Det er blevet populært at lægge skoler sammen til én skole med flere adresser. Sidste år lagde kommunerne 136 skoler sammen til 60 skoler, og når det nye skoleår begynder til august, bliver yderligere 120 skoler reduceret til 50 skoler.

Hver femte skole er væk til sommer

Sammenlægningerne sker ikke på grund af pædagogisk innovation, men som følge af den økonomiske krise, vurderer professor Niels Egelund fra DPU, Aarhus Universitet.

"Der har ikke været en forudgående debat, om sammenlægninger er en pædagogisk god ide. Der er heller ikke foretaget forsøg, og ingen af os forskere har talt for skoler på flere matrikler. Sammenlægningerne er alene skabt af kreative skolechefer, og så prøver man efterfølgende at gøre en dyd ud af, at det styrker undervisningen", siger han.

For dyrt at bygge nyt

På Langeland har man nedlagt flere små skoler og samlet eleverne på den nybyggede Ørstedskolen i Rudkøbing med en fødeskole i hver sin ende af øen. Når andre kommuner ikke laver samme manøvre skyldes det igen økonomien.

"Det er dyrt at bygge en ny skole, og man kan ikke være sikker på at få en fornuftig pris for de gamle skoler. Det handler alene om økonomi", siger Niels Egelund.

Heller ikke professor Jens Rasmussen fra Aarhus Universitet kan få øje på pædagogiske gevinster ved sammenlægninger.

"Det kan godt være, man kan finde nogle økonomiske begrundelser, men i forhold til at sikre alle elever et godt skoleforløb, kan jeg ikke se fidusen ved sammenlægningerne", siger Jens Rasmussen.

Singapores klyngeskoler går anderledes til værks

Jens Rasmussen har studeret skolevæsnet i Singapore, hvor man har ét skolevæsen til hele landet og netop organiserer skolerne i klynger. Men der er en betydelig forskel på den måde, man indretter sig på i Singapore, og det der sker i Danmark.

"I Singapore synes de, at det giver dem en klar ledelse af det, der foregår i skolen. Ikke forstået sådan, at de vil styre lærerne, men de bringer de forskningsresultater og den viden om, hvad der virker bedst, ud i skolerne. For eksempel er de meget langt med undervisningsdifferentiering", fortæller Jens Rasmussen.

Organiseringen bæres af et tæt samspil mellem Undervisningsministeriet, forskningsinstitutionerne og praksis. Det opnår de danske kommuner ikke, bare fordi de lægger skoler sammen.

"Hverken elever eller lærere flyttes rundt mellem skolerne i Singapore men det gør lederne. De skifter typisk skole hvert femte år, så de ikke gror fast, og de turnerer også ind i ministeriet og i forskningen, så spredningen af viden bliver større".

Lærere kan bedre udvikle sig på store skoler

Skolerne i Singapore har cirka 1.000 elever, og det giver lærerne mulighed for at udvikle sig.

"Lærerne går ikke i stampe, som når en dansk skole kun har én fysiklærer og halvanden tysklærer. Rejseholdet var netop inspireret af Singapore, da det anbefalede skolestørrelser på mindst 500-600 elever, fordi der så kan ske en udviklende interaktion mellem lærerne", siger Jens Rasmussen, der er tilhænger af rejseholdets anbefaling.

"Argumentet er ikke, at eleverne får et bedre udbytte i af undervisningen. Hovedargumentet er det udviklingspotentiale, der ligger for lærerne på sigt og under den forudsætning, at det bliver udnyttet", siger Jens Rasmussen.

Der bor lige så mange mennesker i Singapore som i Danmark, men landet er kun på størrelse med Bornholm. Det gør det nemmere at samle eleverne i store skoler, og der lyder der ingen kritiske røster fra lokalsamfundet over.

"I Danmark bliver skolepolitikken ofte overtrumfet af lokalpolitik, men i sidste ende vil lokalpolitikken vige, fordi økonomien presser kommunerne, og fordi vores viden om skolestørrelser peger i den retning", siger Jens Rasmussen og kalder sammenlægningerne for et halvt skridt i den rigtige retning.

Sammenlægninger udgør kun et halvt skridt

Anders Balle, formand for skolelederne, opfordrer i denne uge i Folkeskolen kommunalpolitikerne til at finde modet til at nedlægge flere skoler, så man kan samle eleverne på færre enheder. Det bakker Jens Rasmussen altså op om. Det samme gør Niels Egelund.

"Det er en halv løsning at sammenlægge skoler, men politikerne møder modstand i lokalsamfundene, fordi folk frygter, at huspriserne falder, og at området bliver affolket, hvis skolen lukker. Men ofte har landsbyen udviklet sig til et pendlersamfund, som borgerne selv har ødelagt ved at handle ind i Bilka, fordi købmanden er 20 procent dyrere. I stedet for at protestere over, at skolen lukker, burde de tænke på børnene. De synes, det er spændende at få et større udbud af lærere og kammerater, så det er ikke hos dem, man møder stor utilfredshed", siger Niels Egelund.

Mange afdelinger bliver nedlagt om få år

Kommunerne kan primært spare ved at skære i ledelse og administration, når de sammenlægger skoler, mens de har sværere ved at høste den store økonomiske gevinst, der ligger i at samle eleverne i færre klasser.

"Med én skole er der mulighed for at jonglere med skoledistriktet, så man sender de elever, der bor midt imellem to afdelinger derhen, hvor det er mest optimalt i forhold til klassedannelsen Men det afhænger af, at forældrene ikke protesterer for voldsomt, og at den offentlige transport peger den rigtige vej", siger Niels Egelund.

Han forudser, at mange afdelinger bliver nedlagt i løbet af få år.

"Det er ikke så få politikere, der har mistet deres taburet, fordi de har taget ordet skolenedlæggelser i deres mund. Derfor går de kun det halve af vejen i første omgang", siger han.

To af de skoler, der tidligere er blevet lagt sammen, mister den ene af deres afdelinger til sommer.