KL går benhårdt efter at få lærerne til at undervise mere. KL har indgået et partnerskab med 20 kommuner om, hvordan de kan øge undervisningsandelen, og der er et partnerskab med 20 nye kommuner på vej.

På KL's kommunaløkonomiske forum i Aarhus understregede konferencieren to gange i går, at han var blevet pålagt at opfordre kommunerne til at tilmelde sig det nye partnerskab. Det skete under en plenumdebat med titlen "Mere undervisning for pengene" foran 500 deltagere.

Først præsenterede chefkonsulent Thorbjørn Christensen KL's analyse af lærernes arbejdstid. Derefter fortalte borgmester Henrik Holmer (S) fra Vordingborg og dernæst skolechef Torben Bugge fra Randers, hvordan de har båret sig ad med at øge lærernes tid sammen med eleverne.

Vordingborg har sparet 40 lærere væk

I 2007 blev fire kommuner lagt sammen til Vordingborg Kommune. Her tog Henrik Holmer sit udgangspunkt.

"De gamle kommuner havde forskellige aftaler med lærerne, så vi gik i gang med at harmonisere dem. Vi ville bruge 680 undervisningstimer pr. lærer, men sådan kom det ikke til at se ud. Mange gjorde som de plejede, så på nogle skoler underviste lærerne kun 595 timer. Enten fik eleverne færre timer, eller der blev sparet på holdtimer og specialpædagogisk bistand, eller også skred budgettet. Det gør ondt, når skoler kommer ud med underskud, uden at de har løst opgaven", sagde borgmesteren.

Det fik Vordingborg Kommune til at se på, hvordan den kunne hæve undervisningsandelen uden at spare på elevernes timetal.

"Det viste sig, at vi havde 40 lærere for mange. Hvis vi ikke havde drejet på den knap, var vi kommet ud med et underskud på 20 millioner kroner. Det viste sig blandt andet, at lærerkredsen havde forhandlet en god aftale til lærerne for pauser. Det er ikke let at genforhandle sådan en aftale, så vi benyttede os af tilbagefaldsreglen og lod lærerne arbejde efter mødeplan", fortalte Henrik Holmer.

Borgmester: A05 er mere fleksibel end A08

At arbejde efter mødeplan vil sige, at skolelederen bestemmer et start- og et sluttidspunkt for lærernes opgaver.

"Pointen er, at hvis det skal lykkes at øge lærernes undervisningsandel, så skal det politiske udvalg, administrationen og skolelederne stå sammen om at lade lærerne arbejde på mødeplan, så det ikke er muligt for nogen at slå kiler ind", sagde Henrik Holmer.

I marts i år indgik kommunen og lærerkredsen en arbejdstidsaftale for dette skoleår. Aftalen følger principperne i arbejdstidsaftalen fra 2005.

"Vi mister kun ti timer i forhold til mødeplanen. Vi er blevet på A05, fordi den er mere fleksibel end A08, men måske lykkes det KL og DLF at indgå en ny aftale om, at lærerne arbejder 37 timer på skolen med mulighed for arrangementer om aftenen en gang imellem", sagde Henrik Holmer.

Millioner at spare på øget undervisningstid

I Randers ville kommunen hæve lærernes undervisningsandel fra 40,6 procent sidste år til 41 procent i år. Det sparer kommune for otte millioner kroner.

"Vi ligger faktisk på 41,2 procent, så vi har fat i det, vi har budgetteret med. Når skoleledelse og embedsmænd går hånd i hånd med det politiske niveau, virker det," sagde skolechef Torben Bugge.

I næste skoleår skal undervisningsandelen op på 41,5 procent, og det sparer kommunen for yderligere fire millioner kroner.

"Vores aftale om A08 udløb, og lærerne har taget sig pænt betalt efter den i to år. Vi har forsøgt at forhandle en ny aftale med lærerkredsen, men det er ikke lykkedes. I stedet kiggede vi indad. Ved at øge undervisningsandelen med 1,5 lektion om ugen, får vi en besparelse på 12 millioner kroner i hus", sagde Torben Bugge.

 Lærerne må indstille sig på budgetvedtagelsen

Besparelserne går ikke ud over elevernes timetal. Tværtimod møder de deres lærere noget mere, understregede skolechefen.

"For mig er det en win-win situation, men det er lærerkredsen ikke enig i, så vi har ikke fået en lokalaftale. Men lærerne må indstille sig på budgetvedtagelsen".

På nogle skoler i Randers har skoleleder og tillidsrepræsentant indgået en lokal arbejdstidsaftale. Nogle har delvise aftaler, og en del skoler arbejder efter mødeplan.

"Vi hører fra lærere, at det ikke tynger dem at undervise i halvanden lektion mere om ugen. Men det tynger dem, at det bliver styret benhårdt, hvad de skal lave hvornår. Men jeg hører også lærere sige, at de er glade for, at de har fælles mødepligt på skolen, for så ved de, hvornår de har fri", fortalte Torben Bugge.

 DLF var savnet på podiet

Efter oplæggene fra KL, Vordingborg og Randers blev de 500 deltagere i det kommunaløkonomiske forum stillet over for spørgsmålet: Et det relevant for din kommune at øge undervisningstiden til næste skoleår?

Et massivt flertal på 86 procent stemte ja. Konferencieren konstaterede, at de 14 procent nok var dem, der allerede havde øget undervisningsandelen, men han sagde også, at han savnede DLF's formand, Anders Bondo Christensen, på podiet.

I stedet måtte deltagerne nøjes med et notat fra DLF med en opgørelse over anvendelsen af arbejdstiden for en lærer med 25 undervisningslektioner om ugen. Ifølge opgørelsen bruger læreren 1.000 af sine 1.764 årlige timer på at undervise. Altså langt mere end de 39 procent, som KL's gennemsnit viser.

"Jeg er rystet over den måde, man diskuterer lærernes arbejdstid på. Det lyder til, at udgangspunktet for panelet er røv-til-bænk undervisning for at kunne udnytte resurserne optimalt. Hvorfor vil KL ikke diskutere undervisningens kvalitet? Vi ønsker ikke en skole, hvor lærerne skal docere faglig viden til eleverne", siger Gordon Ørskov Madsen, der deltog i konferencen som formand for overenskomstudvalget i DLF.

A08 bliver fremhævet som en gevinst

Udsagnet fra Vordingborgs borgmester om, at A05 skulle være mindst lige så fleksibel som A08, undrer Gordon Ørskov Madsen.

"Vi og KL ville netop give skoleledere og lærere de bedste muligheder for at kunne prioritere om i løbet af et skoleår, og det peger både kommuner, ledere og lærere på som en stor gevinst ved A08".

Det giver ingen mening at øge lærernes undervisningsprocent, hvis det betyder, at kvaliteten af undervisningen falder, understreger Gorden Ørskov Madsen.

"Det er ikke lærerne, der vælger, om der skal være læsevejledere og skolebibliotek på skolen. KL får det til at lyde som om, at lærerne ikke bestiller noget. Det bliver ganske vist sagt, at de er dygtige, men det en besværgelse, der bliver brugt til at sige, at lærerne sagtens kan finde ud at arbejde på mødeplan, mens lærerkredsene er ufleksible. Men alle vores erfaringer viser, at det giver en ufleksibel skole at arbejde efter mødeplan, og at det går ud over arbejdsmiljøet", siger Gordon Ørskov Madsen.

Chefkonsulent misbrugte DLF's notat

I sin præsentation af KL's analyse af lærernes arbejdstid opfordrede chefkonsulent Thorbjørn Christensen deltagerne til at tage DLF's notat med hjem.

"DLF har sat 40 timer om året af til teamsamarbejde. Vores analyse viser, at lærerne i gennemsnit bruger 80 timer. DLF mener altså, at man kan nøjes med det halve, så her er der en stor gevinst at hente", lød hans opfordring.

DLF skriver i notatet, at en ugentlig time er for lidt, hvis teamsamarbejdet skal have kvalitet, så Thorbjørn Christensen misbrugte papiret, mener Gordon Ørskov Madsen.

"40 timer er et absolut minimum, men det er usandsynligt, at man kan klare sig med så lidt. Men i vores eksempel underviser læreren i 25 lektioner om ugen, så hvis hun skal have 80 timer til teamsamarbejde, kommer hun på overarbejde. Det er kun en sund øvelse at tage udgangspunkt i gennemsnittet for, hvor meget tid lærere bruger på de forskellige opgaver, hvis man tænker kvaliteten af arbejdet ind", siger Gordon Ørskov Madsen.

DLF har inviteret KL til, at de i fællesskab udvikler metoder, som den enkelte kommune og lærerkreds kan bruge til at indgå et samarbejde om, hvordan man kan få mere undervisning for pengene, men med kvaliteten i behold.