget KLM (Kristendomskundskab Livsoplysning Medborgerskab) - og  anbefaler at afskaffe det til fordel for et mere direkte pædagogisk orienteret fag.

Lektor på læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS Ane Kirstine Brandt er én af de mange KLM-undervisere, der giver udtryk for sin bekymring for en ny læreruddannelse. Hun har sammen med tilsvarende lektorer på Læreruddannelsen Zahle, Professionshøjskolen Metropol og UC Sjælland blandt andet luftet sine bekymringer i form af et brev til politikerne i Forskning- og Innovationsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget.

"Hvis man ikke har et fag som KLM på læreruddannelsen, så er vores bekymring, at de studerende taber den ballast, der gør dem i stand til at forholde sig til mangfoldighed og kulturforståelse som baggrund for for eksempel inklusion. Derfor er kulturforståelse og religionsforståelse helt afgørende", siger lektor Ane Kirstine Brandt.

"At fjerne faget vil have konsekvenser for lærernes undervisning i folkeskolen, fordi lærerne i kraft af KLM er bedre i stand til at videregive forståelse af og en kritisk stillingtagen til folkeskolens historiske og værdimæssige grundlag ien mangfoldig verden", tilføjer hun.

Mangler bevæggrund Én af lektor Ane Kirstine Brandts største frustrationer er manglen på argumentation i evalueringens få afsnit om KLM. Hun mener ikke, at det er en beslutning, politikerne skal tage på et spinkelt grundlag og uden at have forhørt sig blandt de lektorer, der i dag underviser i faget.

Lærerstuderende vil beholde religion

"Jeg så meget gerne, at man diskuterede, hvad KLM kan, og hvorfor det er nødvendigt at beholde faget på læreruddannelsen og helst inden, politikerne tager stilling til udformningen af uddannelsen. Problemet med rapportens anbefaling er, at den ingen argumenter har for at omlægge faget. Alligevel har den jo indflydelse på den afgørende politik", siger Ane Kirstine Brandt.

Det er en prioriteringssag Ifølge følgegruppens formand Per B. Christensen anbefaler evalueringen ikke en komplet udryddelse af det fundament, der udgør KLM-faget. Han og resten af følgegruppen har grundlæggende foretaget en prioritering.

"Vi synes ikke, at faget og dets værdier er irrelevante. Vi adresserer bare KLM-fagets værdier på en anden måde. Vores anbefaling er at styrke de professionsrettede kompetencer for at sikre, at de færdiguddannede lærere er bedre rustede til ting som klasseledelse, inklusion og skole-hjem-samarbejdet. Det er et prioriteringsspørgsmål, og derfor har vi direkte anbefalet at lægge KLM ind under både et nyt pædagogisk fag og ind i passende linjefag som historie, samfundsfag, kristendomskundskab og dansk", siger formand Per B. Christensen.

"Vi har en forudsætning om, at de studerende, der kommer fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne, allerede har mange af fagets værdier med sig. Samtidig bliver vi nødt til at prioritere, når vi kun har 240 ECTS-point at gøre godt med. Nu har vi givet det videre til ministeren, og så må politikerne tage beslutningerne", tilføjer han.