Jo mere skoleelever skriver om faglige problemstillinger, jo dygtigere bliver de til faget. Det fastslår en ny amerikansk metaundersøgelse.

Sagt på en anden måde: Det er ikke nok, at eleverne læser i fysikbogen eller geografibogen. Det er heller ikke nok, at de hører læreren fortælle om Ohms lov. Og det er heller ikke nok, at de laver forsøg og bagefter skriver en rapport om forsøget. De skal skrive hele tiden. Løbende. Før forsøget, under forsøget, efter forsøget. Korte tekster og lange tekster. Forskellige genrer. Så lærer de mere.

9.c skriver i næsten alle timer

Også fordi eleverne bliver bedre faglige læsere af at skrive. Begge veje - skrivningen og læsningen - fører til erkendelse, og de stimulerer hinanden.

Så der er al mulig grund til at gøre skrivning til en naturlig del af undervisningen, anbefaler undersøgelsen »Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading«. I alle skolefagene, ikke kun i sprogfagene.

»Det har været indlysende i mange år, at de to sider af skriftsproget, læsning og skrivning, understøtter hinanden. Men nu er det dokumenteret«, siger Klara Korsgaard, der som leder af Nationalt Videncenter for Læsning, Professionshøjskolerne, har læst rapporten grundigt.

»Rapporten, som er en gennemgang af projekter gennem 30 år, viser, at når man lader eleverne arbejde med den produktive side af skriftsproget, så opnår de en stor forståelse for de tekster, de læser«, fortæller hun og påpeger, at evidensen er entydig: Faglig skrivning virker.

»Jeg agiterer ikke for, at vi skal holde op med at lære eleverne at læse, men jeg agiterer for, at vi skal begynde at bruge skrivningen som en lige så naturlig måde at tilegne sig faglig viden på, ligesom læsningen har været og stadig er«, fastslår hun.

Skrivning som en naturlig del af undervisningen

Nu skal faglærerne ikke blive forskrækkede, skynder hun sig at tilføje. Skrivning skal ikke opfattes som en ekstra aktivitet, der stjæler tid fra undervisningen. Tværtimod - skrivningen kan få undervisningen til at glide nemmere.

»Faglærerne bør se skrivning som et redskab, som eleverne blandt andet kan bruge til at tilegne sig fagets terminologi med. Eleverne forstår bedre faglige problemstillinger, når de skal formulere tingene selv. Så skrivning skal ikke ses som en ekstra byrde, men s

om en vej til læring«.

Og skrivning kan være mange ting - noter og rapporter og arbejdspapirer og resumeer. De forskellige former bør komme i spil på passende tidspunkter, mener Klara Korsgaard. Hvis eleverne i biologi eksempelvis skal ud at studere en biotop, kan de forberede sig ved at skrive arbejdspapir om, hvad de har af viden på området i forvejen, og skrive ned, hvad de vil undersøge.

Når eleverne så er ude i felten, kan de tage noter, skrive spørgsmål, kommentarer og ting, de ikke forstår.

»Skriftligheden holder de ting fast, de ved noget om, og synliggør også, hvad de ikke ved noget om, og som de derfor bliver nødt til at hente viden om«.

Faglæreren skal lære eleverne at skrive

Så skal der efterfølgende skrives en rapport om biotopen. Men man er ikke født med evnen til at skrive en rapport, det skal man lære. Af læreren. Ikke dansklæreren, men af biologilæreren og fysiklæreren.

»Dansklæreren skal lære eleverne at skrive stile og essay, men det er faglærerne, der skal lære eleverne at skrive en rapport«, siger Klara Korsgaard.

Fysiklæreren kan sige til eleverne: »Skriv en rapport og prøv så at sammenligne rapporterne bagefter. Hvilke er bedst? I skal ikke give karakterer til hinanden, men hvor får I mest at vide? Sammenlign med andre rapporter fra andre klasser eller ude fra det virkelige liv«.

»På den måde kan eleverne måle sig op mod det og blive enige om: 'Hov, det er sådan, vi skal gøre'. Og så kan de prøve det af næste gang. De lærer at skrive rapport undervejs«.

Men det handler jo ikke bare om rapporter, det handler om alle mulige tekster. Om at skrive og skrive og skrive, opsummerer Klara Korsgaard. Den amerikanske metaundersøgelse dokumenterer klart, at eleverne - ikke mindste de bogligt svageste - bliver fagligt dygtigere:

• Når de skriver om de fagtekster, de læser, på mange forskellige måder. Under skrivningen reflekterer de nemlig over teksterne, de har læst.

• Når de bliver undervist i skrivefærdigheder. De skal ikke bare have respons på opgaven, når de har afleveret den, de skal også undervises i, hvordan man skriver undervejs i skriveprocessen. Have gode fif og ideer. Faglæreren skal være støttepædagog for eleverne, mens de skriver.

• Når de skriver rigtig meget. Det er for lidt at aflevere en fysikrapport hver tredje måned. Eleverne skal skrive hver dag. Hver gang de har en opgave. Stort og småt. De skal vænne sig til at skrive.

»Det er faktisk ret enkelt at gøre alle tre ting. Skrivningen bliver ikke en eller anden aktivitet, man skal putte ind i sin undervisning. Det bliver en måde at tænke på. En måde at lære på. Det er det, der er det vigtige. Eleverne skal lære at skrive og skrive for at lære«, siger Klara Korsgaard.